Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

S-politikere i kronik: Partiets krise er historisk

- Det er efterhånden kun socialdemokrater selv, der kan finde på at stille spørgsmålstegn ved socialdemokratiets krise. Faktisk er vores gamle arbejderparti mere end nogensinde før i krise, konstaterer kronikører i Berlingske Foto: Claus Bech/ Denmark

Den røde tråd mangler og vores ministre har parkeret partibogen, hedder det i kritisk indlæg fra S-baglandet

I en kronik i Berlingske fredag inviterer fem medlemmer af Socialdemokraterne til debat i de kommende måneder for at løse krisen i statsminister Helle Thorning-Schmidts parti.

Der mangler en rød tråd i partiets politik, og det er ikke underligt, at de socialdemokratiske vælgere og medlemmer har vanskeligt ved at kende sig selv i regeringsprojektet for tiden, konstateres det i kronikken.

- Det er efterhånden kun socialdemokrater selv, der kan finde på at stille spørgsmålstegn ved socialdemokratiets krise. Faktisk er vores gamle arbejderparti mere end nogensinde før i krise, konstaterer kronikørerne.

Indlægget er skrevet af folketingskandidat Kaare Dybvad, byrådsmedlemmerne Allan Andersen, Christina Krzyrosiak og Karim Arfaoui samt Annemarie Knigge, der er regionsrådsmedlem for partiet i Region Sjælland.

Den faldende vælgeropbakning til Socialdemokraterne er selvforskyldt, konstaterer de.

Partiet har "fejlet grundlæggende ved at købe den borgerlige præmis" om, at politisk retning og ideologi er uden betydning, mener de.

- Vi kom til i alt for høj grad at parkere partibogen, da vi satte os bag de store skriveborde i ministerierne efter sidste valg, skriver de.

Og derfor er der nu brug for en værdipolitisk debat om retningen for partiet. Og en debat om, hvordan tilliden mellem partiets top og de menige medlemmer samt baglandet kan genetableres.

Partiets politik er alt for flagrende og regeringen forstår ikke at komme med svar på velfærdsstatens udfordringer, mener skribenterne.

De har formuleret syv grundlæggende pejlemærker for, hvordan partiet kan komme ud af krisen. Blandt andet er det nødvendigt at erkende, at den nuværende kurs ikke er holdbar og partiets visioner må ikke begrænses af, at det sidder i regering.

- Vores håb er at ruske op i den politiske debat, og at inddrage og aktivere græsrødderne i den politiske udvikling, skriver de fem partimedlemmer.