Mattias Tesfaye efterlyser ”westfalsk fred” for muslimer

Muslimer er midt i en reformation, som minder om den lutherske for 500 år siden, mener Mattias Tesfaye fra Socialdemokratiet. Den giver dem en religiøs identitet frem for en national, og derfor haster det med en ny ”westfalsk fred”, som vil sætte national identitet over religion, mener han

Mattias Tesfaye mener, at det danske samfund er nødt til at tage nogle skridt i retning af at blive ikke-religiøst. –
Mattias Tesfaye mener, at det danske samfund er nødt til at tage nogle skridt i retning af at blive ikke-religiøst. – . Foto: Paw Gissel.

Tørklæder, kønsopdelt svømmeundervisning, halalkød i børnehaver, bederum på skoler og niqabklædte kvinder.

Der går ikke en uge, uden at konfrontationen mellem politik og religion, særligt islam, kommer op i den offentlige debat. Senest har Dansk Folkepartis spidskandidater til kommunalvalget i Horsens ultimativt krævet, at en kommende borgmester skal forbyde halalkød i kommunens institutioner.

Foreløbig har borgmesterkandidaterne fra Venstre og Socialdemokratiet afvist kravet, men rammerne for muslimsk praksis kommer uden tvivl til at præge den kommunale valgkamp mange steder.

På Christiansborg har Venstre og Socialdemokratiet på få år rykket sig langt i forhold til at begrænse den frie religionsudøvelse, senest med flertallet for at forbyde kvinder at gå med niqab og burka i det offentlige rum.

Socialdemokratisk medlem af Folketingets udlændinge- og integrationsudvalg Mattias Tesfaye mener, at der er behov for at se mere principielt på forholdet mellem religion og politik.

Inden reformationsåret begyndte, var han på en tur til Wittenberg i Tyskland, hvor han besøgte slotskirken, på hvis dør Martin Luther angiveligt slog sine 95 teser om afladshandelen op for 500 år siden.

Mattias Tesfaye har siden tænkt over, at islam særligt efter den islamiske revolution i Iran i 1979 har været i gang med en reformation, der på mange måder minder om den lutherske.

”Ved reformationen herhjemme indførte kong Christian III jo en straffelov, der lignede Moseloven i Bibelen. Det var bestialsk, og de lutherske teologer på Københavns Universitet spillede den samme rådgivende rolle for kongen og hans efterfølgere, som imamerne har gjort over for ayatollah Khomeini i Iran. Teologerne rådgav kongen, og hans lov var Guds lov. Moseloven er lige så bestialsk som sharia, og dengang kritiserede man Vatikanet for at retspraksis, som var udviklet efter inkvisitionen, var blevet menneskets lov og en forvanskning af Guds ord. Det er præcis det, vi står i med den internationale islamiske vækkelse,” siger Mattias Tesfaye.

Ifølge ham er det let nok at tage afstand fra de voldelige dele af sharia, som at man skal hugge hånden af tyveknægte. Problemerne opstår, når det handler om alle de blødere regler. Som at troende skal bede fem gange om dagen på bestemte klokkeslæt, vil have adgang til bederum eller vil have lov til at gå med ansigtet tildækket på gaden.

”Eller hvis nogen rejser sig til forældremødet i børnehaven og siger, at ’jeg vil ikke alene være helt sikker på, at I ikke serverer svinekød, men også på, at det er halalslagtet kød, og måske endda er halalslagtet på en bestemt måde.’ Så springer sådan et forældremøde i luften,” siger han.

Tesfaye medgiver, at det stadig er et mindretal herhjemme, som er ramt af den islamiske vækkelse, men de vakte lægger et enormt pres på de moderate, og hvis samfundet først giver efter og for eksempel indfører kønsopdelt svømmeundervisning i svømmehallen, får de moderate forældre endnu sværere ved at afvise presset.

”Den islamiske reformation tvinger os til at blive mere præcise i definitionen af forholdet mellem religion og politik. For hvis vi ikke kan have et bederum på VUC på Københavns Vestegn, kan vi selvfølgelig heller ikke have det på et gymnasium i Hedensted,” siger han.

Netop forbud mod bederum har som tidligere omtalt i Kristeligt Dagblad ramt kristne grupper, der har mødtes til andagt, ligesom de skærpede krav til friskoler og udenlandske religiøse forkyndere også primært er gået ud over ikke-muslimske trosretninger.

Mattias Tesfaye finder det rigtig ærgerligt, men han afviser, at Socialdemokratiet generelt er ved at lægge religion for had.

”Det danske samfund bliver ikke antireligiøst, men det bliver nødt til at tage nogle skridt i retning af at blive ikke-religiøst. Jeg tror for eksempel, at nogle kommunalbestyrelser bliver nødt til at formulere en madpolitik. Det kan man ikke bede de enkelte forældrebestyrelser om,” siger han.

I hans optik er den islamiske vækkelse imidlertid ikke først og fremmest en konflikt mellem muslimerne og de europæiske samfund.

”Der er en krig mellem muslimer. Mest af alt er det en diskussion mellem moderate muslimer, som for længst har fundet sig tilpas i vestlige, demokratiske, kulturkristne samfund, og så de vakte muslimer, der ligesom Christian III insisterer på, at ikke Moseloven, men sharia skal regulere hele samfundet.”

Den kristne reformation blev fulgt af krige og oprør og trediveårskrigen, som først var en religionskrig mellem protestanter og katolikker i det tysk-romerske rige, og som siden kom til at omfatte mange europæiske lande.

Først med den westfalske fred i 1648 blev rammerne skabt for en fredeligere sameksistens mellem de forskellige trosretninger.

”Det var først, da man fandt ud af, at man skulle sætte nogle streger på et landkort ved den westfalske fred, at man skabte – ikke hvad vi i dag ville forstå ved nationalstater og statsborgerskaber – men grundlaget for dem. Det betød, at en katolik i München var tysk statsborger, havde indflydelse på den tyske stat og skulle følge den tyske stats lovgivning, ikke den katolske lov.

Det er selvindlysende for os, men det var det ikke for nogle århundreder siden.”

Når Mattias Tesfaye taler på skoler, giver han nogle gange eleverne sin ”legoklods-test”:

En 80-årig kvinde fra Thisted falder over en legoklods og skal have ny hofte. Det samme sker for en muslimsk dreng, som er jævnaldrende med eleverne, og som bor i Malmø i Sverige. Hvem af de to vil eleverne nu helst have, at deres skattebetaling går til at hjælpe?

De fleste muslimske elever svarer kvinden i Thisted, men ifølge Tesfaye svarer forbløffende mange deres trosfælle i Malmø. Det svar illustrerer tiden før den westfalske fred.

”Vi skal ikke findes os i, at den islamiske reformation slår rødder i vores samfund. Vi har været tættere på at lykkes med det mål, end vi er nu. Den internationale islamiske vækkelse har kun fat i et mindretal, men et mindretal, der taler højt, og som fylder meget.”

”Deres kamp, for at islam skal have politisk indflydelse i Danmark, presser mere og mere på for, at vi får et sekulært Danmark.”

Grundloven siger, at staten understøtter den evangelisk-lutherske kirke, som er folkekirken, men den formulering kan komme under pres i fremtiden.

”Men hvis det lykkes at understøtte de moderate muslimer i, at de kan leve som et stort mindretal under den gældende grundlov og få skubbet politisk islam tilbage, tror jeg, vi kan leve videre uden problemer som et land med kristne rødder,” siger han.

”Jeg synes så også, det er vigtigt, at den almindelige, evangelisk-lutherske folkekirke får meldt sig ind i denne kamp og ikke ender med at stå på politisk islams side i et misforstået forsvar for religionsfriheden. Religionsfriheden er at melde sig ind på det muslimske flertals side. På deres ret til at sende en datter på hf, uden at der bliver set skævt til hende hver fredag, eller på at kunne sende en datter til svømning med en mandlig livredder, uden at de bliver mødt med et ’Går du til dansker-svømning?’ Jeg synes, det kristne Danmark skulle stå på den rigtige side i den konflikt,” siger Mattias Tesfaye.