I 2030 skal Danmark have skåret 19 millioner tons klimagasser væk. Det svarer til en reduktion på 70 procent i forhold til 1990, men hvordan man når dertil er fortsat ubesvaret.
Tirsdag aften tog regeringen hul på de længe ventede politiske forhandlinger om en klimahandlingsplan, men stort set samtlige partier kritiserer ministrene for at spille med fordækte kort.
Først og fremmest klager både støtte- og oppositionspartier over, at finansminister Nicolai Wammen (S) og klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) ikke vil fortælle, hvad de enkelte sektorer – industri, byggeri, transport, boliger, landbrug – hver især skal bidrage med for at nå klimamålet i 2030.
”Jeg synes, der er meget lang vej,” siger De Konservatives klimaordfører, Mette Abildgaard.
Regeringens forslag om at skære to millioner tons blev fremlagt i sidste uge, og det vedrører udelukkende energi- og industriområdet. Det handlede blandt andet om at få bygget to såkaldte energiøer med vindmøller, der kan producere strøm og i fremtiden omdanne havvind til brint. Den skal igen bruges til at producere klimaneutrale brændstoffer til fly, skibe og lastbiler.
Udspillet blev straks fulgt op af konkrete forslag fra pensionsfonde og private virksomheder. Det er dog meget dyre og langsigtede projekter, som ikke vil bidrage nævneværdigt til at nedbringe CO2-udledningen inden 2030, men som til gengæld kan få effekt frem mod målet om CO2-neutralitet i 2050.
”Det er meget svært at begynde at forhandle om reduktioner inden for energi og industri, når vi ikke ved, hvad de øvrige sektorer skal bidrage med, hvis vi skal nå i mål med de 19 millioner tons. Når vi ikke har et samlet overblik fra regeringen, risikerer vi, at nogle sektorer kommer til at tabe i lotteriet,” siger Mette Abildgaard.
Også Enhedslistens klimaordfører, Mai Villadsen, er bekymret.
”Regeringens udspil er på to millioner tons, og det er jo alt, alt for lidt. Hvis vi indgik en aftale på det niveau, ville vi skubbe en pukkel videre til de andre sektorer. Så risikererer vi at stå tilbage med, at vi skal lukke landbruget eller holde helt op med at køre i bil for at nå de 70 procent inden 2030, og det kan vi selvfølgelig ikke gøre,” siger Mai Villadsen.
Hvis der bliver sparet for lidt i de første aftaler, er risikoen, at Danmark slet ikke når i mål med de 70 procent.
I februar truede De Radikales leder Morten Østergaard med at vælte regeringen, hvis der ikke var en færdig klimaplan inden grundlovsdag den 5. juni. Fristen blev senere ændret til sommerferien, og stedfortrædende klimaordfører Ruben Kidde er sikker på, at man nok skal nå at indgå en aftale inden da. Som de øvrige ordførere er han dog langtfra tilfreds med regeringens ambitionsniveau, og heller ikke han vil ”forhandle i blinde”.
”Det er som at sætte et skib i søen uden søkort eller gps,” siger han.
Både Klimarådet, De Økonomiske Råd og en række andre eksperter på klimaområdet har anbefalet en klimaafgift som redskab til at nedbringe udledningen af co2. Det vil være det billigste og mest effektive, men både regeringen og flere borgerlige partier har afvist det. Venstre er for eksempel bange for, at det bliver en ny skatteskrue, og regeringen vil ikke lægge en afgift på erhvervslivet lige efter coronakrisen.
Klimarådet har fremlagt en samlet plan for at nå 2030-målet, men rådet har også pillet nogle af forslagene ud til en ”akutpakke”, som politikerne kunne sætte i gang med det samme. Det er blandt andet forslag om lavere el-varmeafgift, fremrykning af udbud af havvindmøller, en strategi for lademuligheder for elbiler og et officielt stop for salg af benzin- og dieselbiler fra 2030.
Medlem af rådet, professor Katherine Richardson fra Københavns Universitet, er overbevist om, at målet, om at reducere udslippet af klimagasser med 70 procent inden 2030, kan nås. Den diskussion er ovre, mener hun. Men hun er enig med partierne uden for regeringen i, at der er behov for et samlet overblik over, hvad de enkelte sektorer skal bidrage med. Og hun understreger, at coronakrisen rummer en ny mulighed for at nå målet, hvis man griber den. De mange milliarder, der nu bliver afsat til at komme ud af krisen, kan bruges til at forbedre klimaet, eller de kan bruges til at øge forbruget uden blik for det.
”Man skal gøre det rigtigt første gang. Man kan ikke bruge de samme penge to gange,” siger Katherine Richardson.
Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) afviser at lægge en samlet klimaplan frem nu med delmål for de enkelte sektorer. I en email til Kristeligt Dagblad skriver han:
”Det er vores ambition at komme forbi alle de vigtigste sektorer, men samtidig binde dem sammen i en tværgående samlet klimahandlingsplan. Det betyder også, at der efter sommerferien følger udspil inden for blandt andet landbrug og transport.”
”Vi har i forbindelse med klimaloven aftalt, at vi i 2020 skal blive enige om et indikativt delmål for 2025. Det udspil, vi har lagt frem nu, er vores udspil til første del af klimahandlingsplanen. Vi vil komme med flere skridt på den anden side af sommerferien, og forhandlinger af 2025-målet kommer vi også til i efteråret," skriver Dan Jørgensen.