Prøv avisen

S trækker i land med tørklædeforbud

ARKIV. Ny Alliances formand, Naser Khader, beskylder Socialdemokraterne for at give radikale muslimer vind i sejlene med partiets forslag om at forbyde offentlige myndighedspersoner at gå med religiøse symboler som tørklæder. Socialdemokraterne er sålede Foto: Rune Evensen

Det medførte en storm af kritik, da Socialdemokraterne foreslog at forbyde religiøs hovedpåklædning. Nu trækker partiet i land.

Efter kraftig kritik fra både andre partier og egne medlemmer, trækker Socialdemokraterne nu forslaget om et tørklædeforbud for offentlige myndighedspersoner. Partiets integrationsordfører, Henrik Dam Kristensen, siger, at han har været "for upræcis og givet anledning til nogle holdninger, som jeg ikke har".

Ifølge integrationsordføreren skal forbuddet kun gælde dem, som udøver en "direkte magt" i forhold til borgerne, som for eksempel dommere og politibetjente

- Det, som jeg gerne vil præcisere, er, at jeg er bekymret for religiøse symboler i det offentlige rum. Og der er en speciel status, når det er myndigheder som udøver magt, som dommere og politi. Når det gælder andre grupper, som sygeplejersker og pædagoger, så synes jeg også, at debatten er vigtig - og det var derfor jeg bevægede mig ud i den. Og det var så her, at jeg blev for upræcis. Jeg mener ikke, at alle som har et tørklæde ikke kan arbejde i den offentlige sektor, siger Henrik Dam Kristensen.