Prøv avisen
Politisk analyse

S vil gøre udlændingepolitik til et aktiv – senere

Selvom det skulle lykkes Socialdemokratiet at få baglandet fuldtonet med på en strammere asylpolitik, står spørgsmålet stadig tilbage, hvordan man vil tackle den splid, der med sikkerhed parlamentarisk vil være i forhold til De Radikale, Alternativet og måske Enhedslisten. Foto: Stine Tidsvilde/ritzau

Socialdemokratiet har svært ved at afvise selv de mest vidtgående udlændingeforslag fra Dansk Folkeparti, men satte dog foden ned over for et udgangsforbud for unge i ghettoer. Partiet er fast besluttet på ikke igen at tabe et valg på udlændingepolitikken. Blandt andet skal asylpolitikken lægges helt om

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) satte ghettoerne på den politiske dagsorden i sin nytårstale. Dansk Folkeparti skosede regeringen for ikke at gøre noget ved problemerne, og udlændingeordfører Martin Henriksen smed i dagbladet BT syv nye og mere vidtgående forslag på bordet.

Der skulle blandt andet være forbud mod ”religiøse særhensyn” i folkeskoler og daginstitutioner, forbud mod at fejre muslimske højtider i institutionerne og forbud mod moskéer, koranskoler og muslimske friskoler i byer med ghettoer.

Mest vidtgående var et forslag om et udgangsforbud for unge under 18 år, der senest skulle være hjemme kl. 20. Det blev straks afvist af kultur- og kirkeminister Mette Bock (LA), som på Facebook retorisk spurgte ”Er vi i Danmark?”

Socialdemokratiet har ikke kommenteret de syv forslag, og partiets udlændingeordfører, Mattias Tesfaye, er heller ikke vendt tilbage til denne avis med svar på, hvordan man ser på dem.

Til Morgenavisen Jyllands-Posten har han dog sagt, at forslaget om et udgangsforbud er ”en smule vanvittigt.” Han har henvist til artiklen på sin Facebook-side, og mange af hans følgere reagerer med lettelse over, at Socialdemokratiet endelig siger fra over for Dansk Folkeparti. Andre undrer sig over, at udgangsforbuddet kun skulle være en ”smule” vanvittigt, for efter deres mening er det ”rablende sindssygt”.

Forløbet siger ikke så lidt om det ”paradigmeskifte”, Socialdemokratiet står i, hvad udlændingepolitikken angår, og som har været på vej, siden Mette Frederiksen for godt to år siden overtog formandsposten.

Partiet har tabt fire af fem folketingsvalg siden 2001, hvad regeringsmagt angår – i høj grad på grund af udlændingepolitik. Det er fast besluttet på, at det ikke skal gentage sig om et års tid, når der formentlig igen skal være valg.

Socialdemokratiet støtter ethvert forslag på udlændingeområdet, som regeringen og Dansk Folkeparti kan blive enige om. Kun når det er åbenlyst, at Dansk Folkeparti ikke kan få regeringen med på et forslag – som det om et udgangsforbud – vil Socialdemokratiet gå imod det.

Det er ikke kun taktisk begrundet, der er også i partiledelsen en ærlig politisk overbevisning om, at den tidligere ”slappe” kurs var forkert.

Men umiddelbart ligner det en meget defensiv strategi, som også giver uro i baglandet. Særligt kovendingen i forhold til kvoteflygtninge, hvor Socialdemokratiet ligesom Dansk Folkeparti og regeringen indtil videre siger nej til at modtage kvoteflygtninge, har rejst kritik.

Et andet eksempel er, at Socialdemokratiet tidligere ville afskaffe de lave ydelser til udlændinge, de såkaldte fattigdomsydelser, men siden har partiet støttet flere forslag fra regeringen, som har forværret flygtninge- og indvandrerfamiliers økonomiske vilkår, for eksempel er det gjort sværere at optjene ret til dagpenge.

Partiledelsens mål er imidlertid, at udlændingepolitikken skal vendes til et aktiv frem til næste valg. Allerede ved sommergruppemødet blev det sat på dagsordenen med oplæg fra eksperter i emigration, ”Lisborg-brødrene”, Morten og Anders Lisborg.

Siden har Morten Lisborg også optrådt ved en partikonference i december og ved regionale møder til støtte for den nye kurs.

Brødrene, der står bag rådgivningsfirmaet Migration Management Advice, har det grundsynspunkt, at Europa bliver nødt til at lægge sin asylpolitik helt om, ellers står både EU og velfærdssamfundene for fald.

Angiveligt bør der lukkes helt af for spontane asylansøgere, så man tager brødet ud af munden på menneskesmuglere, og i stedet satser på støtte i flygtningenes nærområder.

Hvordan det nærmere skal kunne lade sig gøre, er der stadig ikke svar på. Ej heller hvordan man får et sådant system til at spille sammen med menneskerettighederne.

Her vil Mette Frederiksen formentlig som hidtil slå på, at der under en S-ledet regering ikke bliver tvivl om den stramme udlændingepolitik, fordi der alligevel vil være et bredt flertal for den bestående af S, DF og V.