Prøv avisen

Socialdemokratiet vil ligesom DF forbyde bederum på skoler

”Vi kommer til at stemme nej til Dansk Folkepartis forslag, for vi mener fortsat, at de enkelte uddannelsesinstitutioner er bedst egnede til at vurdere, om der er behov for at forbyde bederum,” siger Anni Mathiessen (V). Arkivfoto. Foto: Hage Toke

Socialdemokratiet har skiftet holdning og går nu ligesom Dansk Folkeparti ind for, at man forbyder religiøse bederum på uddannelsesinstitutioner. Regeringen vil udsende et hyrdebrev til institutionerne for at undgå den sociale kontrol, som kan opstå med bederum

Det skal være slut med religiøse bederum på offentlige studiesteder.

Sådan lyder et beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti, som Folketinget i dag har til førstebehandling, og som har til formål at stoppe ”islamisk, social kontrol.”

Socialdemokratiet har tidligere principielt ment, at det var op til den enkelte uddannelsesinstitution at afgøre, om den ville forbyde bederum eller ej, men nu har partiet skiftet holdning.

”Vi er positive over for intentionerne i forslaget fra Dansk Folkeparti, og vi vil opfordre regeringen til at udarbejde et regulært lovforslag, så et bredt flertal kan stå bag et forbud mod bederum,” siger Socialdemokratiets ordfører Mattias Tesfaye.

Beslutningsforslaget fra Dansk Folkeparti indeholder faktisk den samme opfordring, men alligevel kan Socialdemokratiet ikke direkte stemme for det. Partiet vil i stedet ”stemme gult”, som det hedder på christiansborgsk, det vil sige hverken for eller imod.

Mattias Tesfaye forklarer, at det skyldes en række uklarheder i forslaget. Blandt andet mangler man svar på, hvor mange uddannelsesinstitutioner, der i dag har bederum, ligesom et forbud skal kunne forenes med Grundloven og de internationale konventioner.

Desuden kan der opstå et nyt problem, hvis et forbud på offentlige institutioner bare får endnu flere muslimer til at søge mod private, religiøse skoler og gymnasier, anfører han.

Socialdemokratiet har tidligere argumenteret imod et forbud mod bederum på nationalt plan, fordi det skulle være op til den enkelte uddannelsesinstitution selv at afgøre, og det anser ordføreren stadig for et ”relevant argument”, men han vil gerne lette den enkelte skoleledelse for at tage kampen om et forbud mod bederum.

Anderledes ser regeringspartierne på sagen. Venstres ordfører Anni Matthiesen oplyser, at regeringen nu vil udsende et hyrdebrev til landets uddannelsesinstitutioner. Formålet er at sikre, at der ikke foregår social kontrol på uddannelsesinstitutioner med bederum.

”Vi kommer til at stemme nej til Dansk Folkepartis forslag, for vi mener fortsat, at de enkelte uddannelsesinstitutioner er bedst egnede til at vurdere, om der er behov for at forbyde bederum,” siger Anni Mathiessen.

Også SF og de øvrige partier på venstrefløjen vil med samme begrundelse stemme imod forslaget, der dermed ikke ser ud til at kunne få flertal.

Dansk Folkepartis ordfører Marie Krarup siger, at partiet har stillet forslaget, ”fordi Danmark er et kristent land.”

”Et bederum er et sted, hvorfra der udgår en social sharia-kontrol, og det vil vi have sat en stopper for. Vi går ikke kun efter bederummene, men efter at skabe frihed fra sharia. Derfor er dette også kun et af flere forslag i en sharia-pakke, der har til formål at gøre Danmark sharia-frit,” siger Marie Krarup.

Tidligere er Kristeligt Forbund for Studerende blevet ramt af forbud mod bøn på gymnasier, blandt andet på Langkaer Gymnasium i Aarhus, der sidste efterår valgte at blive ”religions- neutral”.

Derfor måtte den lokale andagtsgruppe holde inde med bøn og bibellæsning.

Marie Krarup afviser dog, at KFS eller andre kristne grupper skulle blive ramt, hvis Dansk Folkepartis forslag får flertal.

”Forslaget handler om det pres, der kommer på grund af islam. Vi ønsker ikke, at et forbud skal ramme KFS, morgensang eller lignende aktiviteter,” siger Marie Krarup.

Ifølge hende har en del institutioner indført ”meditationsrum” og ”afslapningsrum”, som reelt fungerer som bederum, og det skal skole-lederne holde øje med.

Mattias Tesfaye har noteret sig, at Dansk Folkeparti vil give kristne grupper en særstilling på uddannelsesinstitutionerne i forhold til muslimske.

”Det ville jeg have skrevet anderledes. Jeg læser det sådan, at Dansk Folkeparti mere ser det som en kamp mellem religionerne end som et ønske om at holde religiøs forkyndelse ude af institutionerne,” siger han.

For Socialdemokratiet handler det om, at uddannelsesinstitutioner skal vinde folk for demokrati, ligestilling, den sekulære stat og ytringsfrihed.