Numsen var det første der tittede frem, da et tætbygget pigebarn kom til verden den 15. november klokken 09:24 på Region Sjællands Universitetshospital i Roskilde. Det var en såkaldt sædefødsel, en sjælden komplikation, hvor barnet vender omvendt i moderens mave, så det er bagenden og ikke hovedet, der kommer kommer til verden som første legemsdel.
Fødslen var hurtig og kraftfuld. Blot fire minutter efter vandet gik, lød der et “løvebrøl” fra moderen, 31-årige Julie Haarder Poulsen, hvorefter 4,15 kilo rå livskraft dumpede ned i fødesengen. Nu ligger den nyfødte fredfuldt og sover i morens arme med en hvid strikhue på sit runde hoved.
Den stadig navnløse kraftklump kan i princippet være planetens beboer nummer otte milliard. For hendes fødselsdag falder på det, FN's befolkning estimerer til at være den demografiske milepæl, hvor vi overstiger otte milliarder indbyggere.
"Lettet" er det ord, der bedst indkapsler Julie Haarder Poulsen sindsstadie her seks timer efter fødslen, for den komplicerede graviditet har været et smertehelvede, fortæller hun. Trods lettelsen, er det ikke helt uden bekymringer, hun sætter et barn til verden. For det er på visse punkter "en skræmmende tid at blive født i," synes Julie Haarder Poulsen, der blandt andet er bekymret over klimaet og de sociale mediers påvirkning af den næste generation.
Men hvad kan barn nummer otte millard forvente af livet? I hvert fald, at det kommer til at vare længe. Det fortæller Jens Søndergaard, der er professor i almen medicin og som forsker i aldring på SDU.
"Hvis verden er nogenlunde stabil og vi lader være med at bombe hinanden, vil et slag på tasken være, at den nyfødte bliver 100 år. Og det bliver gode år. For allerede nu kan vi se, at der ikke er blevet flere år med dårlig livskvalitet, bare fordi vi bliver ældre," siger han.
Med øget livstid støder der ganske vist flere sygdomme til, men mange af dem, der dræber i dag, vil i fremtiden kunne behandles, mener Jens Søndergaard.
"Vi vil også kunne imødegå dem med en hel anden effektivitet, end vi kan i dag. Teknologien går stærkt, og hver gang vi tror, at nu har vi nået en maksimal højestealder, sker der et eller andet positivt. Det eneste, der kan spænde ben for det, er, at vi tager livet af hinanden med krig og klimakatastrofe," siger han.
I sin fremskrivning sætter Danmarks Statistik en nul-årigs levetid til en gennemsnitlig levetid på 83,4 for kvinder og 79,6 for mænd. Det er ifølge Jens Søndergaard at holde sig til det meget sikre, og også ansvarshavende aktuar i ATP, Camilla Fredsgaard Larsen sætter barren højere.
"Vi indregner fremtidige levetidsforbedring, og de tal, jeg har for et barn, der bliver født i år, viser, at den forventede levetid for en pige er 95 år og for en dreng 92,4 år," siger hun.
Men hvordan kommer dette lange liv så til at se ud? Det har generalsekretær Unicef Danmark Susanne Dahl et bud på. Og hun peger på klima og mental sundhed som to store knaster.
"Vi er et af de mest velstående lande i verden, men vi har indrettet et samfund, som ikke er tilstrækkeligt børnevenligt, og alt for mange børn er i mistrivsel. For eksempel ser vi en tendens til, at børn påtager sig et urimeligt stort ansvar i forhold til klimaforandringer. Derfor er vigtigt at signalere til børn, at det fortsat er de voksne, der har ansvaret. Barn nummer 8 milliarder skal ikke vokse op og frygte for fremtiden. Børn har ret til en bekymringsfri barndom," siger Susanne Dahl og nævner de sociale medier som et andet område, hvor forældre skal klædes bedre på, så de kan hjælpe deres børn til at begå sig her.
På arbejdsmarkedet kommer pigen fra Roskilde til at nyde godt af større fleksibilitet. Det siger Thomas Bredgaard, professor ved Institut for Politik og Samfund ved Aalborg Universitet.
"Coronapandemien har forstærket ønsket om en bedre balance mellem arbejde, familie og fritid. Før var det arbejdsgiveren, der efterspurgte større fleksibilitet, nu og fremover er det medarbejderne, der kalder på fleksibilitet. Det er en interessant tendens at ønske større frihed til at tilrettelægge sit eget liv, og det skal arbejdspladserne imødekomme, hvis de skal være attraktive," siger han.
Dermed kan barnet formentlig vinke farvel til industrisamfundets forestilling om, at man møder på en arbejdsplads fra 8-16 mandag til fredag og holder fri i weekenden.
"Den model er under opbrud. Man kommer også til at flekse ud og ind af arbejdsmarkedet. Om det er godt eller skidt er for tidligt at sige, men i dag har vi fået struktureret arbejdslivet på en måde, som ikke nødvendigvis er godt for os. Der er mange, der lider af stress," siger Thomas Bredgaard.
Også Professor Bent Greve fra Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på RUC (Roskilde Universitet) giver et bud på vores nye borgers arbejdsliv. Først og fremmest bliver det langt. Den lille kan gå på pension, når hun bliver 75 år. Til gengæld bliver arbejdstiden kortere.
Og så skal hun næppe satse på en fremtid i transportbranchen, for vareudbringning og persontransport vil formentlig være overtaget af droner og selvkørende biler.
"Mange af de jobs, vi kender i dag, vil blive overflødiggjort, og alt andet lige vil dem, der bliver født nu, i langt mindre grad have fysisk nedslidende arbejde, fordi den slags arbejde vil være overtaget af ny teknologi. Så den danske baby skal tage en uddannelse med faglig tyngde og være god til at interagere med andre mennesker. Der vil også fortsat være brug for ingeniører og folk, der kan noget indenfor sundhedsvæsnet og for undervisere."
Men hvad med moderens bekymringer om klimaforandringer, krige og kriser, kan de dele ikke vælte fremtiden for den nye datter? Nej, mener Bent Greve.
"Det skal nok blive et godt liv, vi bliver stadig klogere og rigere, og vi skal nok være i stand til at løse nogle af de kriser, der er. De nordiske velfærdsstater har gennemgående vist, at vi er i stand til at løse alvorlige samfundsmæssige kriser som finanskrisen og covid-19-krisen, så jeg tror, den nyfødte kan se frem til et langt og godt liv med nye muligheder," siger han.
Tilbage på fødeværelset vågner den nyfødte og sender moderen et selvsikkert blik, inden hun igen lægger sig til at sove. Den lille pige er stadig uvidende om, hvad livet vil byde hende, men som hun ligger der, ser det ud til, at hun har har mod på det.