Regeringen vil ”kortlægge og afvikle bureaukratiske byrder for det frivillige foreningsliv”. Det skrev den i hvert fald i det såkaldte forståelsespapir, som blev aftalt med støttepartierne i juni, men alligevel skal Folketinget i dag diskutere et lovforslag, der vil gøre det mere bøvlet at samle penge ind til almennyttige og religiøse formål. Som flere gange de seneste år skal reglerne for indsamlingsorganisationer igen strammes af hensyn til kampen mod terror og hvidvask.
Det betyder blandt andet, at foreninger nu skal ansøge om godkendelse til hver enkelt pengeindsamling, det skal kontrolleres, om indsamlingen opfylder formålet, og der skal indsendes et revideret regnskab til Indsamlingsnævnet hver gang.
Det er stramninger, som forretningsfører i Danmarks-Samfundet Gunnar Bak Cedermann nok kan se meningen med, når det gælder om at komme terrorfinansiering og hvidvask til livs, men han kunne alligevel godt tænke sig, at små organisationer som hans egen blev fritaget for det nye bureaukrati.
Danmarks-Samfundet har hvert år i 107 år solgt de små dannebrogsflag på valdemarsdag, den 15. juni, og sidste år indbragte det 200.000 kroner.
De bliver brugt til at købe dannebrogsfaner for, som bliver foræret til blandt andet idrætsorganisationer, ungdomskorps, skoler og lignende. De samlede omkostninger løb op i 20.000 kroner.
”Det bliver hele tiden gjort mere besværligt for os. Tidligere har man besluttet, at børn under 12 år ikke må samle ind, og det har gjort det meget vanskeligt for os at sælge flagene på gaden. Nu er vi henvist til at gøre det ved lokale arrangementer på for eksempel plejehjem,” siger Gunnar Bak Cedermann.
Han har indsendt et kritisk høringssvar til lovforslaget, men ifølge Justitsministeriet bliver der ikke tale om nogen ændring for organisationer, der som Danmarks-Samfundet allerede med de nuværende regler skal søge om godkendelse til hver enkelt indsamling. Det krav blev indført den 30. januar i år.
Den nye stramning gælder derimod nogle af de organisationer, som har en generel godkendelse til at modtage pengegaver, som giveren kan trække fra i skat.
Omkring 1000 almennyttige og religiøse organisationer har denne såkaldte paragraf 8A-godkendelse. Indtil nu har de alle også haft en generel tilladelse til at foretage indsamlinger, uden at skulle søge tilladelse til hver enkelt, men det ændres der på med regeringens lovforslag.
Oprindelig foreslog Justitsministeriet, at først når en forening har været paragraf 8A-godkendt ti år i træk, skulle den kunne få den generelle tilladelse til indsamlinger. Det protesterede flere organisationer dog så kraftigt imod i deres høringssvar om lovforslaget, at grænsen nu er blevet sat ned til tre år.
Det sidste er generalsekretær Mette Grovermann fra Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation, Isobro, glad for, men hun sætter stadig spørgsmålstegn ved myndighedernes store fokus på den etablerede og gennemregistrerede organisationsverden.
”Vi kan selvfølgelig ikke udelukke, at myndighederne finder noget, der er problematisk, men det er ikke her, de store problemer i forhold til hvidvask og terrorfinansiering findes. Det er snarere blandt alle de ikke-registrerede, private indsamlinger, hvor man godt kunne skrue op for kontrollen.”
Mette Grovermann mener, at kriminelle vil forsøge at gå under radaren og derfor næppe vil lade sig registrere og stable en indsamlingsorganisation på benene alene for at samle penge ind til terror eller hvidvask. Det ville efter hendes mening være ”direkte dumt”.
I øvrigt er Isobro meget bekymret over, at man med lovforslaget også skærer organisationens repræsentation i Indsamlingsnævnet ned fra to personer til en for at skabe plads til en ny repræsentant udpeget af Rigspolitiet.
”Det er meget fornuftigt, at Politiets Efterretningstjeneste kommer med, men man behøvede ikke at fjerne det ene af Isobros medlemmer af den grund. Det vil svække nævnets ekspertise,” siger Mette Grovermann.
Baggrunden for, at regeringen skærper indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering skal findes i en to år gammel rapport om Danmark fra den internationale organisation The Financial Action Task Force (FATF). Rapporten gav Danmark middelmådige til lave karakterer på flere områder, blandt andet i forhold til kontrollen med frivillige foreninger.
Juridisk direktør Kjeld Gosvig-Jensen fra pengeinstitutternes brancheorganisation, Finans Danmark, har beskæftiget sig med den økonomiske side af terror og hvidvask i 35 år. Ifølge ham findes der eksempler på, at indsamlinger til terrorformål har fået et udseende af at skulle gå til et humanitært formål.
Han og Finans Danmark peger ligesom Isobro på, at det er problematisk, at for eksempel private indsamlinger ikke omfattes af den skærpede kontrol.
Han køber derimod ikke argumentet om, at kriminelle næppe ville bruge en godkendt organisation som skalkeskjul for kriminelle formål, trods den nærliggende risiko for at blive opdaget.
”Min erfaring er, at de kriminelle tænker præcis modsat af, hvad alle vi andre gør. De forsøger at udnytte alle muligheder, også de mest besværlige og usandsynlige,” siger Kjeld Gosvig-Jensen.
Kristeligt Dagblad har spurgt justitsminister Nick Hækkerup (S), hvordan stramningerne over for foreningslivet harmonerer med regeringens forståelsespapirs mål om mindre bureaukrati. Han henviser via sin pressetjeneste til de svar, ministeriet har givet i høringen af lovforslaget.
Her står blandt andet, at Justitsministeriet har ”søgt at finde en passende balance mellem hensynet til behovet for øget kontrol over for hensynet til ikke at pålægge organisationerne unødvendige byrder.”
I en anden del af svarene afviser ministeriet, at man kan indføre kontrol med private indsamlinger, fordi det ville gøre det ”yderst byrdefuldt” for en privat indsamler at skulle leve op til kravene i indsamlingsloven og indsamlingsbekendtgørelsen.