Det ser sort ud. Virksomheder trues af konkurser, medarbejdere afskediges, og den økonomiske vækst er gået i bakgear.
Mange økonomer har allerede sammenlignet den aktuelle nedtur med finanskrisen, der også var verdensomspændende, og som det tog overraskende mange år at overvinde.
Dengang var medicinen herhjemme omfattende økonomiske reformer, for eksempel en halvering af dagpengeperioden i 2010 og en kraftig indskrænkning af efterlønsordningen i tilbagetrækningsreformen året efter. Hovedidéen var, at man kunne sætte gang i hjulene ved at øge udbuddet af arbejdskraft og samtidig bringe de offentlige finanser på ret køl.
Blandt økonomer og politikere foregår der for tiden en livlig diskussion om, hvilke midler man skal tage i brug for at nedkæmpe de økonomiske problemer, der vil følge af coronakrisen.
Tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) skrev forleden på sin Facebook-side, at der bliver brug for de samme redskaber denne gang som i 2008. Regeringen og statsminister Mette Frederiksen (S) vil derimod gå en anden vej. Nu er der ikke brug for reformer, der rammer arbejdsløse, kontanthjælpsmodtagere og ældre.
Men hvad siger rigets dygtigste økonomer? De sidder i De Økonomiske Råds formandskab, i daglig tale vismændene, og i februar fik det en ny sammensætning under ledelse af overvismand, professor Carl-Johan Dalgaard, Københavns Universitet. For en gangs skyld er der dog også kommet en viskvinde med på holdet, nemlig professor Nabanita Datta Gupta fra Aarhus Universitet.
Hun har i næsten 30 år forsket i centrale dele af arbejdsmarkedet og arbejdslivet, herunder sundhed, tilbagetrækning, børnepasning og pension. Nabanita Datta Gupta flyttede i 1980’erne fra Indien til USA for at studere økonomi og datalogi, og hun fik i 1992 sin ph.d.-grad ved Cornell University i New York, hvor hun også mødte sin mand, professor Bent Jesper Christensen. Han er i dag hendes kollega på institut for økonomi ved Aarhus Universitet.
Hun mener, at coronakrisen på mange måder er helt anderledes end finanskrisen i 2008.
”Det var en helt anderledes situation dengang. Finans-krisen blev udløst af nogle finansielle ubalancer, især på boligmarkedet og i den finansielle sektor,” siger Nabanita Datta Gupta.
”Som udgangspunkt er vi gået ind i coronakrisen med en meget stærk økonomi, meget lav ledighed, balance på de offentlige finanser og overskud på betalingsbalancen. Vi har heller ikke haft ubalancer i boligmarkedet eller på de finansielle markeder, så ja, alle de økonomiske indikatorer har set rigtig gode ud.”
”Det her er en sundhedskrise, og den har ramt meget bredt og ikke bare nogle få sektorer. Der er et større og dybere tilbageslag, når man ser på beskæftigelsen. Virksomhederne har fået hjælpepakker til at fastholde deres hjemsendte medarbejdere, og hvis man tæller de hjemsendte med, er nedgangen i beskæftigelsen større, end den var under finanskrisen.”
”Så de to kriser er svære at sammenligne. Det tog lang tid at komme over finanskrisen, og coronakrisen vil også tage noget tid at komme over, men det er svært at spå om, hvordan det vil gå.”
Flere forhold taler dog for, at det ikke behøver at gå helt så galt denne gang, påpeger Nabanita Datta Gupta.
”Hvis vi kan få styr på smitten og epidemien, tyder intet på, at vi ikke kan komme tilbage på sporet. Så kan folk komme tilbage på arbejdet, og arbejdsgiverne kan begynde at ansætte igen.”
Regeringen og Folketinget har givet virksomhederne hjælpepakker for foreløbig 400 milliarder kroner, og de penge skal staten vel have ind igen?
”Jo, det er et stort beløb, men staten kan optage lån, der løber over 20-30 år, og renten er ikke-eksisterende, så det kan betales tilbage over en lang periode. I det lys er der ingen grund til at miste humøret over situationen.”
Nabanita Datta Gupta nævner, at der muligvis vil ske nogle strukturelle ændringer i økonomien, fordi vores forbrugsmønstre har ændret sig, så nogle virksomheder må lukke, mens andre vil opleve fremgang.
Hvad med alle de ekstra udgifter, regeringen og dens støttepartier har planer om – klimatiltag, velfærdsløft og senere tilbagetrækning for nedslidte – er der råd til alt det?
”Ja, jeg er ikke så bange for, at man ikke kan nå at gennemføre de ting, der for eksempel skal opfylde klimamålene. De skal først nås i 2030 og 2050, så det er der tid til at gennemføre.”
Men på klimaområdet har man talt om, at der skal gøres noget meget hurtigt, hvis det skal nå at virke?
”Ja, det er helt rigtigt, og derfor er det også vigtigt, at man ikke vælger meget dyre løsninger, fordi vi gerne vil i gang med det samme. Mange taler om, at staten skal investere i grønne teknologier og give grønne subsidier, men i De Økonomiske Råds formandskab siger vi, at den billigste vej er at indføre CO2-afgifter. Det er det mest omkostningseffektive instrument, vi har, for markedet skal bestemme, hvad den bedste teknologi er. Det er ikke noget, staten kan vurdere. Det er svært for staten at vurdere, om man skal satse på solenergi eller vindenergi, eller om brintbiler er bedre end elbiler.”
Er det en afgift, man kan indføre, helt uanset hvordan det går med økonomien?
”Det er måske ikke det bedste tidspunkt at gøre det på lige nu, men på den anden side af krisen vil det være et godt tidspunkt.”
Vismanden peger på, at selvom en CO2-afgift umiddelbart vil belaste de energitunge virksomheder, er der også noget, der trækker den modsatte vej netop nu. Olieprisen er for eksempel historisk lav.
Spørgsmålet er så, om der i den nærmeste fremtid er råd til et velfærdsløft, som for eksempel en pasningsgaranti i daginstitutioner og tidlig tilbagetrækning for nedslidte på arbejdsmarkedet, som regeringen og dens støttepartier gerne vil indføre?
Det er ikke noget, vismændene har set eller regnet på, så umiddelbart kan Nabanita Datta Gupta ikke give et bud på spørgsmålet. Skulle nogen få den idé, at man ved at lade nedslidte ældre træde ud af arbejdsmarkedet giver plads til yngre kræfter, er det dog næppe en farbar vej. Det vil ikke kunne forhindre en stigning i ungdomsarbejdsløsheden.
I forhold til debatten om, hvad politikerne skal gøre, afhænger meget af, hvordan vi som borgere og forbrugere selv håndterer tiden efter krisen. Begynder vi straks at bruge penge, er der ikke brug for at stimulere væksten med et højere offentligt forbrug eller med skattelettelser. Venstres formand Jakob Elle-mann-Jensen har netop foreslået en fremrykning af skattelettelser foruden en midlertidig halvering af momsen.
”Meget tyder på, at vi kommer tilbage på sporet, fordi der ikke var ubalancer i økonomien, inden coronaepidemien brød ud. Men det kan godt være, at efterspørgslen bliver mindre i en tid derefter, fordi folk mister tillid, er bange for at gå ud, ikke tør gå på restaurant og så videre.”
Hvad kan man så gøre?
”Hvis det er et generelt tilbageslag, siger vi, at det giver mening at føre en ekspansiv finanspolitik, det vil sige at sænke skatterne eller sætte det offentlige forbrug op,” siger Nabanita Datta Gupta.
”Et forskerhold under Københavns Universitet har under coronakrisen lavet et studie baseret på folks brug af kreditkort inden for forskellige sektorer, og der kan man se, at der ikke er tale om et generelt tilbageslag. Folk køber mere medicin og mere mad, så supermarkederne for eksempel sælger mere, men andre sektorer går tilbage. Rejsebranchen og restaurationsbranchen er hårdest ramt.”
”Hvis man bare sætter skatterne ned, er der en fare for, at pengene bliver sat i mere opsparing, og vi har i forvejen en ret høj opsparing i Danmark. Så man skal for det første være sikker på, at økonomien af sig selv kommer tilbage på sporet, og for det andet, at folk ikke bare lægger en skattelettelse til side som opsparing.”
Hvorfor er det et problem? Jeg lærte som barn, at det altid var en god idé at spare op, og opsparede penge kan også gå til investeringer, som virksomhederne har brug for?
”Jo, det er også fint nok, men vi har at gøre med et tidsspørgsmål. Vi vil gerne have øget forbruget lige nu, og det er også derfor, at store investeringsprojekter som for eksempel at bygge en ny bro ikke er det rigtige instrument. Det tager lang tid, arkitekten skal lave tegninger, der skal planlægges og projekteres og så videre, men vi har brug for noget, der virker hurtigt. Det skal være noget med et kort optræk. Der skal skabes efterspørgsel her og nu,” siger økonomen.