Især britiske medier er kommet under kraftig kritik herhjemme, efter at de har udstillet den danske asylpolitik som ”naziagtig”. En britisk journalist, Lizzie Dearden fra The Independent, forsvarede i går i Kristeligt Dagblad sin artikel med hårde angreb på Danmark. Hun vedgik dog, at en information om, at Danmark relativt set bruger næstflest penge på flygtninge i Europa kunne have været en relevant oplysning for hendes læsere.
Opgørelsen over, hvor mange penge en række europæiske lande bruger på asylsøgere, fremgår af en rapport, som Den Internationale Valutafond, IMF, har offentliggjort for nylig.
Her kan man læse, at Danmark i 2015 brugte 0,47 procent af bruttonationalproduktet BNP på asyl-søgere, kun overgået af Sverige, der brugte 0,50 procent. Også i 2016 vil de to lande ligge øverst. Andre lande som for eksempel Storbritannien nøjedes med at spendere 0,02 procent - 23 gange mindre end Danmark på asylopgaven i 2015.
Tyskland har modtaget 1,1 million flygtninge sidste år, hvilket pr. indbygger er fem gange flere end Danmark. Alligevel var de tyske udgifter tilsyneladende under de danske, nemlig 0,32 procent af BNP.
Spørger man i Finansministeriet, viser det sig, at Danmark måske alligevel ikke er så langt foran de øvrige lande, som det først kunne se ud til.
Ministeriets embedsmænd har selv undret sig over, at Danmark og Sverige eksempelvis skulle have næsten lige store udgifter til asyl-søgere, selvom Sverige har modtaget fire gange flere ansøgninger pr. indbygger end Danmark. Derfor har de spurgt nærmere om rapporten i valutafonden.
Herfra var svaret, at de tal, landene har indberettet, næppe er direkte sammenlignelige. Der er nemlig store usikkerheder med hensyn til opgørelsen af asyludgifter.
Danmark forventer, at de samlede udgifter til asylsøgere og integration af flygtninge i 2016 bliver 11 milliarder kroner. Det vil også i år gøre Danmark til det land, der tilsyneladende bruger næstflest penge på asylsøgere i Europa i forhold til landets BNP.
Der er bare det, at mange andre lande kun har indberettet de rene asyludgifter - og ikke som Danmark integrationsudgifter til allerede godkendte flygtninge. Asyludgifter er udgifter til behandling af asyl-ansøgninger, forplejning af asylsøgerne og eventuel udsendelse af afviste asylsøgere. Men ikke integrationsudgifter til allerede godkendte flygtninge.
I Danmark udgør de rene asyludgifter omkring 4,5 milliarder kroner i år, hvilket er under halvdelen af det beløb, IMF har fået oplyst fra ministeriet. Resten - 6,5 milliarder kroner - er integrationsudgifter. Det er blandt andet boligudgifter til flygtninge, danskkurser og integrationsydelse.
Trods usikkerhederne vurderes det, at alle de nordiske lande stadig vil have nogle af de højeste udgifter, fordi landene via deres skatteyderbetale velfærdssystemer giver både asylsøgere og flygtninge en række gratis goder, som de ikke får andre steder.
Præcis hvor store udgifterne bliver, og hvordan landene vil rangordne sig på ”asyludgifts-hitlisten” er imidlertid meget usikkert.
Først og fremmest er der den helt store ubekendte om, hvor mange asylsøgere, der ankommer i år, og hvor mange af dem, der vil bliver anerkendt som flygtninge. Sverige har bebudet, at 80.000 afviste asylsøgere skal sendes retur til deres hjemlande, men om det kan lade sig gøre og hvornår, står heller ikke klart. Også andelen af hjemsendte har stor betydning for de samlede udgifter.
I øjeblikket arbejder flere europæiske lande på at stramme reglerne for asyl, sænke de offentlige ydelser og skærpe grænsekontrollen, og det gør det også sværere at sammenligne forholdene for asylsøgere i de enkelte lande.