Prøv avisen

Så sagde vi farvel til den koldeste juli i to årtier

Det startede så fint i juni, men vejret tog et gevaldigt dyk i juli måned, der blev den koldeste i mere end tyve år. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Juli er netop gået på hæld. Måneden har været nærig med solskinstimer, men rig på regn. Klimatolog vil dog ikke kalde sommervejret for dårligt

Det kunne have været så godt. Sommer i Danmark. Lange sommerdage ved de brede strande ved Vesterhavet. Vandring i den skønne natur ved Møns Klint og ø-hop i det sydfynske øhav.

Men vejret har ikke været med de danskere, der har valgt udlandsrejsen fra og er blevet i Danmark. Måske er man blevet præsenteret for ordsproget: ”Der findes ikke dårligt vejr, kun dårlig påklædning”. Paraply, gummistøvler og regnfrakke burde i så fald være fast inventar på pakkelisten, hvis feriedestinationen i juli var Danmark.

Skal klimatolog ved DMI Frans Rubek beskrive vejret i juli, bliver det med de tre ord: ”koldt, vådt og solfattigt.”

Med en middeltemperatur omkring 14,6 grader skal man faktisk helt tilbage til 1998 for at se en så kold juli som den, mange danskere netop har kæmpet sig igennem.

Dertil har solskinstimerne udgjort omkring 175 timer, hvilket er 23 procent under den nye klimanormal, hvilket er en betegnelse for det gennemsnitlige vejr over de sidste 30 år. Ovenikøbet er der i gennemsnit faldet 85 millimeter nedbør i den forgangne måned, hvilket gør juli 2020 til den vådeste i fem år.

Men ifølge Frans Rubek har de, der klager over vejret, måske bare en dårlig hukommelse.

”Vi har ikke haft en dårlig sommer, men blot en dårlig juli. Årets juni var faktisk den niendevarmeste de seneste 150 år med en middeltemperatur på 16,3 grader og 263 solskinstimer, men det har mange for længst glemt,” siger Frans Rubek.

Hvis det var solens stråler, man gik efter denne juli, skulle man have opholdt sig på Lolland, Falster og – ikke så overraskende – solskinsøen Bornholm. Ifølge Frans Rubek skulle man måske have tænkt sig en ekstra gang om, før man satte kursen mod det jyske, hvis det altså var solen, man gerne ville opleve:

”Så skulle man have holdt sig langt væk fra Midt- og Vestjylland. Og hvis man ville undgå regnen, var det især Holstebro, man skulle styre udenom.”

Grunden til den større mængde regn i det vestlige Jylland er, at Danmark generelt er præget af vestenvind. Regnskyerne kommer ind fra Nordsøen, og når de møder landet og især den jyske højderyg, presses luften til vejrs og kan dermed ikke indeholde så meget vand. Resultatet: Regn over Jylland, akkurat som vi har set det denne juli, forklarer Frans Rubek.