Prøv avisen

Sådan er stressreduktion via mindfulness

* Mindfulness-baseret stressreduktion (MBSR) er udviklet af Jon Kabat-Zinn ved Center for Mindfulness, University of Massachusetts Medical School, i USA.

* Det er et videnskabeligt dokumenteret program, der anvender træning i mindfulness til forbedring af helbred og livskvalitet, herunder håndtering af symptomer på stress, angst og depression, hos syge og raske personer.

* Metoden bruges til at arbejde med opmærksomheden: til at forholde sig til de tanker og følelser, der dukker op med en kærlig og accepterende opmærksomhed, også selv om det er tanker, man egentlig ikke har lyst til at have.

* Der arbejdes med at være fuldt til stede i nuet. Samtidig med at man kan arbejde med sine reaktionsmønstre og sin vanetænkning.

* I MBSR-programmet er meditationsteknikker og simple fysiske yoga-øvelser taget ud af deres oprindelige religiøse kontekst og tilpasset til mennesker i den vestlige kultur.

Kilde: Dansk Center for Mindfulness ved Aarhus Universitet.

/ritzau/