Skandalen om hvidvask for milliarder af kroner gennem Danske Banks afdeling i Estland fortsætter.
Finanstilsynet har besluttet at tagen sagen op igen, efter at banken forleden fremlagde sin egen undersøgelse, Bagmandspolitiet (SØIK) er inde over, det samme er amerikanske og estiske myndigheder, og i går meddelte det finske finanstilsyn, at det ”analyserer situationen.”
Ifølge seniorrådgiver Lars Krull fra Institut for Økonomi og Ledelse ved Aalborg Universitet tager man imidlertid fejl, hvis man tror, at hvidvask kun har at gøre med banker og Østeuropa.
”Hvidvask findes alle steder. Forvarende eller uforvarende,” siger Lars Krull.
Han nævner som et simpelt eksempel, at hvis en rocker, der ikke har arbejde, går på bar og køber en øl, kan man gætte på, at pengene til øllen stammer fra kriminalitet. Det er også hvidvask.
Lars Krull har set nærmere på nogle af de konkrete tilfælde i Danske Bank, og han understreger, at det ikke er banken, der vasker pengene hvide. Den bliver brugt som vaskemaskine, men det er de kriminelle, der betjener den.
En bank skal juridisk set ikke tage stilling til, om penge er skaffet ved kriminalitet, men den skal melde til myndighederne, hvis den har mistanke om, at der er foregået noget ulovligt. Især på det punkt har Danske Bank svigtet ved at have overhørt adskillige advarsler, efter at den overtog den finske Sampo Pank og den tilhørende afdeling i Estland i 2007.
Men hvordan fungerer en hvidvaskemaskine egentlig? Først og fremmest kræver det mere end en bankkonto. Billedligt talt skal der både sæbe, vand og skyllemiddel til, hvis sedlerne skal være rigtig hvide, når de kommer ud.
Det hele begynder med en kriminel aktivitet. Det kan være tyveri, salg af narkotika, ulovligt våbensalg, bestikkelse, skattesvindel eller noget helt sjette.
I den konkrete sag har det været nævnt, at for eksempel kriminelle i Aserbadjan har brugt Danske Bank for at få de lyssky indtægter renset. Berlingske og OCCRP, en organisation for journalistik om organiseret kriminalitet og korruption, har tidligere afdækket, hvordan en fattig flygtning fra Nagorno-Karabakh blev indsat som direktør for to britiske selskaber i London med et begrænset ansvar og en lille kapital, Polux Management LP og Hilux Services LP.
I 2013 og 2014 løb der næsten 10 milliarder kroner gennem de to selskaber, men ”direktøren” boede sidste år fortsat i et faldefærdigt skur uden for Aserbajdsjans hovedstad, Baku.
Han er åbenlyst blevet brugt som stråmand af forbrydere i Aserbadjan.
Selve hvidvasken er foregået ved, at de kriminelle i første omgang har åbnet en konto i Danske Bank i Estland for firmaet Hilux Services LP.
De har oplyst, at det forventeligt ville have tre til seks indbetalinger om måneden, selvom der i praksis blev tale om mange betalinger hver eneste dag og som nævnt transaktioner for milliarder af kroner.
Banken har pligt til at undersøge sine kunders identitet, forretningsmodel og forventede transaktionsmønstre, men det er øjensynligt ikke sket.
Et firma i Aserbadjan, som styres af de samme kriminelle, har herefter bestilt for eksempel kyllingelår hos en dansk fødevaregrossist eller sko hos en skofabrik, men bestillingen er gået gennem Hilux Services i London.
Til illustration kan man forestille sig, at et kyllingelår har kostet en euro. Pengene for kødet er blevet overført fra Danske Bank i Estland, og fakturaen er sendt til Hilux i Storbritannien.
På den faktura, der er fulgt med varerne til Aserbadjan, har der imidlertid stået, at lårene kun har kostet 20 cent. Når firmaet derefter har solgt dem videre for en euro eller mere i Aserbadjan, har det på papiret fået en kæmpemæssig, helt legal gevinst. De oprindeligt kulsorte penge er blevet hvide som sne.
Som Lars Krull forklarer, er det dummeste, en forbryder kan gøre, er at prale med de penge, han har stjålet – for eksempel ved at gå ned på værtshuset og vifte med dem. Det vil politiet straks finde mistænkeligt. Er man derimod en anset forretningsmand, der har gjort en virkelig god handel, er der intet i vejen for at prale med sin nyvundne rigdom.
Danske Bank lukkede for de ikke-estiske kunder i afdelingen i Estland i 2015, men hvidvask finder fortsat sted overalt. Nu blot ad andre kanaler, lyder vurderingen.