Popmusik har altid været i hastig forandring, og de ældre generationer har altid undret sig over de yngres smag og præferencer. Men i de præcis 10 år, den svenske musikstreaming-tjeneste Spotify har opereret i Danmark, har popmusik ikke bare forskudt sig en smule. Både måden, musikken er komponeret på, og måden, lytterne bruger den på, er totalt forandret.
Sådan lyder konklusionen fra blandt andre Anders Reuter, der er musikforsker ved Københavns Universitet og forfatter til den nye ph.d.-afhandling ”Pop Processing: The Digitalization of Musical Time and Space”, som akkurat handler om, hvordan de digitale distributionsformer har ændret musikken, så den er opbygget på en ny måde og mere opererer med stemninger frem for sange med tekst og melodi i klassisk forstand.
”Melodien bevæger sig væk fra den traditionelle akkord-opbygning, formen bevæger sig væk fra den traditionelle vers-omkvæd-form, og teksterne spiller en mindre rolle end hidtil. Ofte bygger et nummer på én god idé, et beat eller en enkelt hook -linje, som bliver gentaget,” forklarer han og tilføjer, at det ville være svært at holde lytterens opmærksomhed i fem minutter med den opskrift, men det skal man typisk heller ikke. Kun halvt så længe.
Rent statistisk varede et gennemsnitligt pophit i 2013 tre minutter og 50 sekunder. Fem år efter var det faldet til tre et halvt minut, og siden er numrene kortet yderligere af, så de mest populære numre nu varer mellem to et halvt og tre minutter.
Centralt i forandringsprocessen står Spotify, som i efteråret 2011 blev tilgængeligt i Danmark, USA og en række andre lande, I dag er det verdens største musik-streamingtjeneste med 172 millioner abonnenter og en samling af mere end 50 millioner popnumre. Ifølge Rasmus Rex Pedersen, der er lektor ved Roskilde Universitet og forsker i digitalisering af kulturindustrien, skyldes succesen, at Spotify midt i en turbulent tid i 00’erne var tidligt ude med det rigtige tilbud.
”Musikbranchen stod i en svær situation med en hel generation, der var blevet vant til, at underholdning på nettet ikke koster noget. Her gjorde Spotify det igen muligt at tjene penge ved hjælp af deres premium-model,” forklarer han.
Princippet hos Spotify er, at man gratis kan blive abonnent, men så skal man lytte til reklamer. Betaler man for at blive premium-abonnent, slipper man for reklamer. Spotify sidder på 56 procent af musikstreamingen i Danmark, og dette tal er ikke så hastigt voksende, men vigtigt for Spotify er, at andelen af betalende abonnenter steg fra 35 procent i 2019 til 41 procent i 2020.
”For et dansk musikpublikum, der har været vant til de kunstneriske kvalitetskriterier og den vægtning af dansk kultur, Danmarks Radio står for, er det nogle radikalt andre bærende logikker, man møder på Spotify. Her er lytningen mere funktionel og orienteret imod, hvad algoritmerne skønner relevant,” siger Rasmus Rex Pedersen.
Algoritmerne er computerberegninger af, hvad lytteren forventes at ønske sig ud fra tidligere lytteaktivitet, og hvad der er populært blandt de fleste. Denne metode har ifølge forskerne skabt et system, hvor der et eller andet sted i kataloget af 50 millioner numre gemmer sig stor genre-variation og musik med kunstneriske ambitioner. Men sandsynligheden for, at det er de samme få numre, alle hører, er stor. Og ifølge Jonathan West Carstensen, skribent ved kulturmagasinet Atlas og sanger og sangskriver i rockbandet First Flush, vil disse hits være komponeret efter Spotify-forskrifterne, have en international klang og et tekstunivers, som er forholdsvis ligegyldigt:
”Der er stadig musikere, der laver spændende ting. Men gennem de seneste 10 år er musikbranchen blevet mindre kunstnerisk indstillet. Udviklingen går i retning af, at der er flere produkter og færre værker, og Spotify skubber i dén retning.”