Sådan vil Christiansborg stoppe migranter på Middelhavet

Folketingets partier har netop stemt om, hvordan man skal stoppe de mange flygtninge og migranter, som hvert år strømmer til Europa. Debatten viste, at der generelt er politisk enighed om, at asylbehandling bør ske i nærområderne

Flygtninge- og migrantsstrømmen er i dag markant mindre end i 2015 og 2016. Alligevel prøver tusindvis af mennesker hver måned at krydse Middelhavet for at komme til Europa. Her ses migranter ved den libyske kyst den 12. maj 2018. –
Flygtninge- og migrantsstrømmen er i dag markant mindre end i 2015 og 2016. Alligevel prøver tusindvis af mennesker hver måned at krydse Middelhavet for at komme til Europa. Her ses migranter ved den libyske kyst den 12. maj 2018. – . Foto: Louisa Gouliamaki/AFP/Ritzau Scanpix.

I relativ ubemærkethed stemte Folketingets partier i torsdags om, hvordan man politisk skal løse en af tidens mest presserende udfordringer: De tusindvis af flygtninge og migranter, som hvert år krydser Middelhavet i håb om en bedre tilværelse i Europa.

Det skete, da der blev stemt om fem såkaldte vedtagelsestekster fra henholdsvis VLAK-regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, SF og endelig en tekst, som Alternativet, Enhedslisten og De Radikale stod bag. Ikke én opnåede flertal, men den politiske debat blotlagde alligevel interessante perspektiver for migrant- og flygtningeudfordringen og det politiske favntag med den, siger eksperter, som for Kristeligt Dagblad har analyseret de fem tekster.

”Noget af det mest slående er, at alle partierne på en eller anden måde taler om løsninger i nærområderne eller international asylbehandling. For ikke så mange år siden stod debatten mellem den traditionelle asylmodel, med spontane asylansøgninger i Europa og andre regioner, og dem, der forestillede sig en eksternaliseret model, hvor asylbehandling udelukkende sker udenfor Europa. Noget tyder på, at flygtninge- og migrationskrisen har rykket de traditionelle politiske skillelinjer i Danmark. Tilsvarende skift ser man også i en række andre lande,” siger Thomas Gammeltoft-Hansen, forskningschef og professor ved Raoul Wallenberg Instituttet for Menneskerettigheder i Lund.

Selvom der er meget langt fra den store flygtninge- og migrationsstrøm i 2015 og 2016 og til i dag, prøver mange tusind mennesker alligevel stadig komme til Europa hver måned.

Ifølge FN’s International Organization for Migration er 33.205 flygtninge eller migranter rejst til Europa i år. 636 er enten døde eller savnede på den farefulde færd over Middelhavet.

Det har skabt et fornyet pres på særligt grænsen til Grækenland, og derfor er flygtninge- og migrationsspørgsmålet endnu aktuelt i både Danmark og på europæisk plan.

Men selvom ”nærområderne” som løsning altså lader til at blive stadig mere politisk korrekt, er der også områder, hvor nogle partier tegner en helt anden profil end andre i forhold til migrantspørgsmålet, siger adjunkt Martin Lemberg-Pedersen, som forsker i migration og flygtninge- og asylpolitik ved Aalborg Universitet og henviser til, at regeringspartierne og Socialdemokratiet skriver, at langt de fleste personer, som forsøger at krydse Middelhavet, ikke har krav på international beskyttelse. Altså at de ikke kan betegnes som flygtninge, men snarere migranter.

”Men det er faktisk omkring halvdelen af de personer, der er sagsbehandlet i Europa i 2017, som fik asyl. Med Tyrkiet-samarbejdet har EU jo også afskåret rigtig mange syrere fra at komme, selvom deres anerkendelsesprocent er over 90 procent,” siger Martin Lemberg-Pedersen.

De fem politiske tilkendegivelser viste blandt andet også, at partierne skilles på midten i forhold til udviklingsbistand og kvoteflygtninge, bemærker økonom Mikkel Barslund, der beskæftiger sig med migration og asyl ved Center for Studiet af Europæisk Politik, CEPS, i Bruxelles. Hvor Socialdemokratiet, Radikale Venstre og venstrefløjspartierne ser en styrkelse af udviklingsbistanden og flygtningekvoteordningen som en central del af løsningen, nævner regeringspartierne og Dansk Folkeparti ikke disse instrumenter med et ord.

”Det er særligt tydeligt, at regeringen lægger sig op ad EU-kommissionen med et sprog, som er meget tæt på, hvad man er blevet enige om i EU,” siger Mikkel Barslund.

I teksten fra Venstre, Liberal Alliance og De Konservative fremgår det blandt andet, at regeringen skal ”medvirke til at finde løsninger på europæisk plan, der bidrager til at ødelægge menneskesmuglernes forretningsmodel, lette presset på EU’s ydre grænser, sikre at migranter og flygtninge forbliver i nærområderne, samt en fælles koordineret indsats, der sikrer effektiv udsendelse af afviste asylansøgere og migranter.”

Thomas Gammeltoft-Hansen hæfter sig særligt ved, hvor lidt nyt der egentlig er i regeringens syn på migrant- og flygtningeudfordringerne.

”Få vil være uenige om, at man skal lette presset på EU’s ydre grænser, bekæmpe menneskesmugling og sikre, at migranter og flygtninge bliver i nærområderne. Det har man villet i årevis uden at opnå ret meget – derfor er der behov nye politikker,” siger Thomas Gammeltoft-Hansen.

Sådan en foreslår Dansk Folkeparti, som i torsdags bad regeringen om at ”udarbejde en model, hvor man vender migrantbådene, og med det samme sender dem tilbage til det afrikanske kontinent.” Dette forslag vil dog ifølge Mikkel Barslund formentlig være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, da man eksempelvis ikke kan sende flygtninge eller migranter i båd fra Libyens kyst tilbage til Libyen på grund af sikkerhedssituationen. Slet ikke, hvis de samles op i båd nær Italien.

Et andet forslag, der vil revolutionere asylpolitikken, som vi kender den i dag, nyder også opbakning fra Dansk Folkeparti. Partiet opfordrer nemlig også ”regeringen til at arbejde for en model, som indebærer, at spontane asylansøgere, der kommer til den danske grænse, sendes til et modtagecenter uden for Europa.”

Netop dette forslag var en del af Socialdemokratiets meget omtalte udlændingeudspil fra februar, og SF nævner ligeledes, at ”asylbehandling bør foregå i FN-centre i nærområderne med ordentlige forhold, så flygtninge ikke tvinges ud på farlige ruter.”

Efter Socialdemokratiets udspil i februar kviede forskellige eksperter sig ved, om det overhovedet var realistisk at ændre asylsystemet, så der blev lukket for asylsøgning i Europa.

”Spørgsmålet er selvfølgelig, hvilket land som vil lægge jord til et sådant modtagecenter. I øjeblikket er der en situation i Niger, hvor de internationale flygtningeorganisationer er i gang med et evakuere flygtninge fra Libyen til Niger, som så forventes at blive sendt til Europa som kvoteflygtninge. Der er allerede talt om, at Niger har fået nok af den model. Men jeg tror ikke, at det er umuligt, at det kan lade sig gøre med et modtagercenter uden for EU. Det kan ikke lade sig gøre for Danmark alene, men det vil i stedet være en fælles europæisk ordning,” siger Mikkel Barslund, som forestiller sig, at man i de kommende år vil se en model, hvor flygtninge og migranter vil blive opsamlet af internationale organisationer som hjælpeorganisationen UNHCR uden for Europa – med finansiel støtte fra Europa – og at man i stedet vil støtte kvoteflygtningemodellen i samarbejdet med lande som Libyen, Tunesien og Marokko

”Man siger, at det er svært og ikke kan lade sig gøre, men det tror jeg, at det kan. Det er ikke så dyrt at styrke den libyske kystvagt, men der er selvfølgelig nogle menneskeretlige spørgsmål omkring, hvordan de nordafrikanske lande behandler flygtninge og migranter. Men det er i hvert fald et godt akademisk argument, at de, der kommer til Europa i øjeblikket, er dem med godt helbred og økonomi til det, mens man stort set glemmer dem, som er tilbage,” siger Mikkel Barslund.

Omvendt tror Martin Lemberg-Pedersen ikke på den omdiskuterede model om modtagelejre uden for Europa.

”EU-Tyrkiet-aftalen er jo ekstremt problematisk i sig selv, men ønsket om Libyen som lejr-område vil derudover være en helt anden boldgade i forhold til geopolitisk kontekst, politiske komplikationer og så videre. Endelig er det interessant, at både Dansk Folkeparti og SF nævner, at man skal have den slags lejre og indfange bådflygtninge, som forsøger at komme til Europa og sende dem til Afrika. Det er blevet sværere at se forskel på de to partiers idéer på det her punkt,” siger Martin Lemberg-Pedersen, som ligeledes bemærker, at kun Alternativet, Enhedslisten og Radikale Venstre fremhæver, at der bør sættes særlig fokus på konfliktløsning i de berørte krigszoner.

”Hvis man vil løse problemet med fordrivelse, er man nødt til at forebygge dens årsager,” siger han.