Sådan vil kunstig intelligens ændre vores liv

Virtuel sorgbehandling, ansigtsgodkendelse, selvkørende biler, robotter, der opererer, og genoptræning, der styres af computerens algoritmer. Kunstig intelligens vil på stadig flere områder præge vores hverdag, hvilket også fører til nye etiske udfordringer

Illustration: Rasmus Juul
Illustration: Rasmus Juul.

Ansigtsgenkendelse
Ansigtsgenkendelsesteknologien har allerede gjort sit indtog i vores hverdag. Den assisterer os blandt andet med at logge ind på vores smartphones, uden at vi behøver at indtaste en kode, og på Facebook kan teknologien hjælpe os med at tagge de rette personer på vores billeder. I Kina er man begyndt at opsætte overvågningskameraer, der gør brug af ansigtsgenkendelsesteknologien, på offentlige steder. På den måde kan myndigheder lettere finde frem til eksempelvis kriminelle. Kritiske røster peger dog på, at det er etisk uforsvarligt, da teknologien krænker privatlivets fred. De ser det som et skridt mod det orwellske overvågningssamfund, da det er svært at kontrollere, hvem myndighederne vælger at overvåge. Og så er der også den hage ved teknologien, at den har særligt svært ved at genkende ansigter hos mennesker, der ikke er hvide. I dansk kontekst har politiet før meldt ud, at ansigtsgenkendelse kunne være en stor fordel i deres arbejde. Socialdemokratiet kunne på daværende tidspunkt ikke afvise, at man ville overveje at implementere teknologien Danmark.

Deepfake
Den såkaldte deepfake-teknologi gør brug af kunstig intelligens til at erstatte en persons ansigt på et billede eller et videoklip med en andens. Og selvom det indtil videre mest er blevet brugt til underholdning, så kan teknologien få alvorlige konsekvenser i de forkerte hænder. Det frygtes, at deepfakes i fremtiden vil blive misbrugt til at udbrede misinformation og til at påvirke afstemninger gennem billedmanipulation. Forestil dig eksempelvis, hvilke konsekvenser det kan få, hvis et manipuleret klip med en statsleder, der truer en anden nation, bliver lækket, uden at nogen aner uråd. Deepfake-teknologien er særligt frygtet, da det er en ekstremt nem form for manipulation at mestre. Det kræver blot den rette software samt en betragtelig samling billeder af offeret. Resten tager den kunstige intelligens sig af. I Californien har man indført et forbud mod deepfakes i politisk sammenhæng, og i Kina er det blevet ulovligt at producere deepfakes, hvor det ikke fremgår tydeligt, at der er tale om billedmanipulation.

Ældrepleje
I 2014 fik Jens Hansen bevilget en kraftig dørklokke på grund af dårlig hørelse. I løbet af få år fik han det gradvist dårligere. Først bevilgede kommunen ham en udendørs rollator, senere en indendørs rollator og et nødkald, hvis han skulle falde. Jens Hansen er et tænkt eksempel. Men står til det til Aalborg Kommune, skal kunstig intelligens forebygge, at ældre havner i en situation, hvor de er helt afhængige af hjælpemidler.

Kommunen arbejder i øjeblikket med et projekt, hvor man på baggrund af indsamling af data fra kommunens ældre og automatiske algoritmer kan varsle plejepersonalet og sortere i, hvilke ældre der skal tilbydes genoptræning. Ved at sammenligne data mellem bevillinger af hjælpemidler og med data fra træningsforløb kan der dannes et billede af, hvilke borgere der vil have størst gavn af træning.

Den etiske indvending mod projektet, som ventes indført i flere kommuner, er, at beslutningen om genoptræning i alt for høj grad afhænger af en algoritme, der reducerer den ældre til at være en del af en statistik i stedet for at tage udgangspunkt i den enkeltes situation.

Lægebehandling
Kunstig intelligens har vist sig at være bedre til at identificere brystkræft på røntgenbilleder end professionelle radiologer fra Storbritannien og USA.

Sådan lyder det glade budskab i en af de mange undersøgelser om kunstig intelligens. Blandt forskere er der enighed om, at der i sundhedsvæsenet vil ske en revolution af intelligente digitale systemer som blandt andet diagnoseværktøjer eller kirurgi, der fjernstyres af robotter. Brugt med omtanke kan kunstig intelligens ifølge filosofiprofessor Thomas Ploug fra Aalborg Universitet være en stor fordel.

Men træerne vokser ikke ind i himlen. Et nyt stort studie viser, at kunstig intelligens inden for en lang række medicinske områder i bedste fald gør det lige så godt som mennesker og bedre end en fortravlet læge. Det er også påvist, at nogle af de algoritmer, der er blevet brugt til at behandle patienter med flere diagnoser, automatisk gav dårligere behandling til sorte amerikanere. Endvidere har undersøgelser vist, at indførelsen af kunstig intelligens betyder, at lægerne får så stor tillid til systemerne, at de mister evnen til selv at diagnosticere med samme kvalitet som før.

Førerløse biler
I fremtiden skal passagerer kunne stige direkte fra de nye letbanestationer ind i en selvkørende bus, der bringer dem helt til døren på arbejdspladsen eller hjem. Det er en af visionerne for det nye letbanesystem i København, og de førerløse busser er allerede blevet afprøvet på Danmarks Tekniske Universitet. Førerløse køretøjer afprøves mange steder i verden. Alligevel vil det ifølge konsulent Kasper Camillus Jeppesen på Teknologisk Institut tage en del år, før den helt førerløse bil bliver almindelig. Der er stadig mange teknologiske, sikkerhedsmæssige og etiske barrierer. Rent praktisk kan førerløse biler for eksempel endnu ikke køre sikkert på en grusvej om natten. Et af de store etiske problemer er, at det ikke er muligt at drage nogen person til ansvar for bilens kørsel.

Et forsigtigt gæt fra konsulenten på Teknologisk Institut er, at vi vil se de første førerløse busser, der kører i afgrænsede områder som for eksempel en lufthavn, i løbet af fem år. Til gengæld vil der formentlig gå mange år, før den almindelige dansker har en førerløs bil i garagen.