Sådan vil regeringen genåbne Danmark

* Fra 15. april vi de mindste kunne komme i vuggestue, børnehaver, fritidsinstitution og skole. Det drejer sig om skoleelever fra 0. til 5. klasse.

* Børn og voksne skal være så meget ude, som det kan lade sig gøre. De skal holde afstand, der skal gøres rent, og er man syg, skal man blive hjemme.

* 6. – 10.-klasse skal fortsat have undervisning hjemme frem til 10. maj. Det samme gælder for efterskolerne.

* De afsluttende eksamener for folkeskolens afgangselever aflyses. I stedet vil den seneste årskarakter gælde.

* Gymnasiale uddannelser åbner for de elever, der er på de afsluttende niveau, for at de kan afslutte deres uddannelse til sommer. Det gælder for 3.g, 2.hf, eux-elever og ASF-klasser (Autisme Spektrum Forstyrrelser).

* Forbud mod store forsamlinger gælder til den 31 august. Det vil blandt andet ramme musikfestivaler og markeder.

* Erhvervsdrivende - herunder restauranter, barer, massører og frisører vil fortsat være lukkede frem til 10. maj. Regeringen vil se på, om de kan genåbne i "næste fase"

Den forlængede nedlukning gælder også storcentre, overdækkede arkader, natklubber og vandpibecaféer, for at nævne nogle.

* Privatansatte kan møde på arbejde igen, forudsat at det foregår sundhedsfagligt forsvarligt.

/ritzau/