Sædbank vil retsforfølge forældre, der bryder aftale om donorers anonymitet

Donorbørn leder efter biologiske fædre og mulige søskende på nettet. Det er en trussel mod det anonyme donorkorps, mener Danmarks største sædbank

Sæddonerens aftalte anonymitet er på spil, når forældre og børn begynder at lede efter dem.
Sæddonerens aftalte anonymitet er på spil, når forældre og børn begynder at lede efter dem.

Aftalen er klar fra starten: Donoren er anonym, og barnet og dets forældre har ikke ret til at møde ham hverken nu eller i fremtiden. Det er vilkårene for det store flertal af danske donorbørn, der er kommet til verden ved hjælp af sæd fra en anonym donor.

Men det er langtfra alle, der accepterer de vilkår.

Både børn og forældre leder i stor stil efter deres donor og eventuelle halvsøskende på nettet, hvor Facebookgrupper og registre som ”Donor Sibling Registry” (”Donorsøskendes register”, red.) gør det muligt at efterlyse donorer såvel som søskende ved hjælp af donornumre, datoer og signalementer.

Men praksissen får nu verdens største sædbank - danske Cryos International - til at indskærpe over for forældre, at forsøg på at afsløre donorers eller søskendes identitet kan få juridiske konsekvenser.

”Vi har været nødt til at skrive det ind i vores kontraktmateriale for at gøre vores donorer og kunder helt klart, at de risikerer retsforfølgelse og erstatningskrav fra andre, som deler en donor, og som ikke ønsker at blive fundet. Det er selvfølgelig ærgerligt, at det er kommet så vidt, men vi har et ansvar overfor de mænd og familier, som vi har lovet anonymitet,” siger direktør i Cryos International, Ole Schou, der understreger, at det alene er donor og forældrene, der risikerer retsforfølgelse.

”Det er dem, der er indgået en aftale med, ikke børnene,” siger Ole Schou.

Blandt forældre til børn, der er kommet til verden ved hjælp af donorsæd, er der dyb undren over reaktionen fra Cryos International. De Facebookgrupper og registre, der formilder kontakt mellem børn, forældre og donorer er kun tilgængelige for personer, der ønsker at finde beslægtede, og bør derfor ikke udgøre en trussel mod dem, der foretrækker at forblive anonyme, siger talsmand for Foreningen Donorbørn og Forældre, Rikke Mønster.

”Jeg kan slet ikke forstå anklagen, for der jo ikke nogen, der forsøger at afsløre nogen. Folk opsøger kun de sider, hvis de rent faktisk ønsker kontakt eller er nysgerrige. De, der ikke ønsker at være en del af netværket, er frie til ikke at opsøge det,” siger Rikke Mønster og tilføjer:

”Langt de fleste er slet ikke interesserede i at finde deres donor, men leder udelukkende efter mulige halvsøskende til deres børn.”

Men det er heller ikke uproblematisk, siger Ole Schou, der fortæller, at sædbanken får adskillige henvendelser fra forældre, der er kede af, at deres børns donornumre offentliggøres på Facebook eller på internationale registre af andre forældre, der har børn med samme donornummer og ønsker kontakt til deres halvsøskende.

Donorerne er også bekymrede for, om de kan bibeholde deres anonymitet i fremtiden.”Pointen er, at der er indgået en aftale om anonymitet, som alle er forpligtede til at overholde. Når folk leder på egen hånd og skaber usikkerhed omkring anonymiteten, risikerer de ikke bare at såre andre personer og familier, men også at sætte hele det anonyme donorkorps over styr, fordi tilliden til anonymiteten undergraves. Derfor skal vi værne om den. Hvis man ønsker at have muligheden for kontakt i fremtiden, kan man i dag blot vælge en ikke-anonym donor,” siger Ole Schou.

Kravet til donorbørnenes forældre om at afholde sig fra at søge lægger imidlertid et stort pres på børnene og de voksne, mener Stine Willum Adrian, der forsker i donorfamilier og fertilitet ved Aalborg Universitet.

Hun forklarer, at driften mod at kende til sin egen og sine børns biologiske ophav er central for mange menneskers selvforståelse:”Når der samtidig er så stor politisk uenighed både herhjemme og internationalt om, hvad der er rigtigt og forkert, når det gælder anonymitet ved sæddonation, så er det klart, at der opstår stor forvirring om, hvad man må og ikke må gøre, og hvordan man skal navigere i spørgsmålet omkring anonymitet.”