På færgens vogndæk har nøgensnegle, søstjerner, ulk, havkarusser, torsk og andre havdyr fundet deres pladser.
Fra ræling og trappeskakter vifter tangskove blidt, og visse steder kan de dykkere, der besøger stedet, dårligt nok mase sig igennem døråbninger for blåmuslinger: ”M/F Ærøsund” er blevet et rev.
Da færgen den 5. oktober 2014 blev sænket ud for Ballen Havn ved Svendborg, var det første gang nogensinde, at et stort skib i Danmark blev brugt til at danne et kunstigt rev og bringe det maritime liv tilbage.
På grund af årelang råstofindvinding er store dele af havbunden nemlig lagt øde, hvilket betyder, at tang og muslinger ikke har nogen steder at sætte sig fast.
Inden færgen blev sat ned på knap 20 meters dybde, var motoren skåret ud, blyholdig maling banket af, løsøre fjernet og 80 ton sand pumpet ind for at stabilisere vraget.
Og her snart seks år senere konstaterer ph.d. i marinbiologi Lars Seidelin, at øvelsen har været en succes. Han var med, da Syddansk Universitet i 2015 blev koblet på færge-eksperimentet.
”Allerede inden et år var skroget dækket af liv. Det illustrerede meget tydeligt, at havets smådyr mangler steder at sætte sig fast,” siger han og pointerer, at der naturligvis skal mere til at redde havmiljøet end en enkelt færge.
”Men vraget sætter fokus på at genetablere nogle af de rev, man har ødelagt ved at hente sten op til molebyggerier. Det er en meget synlig måde at sætte noget ind på kontoen igen. Så selvom det i den store sammenhæng er et lille tiltag, er færgen i sig selv en rigtig solstrålehistorie,” siger Lars Seidelin.
Kewin Friis Kamelarczyk, der er projektleder i Geopark – Det Sydfynske Øhav, som har til opgave at udvikle og beskytte området, sammenligner en ”høstet” havbund med en pløjemark og kalder det en maritim ørken.
”Sådan et sted er der ikke meget, der kan vokse,” siger Kewin Friis Kamelarczyk, som ser færgeprojektet som en succes for både natur og mennesker.
”Når livet har et medium at vokse på, så kommer det tilbage, og nu vælter det rundt med liv derude. Også de to dykkerforretninger, der arrangerer ture ud til vraget, blev nærmest væltet af interesserede.”
Det bekræfter ejer af Rødme Dyk, vragdykker Glenn Barrett, som er en af dem, der har set, hvor hurtigt de positive forandringer opstod omkring skroget.
”Bunden var død og rådden derude, men da færgen var sænket, og blåmuslingerne kom, blev vandet helt klart omkring den. Færgen fungerer som et stort filter. Stod det til mig, skulle man i stedet for at skrotte udtjente skibe gøre dem rene og sænke dem,” siger han.
Inden corona kom der turister fra Frankrig, Tyskland, USA, Polen, Norden og de baltiske lande for at dykke ved den gamle ærøfærge. Og ifølge Glenn Barrett er vraget nu så tilgroet, at de steder man kunne svømme igennem for fire-fem år siden, er snævret betragteligt ind af muslinger.
”Som fynbo og dykker er det ret fantastisk at se sådan et sted komme til live igen,” siger han.