Den 53-årige kvinde var apatisk og led af migræne, hukommelsesbesvær og stærke skuldersmerter, da hun blev henvist til indvandrermedicinsk klinik på Odense Universitetshospital. Den nærmere undersøgelse viste, at kvinden led af fremskreden demens. I et par år havde det været op til kvindens fem børn at passe hende, men hendes demens var aldrig blevet opdaget af sundhedsvæsenet.
Det er blot en enkelt patienthistorie fra indvandrermedicinsk klinik på Syddansk Universitetshospital i Odense, der siden oprettelsen i 2008 har hjulpet flere tusinde patienter. De lider typisk af en cocktail af sundhedsmæssige problemer, sociale udfordringer og i en del tilfælde også posttraumatisk stress.
Ikke-vestlige indvandrere udgør otte procent af befolkningen og har ifølge en opgørelse fra Ankestyrelsen udsigt til at leve et år længere end etniske danskere. Men samtidig er etniske minoriteter langt mere udsatte for sygdomme som diabetes, forhøjet blodtryk, infektionslidelser og flere kroniske lidelser på én gang end befolkningen generelt.
Både regioner og kommuner satser derfor i stigende grad på særlige sundhedstilbud til indvandrere. Der er oprettet indvandrermedicinske klinikker i København og Odense. I Region Nordjylland findes et særligt kompetencecenter målrettet indvandrere og andre sårbare patienter, og i Region Midtjylland ventes hospitalsudvalget at anbefale oprettelsen af en indvandrerklinik i forbindelse med budgetforhandlingerne i august.
Samtidig viser en ny undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed, at knap to tredjedele af kommunerne har sundhedstilbud målrettet ikke-vestlige indvandrere.
Professor og overlæge Morten Sodemann, der leder indvandrermedicinsk klinik i Odense, understreger, at klinikkerne er målrettet en mindre gruppe af de mest udsatte indvandrere, der på grund af manglende sprogkundskaber og sociale problemer ofte pendler mellem praktiserende læger, skadestue og hospital uden at blive hjulpet. To analyser har vist, at klinikken sparer sundhedsvæsenet for udgifter til medicin og indlæggelser.
”Det er rigtigt, at ikke-vestlige indvandrere i gennemsnit lever længere end befolkningen generelt, fordi de ryger og drikker mindre. Klinikkerne er et tilbud til en særlig udsat gruppe. Ofte fylder de op i lægevagten, og de bliver hyppigt genindlagt. På klinikken har vi tid til at håndtere det puslespil af helbredsproblemer og sociale udfordringer, der kendetegner mange af patienterne,” siger Morten Sodemann.
Han mener, at princippet i klinikkerne kan overføres til blandt andre socialt udsatte.
Overlæge Hanne Christensen fra indvandrermedicinsk klinik på Hvidovre Hospital fortæller, at klinikken i Region Hovedstaden ser mange kvinder og ældre mandlige gæstearbejdere fra Tyrkiet og Mellemøsten, der er slidt ned på grund af et hårdt arbejdsliv.
”Sundhedsvæsenet er dygtigt til at behandle sygdomme, der kan sættes ind i et pakkeforløb, men vores patienter lider ofte af flere sygdomme på én gang og falder ned mellem flere stole i behandlingen,” siger Hanne Christensen.
Seniorforsker ved Statens Institut for Folkesundhed Nanna Ahlmark står bag den nye undersøgelse af kommunernes sundhedsindsats over for ikke-vestlige indvandrere. Hun peger på, at den gruppe ud over at være i stor risiko for at få kroniske sygdomme også har større risiko for at udvikle ensomhed, stress og depression.
”Hvis vi vil have mindre ulighed i sundhed, er det nødvendigt med særlige tiltag,” siger Nanna Ahlmark.
Henrik Gottlieb Hansen (S), der er formand for hospitalsudvalget i Region Midtjylland, forventer, at et flertal af regionspolitikerne vil støtte oprettelsen af en indvandrerklinik.
”På den måde kan vi afværge, at en lille gruppe sårbare patienter forgæves bliver sendt rundt i systemet. Det vil være en fordel for alle,” siger Henrik Gottlieb Hansen (S).
Dansk Folkeparti mener til gengæld, at særlige tilbud til indvandrerpatienter er et skråplan.
”Jeg undrer mig meget over, at man vil lave indvandrermedicinske klinikker, når man samtidig taler om, at indvandrere skal være integrerede, og at vi ikke må dele mennesker op i dem og os. Sundhedsvæsenet bliver nødt til at se på det hele menneske, uanset om man har muslimsk baggrund eller for eksempel kommer fra Vestdanmark. Det er en uheldig særbehandling,” siger Dansk Folkepartis sundhedsordfører Liselott Blixt.