Sag om Naser Khader viser værdikampens høje pris

Naser Khader er sygemeldt med stress. Det sker efter, at Berlingske har afsløret, at han i flere tilfælde har truet sine modstandere. Pape Poulsen irettesætter Khader, men sagen har en langt højere pris end det

Søren Pape Poulsen bruger vendingen, at ”bægeret er flydt over” for Naser Khader, men det antyder, at der skulle være tale om en enkelt uovervejet handling. Sagsforløbet viser, at han i årevis har brugt trusler om at gå til sine modstanderes arbejdsgivere eller har gjort det.
Søren Pape Poulsen bruger vendingen, at ”bægeret er flydt over” for Naser Khader, men det antyder, at der skulle være tale om en enkelt uovervejet handling. Sagsforløbet viser, at han i årevis har brugt trusler om at gå til sine modstanderes arbejdsgivere eller har gjort det. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

I fem dage forsøgte Berlingske forgæves at få De Konservatives leder, Søren Pape Poulsen, eller partiets politiske ordfører, Mette Abildgaard, i tale. Avisen havde en historie på vej om, at folketingsmedlem Naser Khader gennem flere år har truet politiske debatmodstandere med at gå til deres arbejdsgivere, hvis de skrev eller udtalte sig kritisk om ham. I nogle tilfælde har han gjort alvor af truslerne. Hverken partiledelsen eller Khader selv ville kommentere historien, og i søndags blev den så trykt uden deres svar.

Mandag sygemeldte Naser Khader sig med stress, og Søren Pape Poulsen skrev en kort besked på Twitter, hvor han ønskede sin kollega god bedring. Samtidig forklarede han, at han havde været ”i dialog” med Khader om, at ”arbejdsgivere naturligvis ikke” skal kontaktes, selvom man måtte være uenig med en person, der arbejder hos vedkommende.

Partiformanden pakker sin irettesættelse ind i nogle bemærkninger om, at Khader har været presset i årevis, at livvagter følger ham overalt, og at hans liv har været i fare.

Alligevel står det klare indtryk tilbage, at den konservative værdikriger har bevæget sig ud over grænsen for, hvad en folkevalgt i det danske demokrati kan tillade sig.

Berlingske har haft fat i otte personer fra den offentlige debat, der alle kan fortælle næsten samme historie: At Khader går til sine politiske modstanderes chefer eller truer med at gøre det, hvis de kommer ham på tværs.

Blandt kilderne er kendte navne som religionsforsker Tim Jensen fra Syddansk Universitet, som i forbindelse med karikaturkrisen i 2006 kritiserede Khaders dengang nye organisation, Demokratiske Muslimer. Konflikten fik Khader til at klage til Syddansk Universitets daværende rektor Jens Oddershede over Tim Jensen.

Det seneste eksempel er fra december sidste år, da Naser Khader spurgte en bekendt i Justitsministeriet, om det var umagen værd at klage over fuldmægtig Tarek Ziad Hussein, der havde blandet sig i den offentlige debat og beskyldt Khader for at sprede hævnporno.

Khader kom angiveligt til at skrive til sin bekendtes officielle mail-adresse i Justitsministeriet i stedet for hendes private. Derfor blev det en officiel henvendelse til ministeriet, selvom det var ment som et privat spørgsmål, og det blev journaliseret i Husseins personalemappe i ministeriet.

Hussein kalder det ”dybt skræmmende”, at hans arbejdsplads blev inddraget i fejden, fordi det kan true ham og familien på levebrødet.

Naser Khader skriver i en kort sms-besked til avisen, at han undrer sig over, at Berlingske er blevet hans mellemøstlige kritikeres hoforgan.

Sagen viser på flere måder, hvor høj prisen for værdikampen er blevet. På begge sider.

Søren Pape Poulsen bruger vendingen, at ”bægeret er flydt over” for Naser Khader, men det antyder, at der skulle være tale om en enkelt uovervejet handling. Sagsforløbet viser, at han i årevis har brugt trusler om at gå til sine modstanderes arbejdsgivere eller har gjort det.

Det er i sig selv paradoksalt, fordi netop Naser Khader og andre på den nationalkonservative fløj lige siden karikaturkrisen i 2005 har talt varmt for ytringsfriheden og det danske demokrati.

I modsætning til for eksempel Tyskland, der i efterkrigstiden blev kendt for love om berufsverbot – forbud mod at ansætte ekstremister i det offentlige – holdt Danmark i mange år fast i, at man ikke skulle kunne trues på sit arbejde, selv hvis man havde antidemokratiske holdninger. Når en folkevalgt politiker med stor magt klager over politiske modstandere til deres arbejdsgivere, er det svært at tolke det som andet end en trussel på jobbet.

Flere af de debatmodstandere, Naser Khader udnævner til islamister, afviser selv, at de er det. Også det illustrerer polariseringen – temaet er, at er du ikke med os, er du mod os, og rustningskapløbet fortsætter.

Det er jo langtfra kun nationalkonservative debattører, som udfordrer de uskrevne debatregler. Når Naser Khader i årevis har måttet gå med livvagter, er det præcis, som Søren Pape Poulsen skriver, også et udtryk for, at han er blevet udsat for ekstrem kritik og ekstreme trusler.

Han er nu af sin læge sygemeldt på ubestemt tid, men spørgsmålet er, om han på længere sigt kommer til at betale en højere pris end det. I efteråret fratog De Konservative Orla Østerby samtlige ordførerskaber, fordi han havde udvist krænkende adfærd over for en kvindelig partifælle, og han meldte sig siden ud af partiet.

De to forløb kan ikke helt sammenlignes, men fællesnævneren er dog, at et folketingsmedlem har overtrådt nogle uskrevne regler om ordentlighed. Den slags plejer at koste på både troværdighed og politisk indflydelse.