Det er på alle måder usædvanligt og vil gå over i historiebøgerne, at tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) nu er sigtet efter den særlige paragraf 109 i straffeloven om at videregive statshemmeligheder, der kan give op til 12 års fængsel. Er statshemmeligheder blevet røbet uagtsomt, er straffen op til tre års fængsel.
Sådan lyder vurderingen fra flere eksperter, efter at nyheden om sigtelsen fredag kom frem.
Samtidig er den tidligere leder af Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), Lars Findsen, varetægtsfængslet og sigtet efter samme paragraf. Sagen er enestående, fordi det er første gang i den vestlige verden, at en højtstående politiker og en efterretningschef sigtes for landsskadelig virksomhed.
Samtidig risikerer forløbet at skade den danske efterretningstjenestes omdømme internationalt mange år fremover.
”I modsætning til Lars Findsen og de tre tidligere anholdte fra Forsvarets Efterretningstjeneste, er der i sagen om Claus Hjort Frederiksen ikke tale om anonyme læk,” siger tidligere chefanalytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste, Jacob Kaarsbo, der samtidig peger på, at sagen er historisk, fordi det aldrig før er sket, at en vestlig efterretningschef er blevet fængslet med en sigtelse for lækager, ligesom sigtelsen mod Claus Hjort Frederiksen er helt usædvanlig.
Talte for åbent
Omdrejningspunktet for Claus Hjort Frederiksens (V) mulige brud på tavshedspligten er blandt andet et interview i en af Weekendavisens podcasts fra september 2020.
I interviewet sagde Claus Hjort Frederiksen, at han ikke kunne be- eller afkræfte oplysninger om et kabeltapningssamarbejde mellem Forsvarets Efterretningstjeneste og det amerikanske forsvars efterretningstjeneste NSA. Samarbejdet var allerede på det tidspunkt blevet afdækket af flere medier.
”Men det er i princippet det, vi taler om," sagde den tidligere forsvarsminister i interviewet.
Efterfølgende blev han spurgt, hvornår man som forsvarsminister – i princippet – blev informeret om et samarbejde af den karakter.
”Det får man ret tidligt at vide, fordi det er ret vigtigt, at man som forsvarsminister ved – og som politisk chef for efterretningstjenesten ved – at der her er et ømtåleligt samarbejde, hvor man nogle gange risikerer, at danske statsborgere kommer i klemme i det system,” svarede Claus Hjort Frederiksen.
Allerede dengang studsede eksperter over udtalelserne.
Ingen overraskelse
Sigtelsen mod Claus Hjort Frederiksen kommer da heller ikke som nogen overraskende for Peter Ernstved Rasmussen, der er chefredaktør for forsvarsmediet Olfi. Allerede kort efter Claus Hjort Frederiksens interview i Weekendavisens podcast i 2020, skrev han en analyse med med overskriften "Kan Claus Hjort Frederiksen undgå en fængselsstraf?"
Dengang og i dag kan Peter Ernstved Rasmussen ikke se, hvordan Venstre-politikerens udtalelser ikke skulle føre til sigtelse og eventuelt en dom.
"Sagen begynder med, at nogle ømtålelige oplysninger om et dansk-amerikansk efterretningssamarbejde kommer frem. Det er en skidt sag, men den er dog i gåseøjne 'bare' baseret på anonyme kilder. Den siddende forsvarsminister Trine Bramsen (S) nægter at kommentere sagen, så man spørger i stedet den tidligere forsvarsminister. Og hvad gør han? Han plaprer løs og ikke bare bekræfter, men uddyber de hemmeligste efterretningsaftaler mellem Danmark og USA," siger han.
Andre har påpeget, at Claus Hjort Frederiksen i interviewet blot bekræftede viden, der allerede var fremme. Men det er ingen formildende omstændighed, at det allerede var kendt viden, mener Peter Ernstved Rasmussen.
"Det er en afgørende forskel, at han har haft det politiske ansvar, hvor han er blevet indviet i dette i dyb, dyb fortrolighed. Når pressen spørger til den slags, er det eneste rigtige svar 'ingen kommentar'. Hans kommentarer har været med til at gøre hele denne sag så vanvittig, og hvis de ikke skulle rejse tiltale og dom, ved jeg ikke, hvad der ellers skulle kunne," siger han.
Gråspurve med kanoner
Tidligere chef i Politiets Efterretningstjeneste, Hans Jørgen Bonnichsen, mener til gengæld, at sigtelsen mod Claus Hjort Frederiksen er udtryk for, at systemet skyder gråspurve med kanoner.
”Jeg har selv udtalt, at hvis Lars Findsen skulle fængsles, så burde han have Claus Hjort Frederiksen som cellekammerat. Det var selvfølgelig ikke med intentionen om, at Claus Hjort Frederiksen skulle sigtes, men for at opfordre til en fornuftig belysning af sagen i stedet for dramatisere den,” siger Hans Jørgen Bonnichsen, der mener, at sigtelsen mod først en efterretningschef og siden en tidligere forsvarsminister giver Danmark et omdømme, som er svært at rette op på.
Han finder det samtidig mærkværdigt, at der er gået halvandet år fra Claus Hjort Frederiksens udtalelser, og til at sigtelsen er blevet rejst.
”Justitsministeren kunne have afværget sigtelserne, og man kunne have fundet en anden løsning, så lederen af Forsvarets Efterretningstjeneste ikke skal bures inde. Det vil indgå i danmarkshistorien og er en tragisk sag for alle parter,” siger Hans Jørgen Bonnichsen.
Tidligere chefanalytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste Jacob Kaarsbo mener ikke, at myndighederne kunne have undladt at reagere.
”Hvis man havde siddet den type læk, der er sket, overhørig, ville Danmark have haft et endnu større problem,” siger Jacob Kaarsbo.