Prøv avisen

Salat via computer og uden jord

Salater og krydderurter dyrket på mange etager i lukkede lagerhaller er fremtidens landbrug, mener nogle. Andre mener, at økonomien ikke kan hænge sammen. Foto: Next Food/Free

Fremtidens produktion af grøntsager kan ske i lukkede haller, der løser problemer med forurening, klimaaftryk, lang transport og samtidig dagfriske varer.

Dyrkning af superfriske grøntsager uden dagslys eller jord og med minimalt brug af vand helt tæt på forbrugeren. Det er den voksende virkelighed i indendørs landbrug, som også kaldes vertical farming.

Det jordfri landbrug boomer nu ikke mindst i USA, hvor computerstyret farming i lukkede haller forventer årlige vækstrater på næsten 25 procent i disse år og en omsætning på 20 milliarder i 2024.

Ifølge FN eksploderer verdens befolkning samtidig til 9,7 milliarder i 2050 fra de nuværende 7,6 milliarder, så der skal laves rigtigt meget mad, hvis det skal gå.

Også herhjemme prøver pionerer at skabe en bæredygtig produktion af grøntsager i lagerhaller under kunstigt LED-lys og uden jord og dagslys. I stedet tilføres vand og næringsstoffer under nøje computerstyrede forhold.

Siden 2017 har den danske virksomhed Next Food arbejdet med at producere salater og krydderurter, som leveres på efterspørgsel til restauranter og catering.

- Men vi har også lige lavet en aftale med fastfoodkæden Sunset Boulevard, så de kan plukke minutfrisk salat fra eget salatsystem i butikken. Vores mål er et prisniveau som økologiske fødevarer, siger Rasmus Bjerning, en af stifterne af Next Food.

- Vi bruger 95 procent vand i forhold til marker, hvor vandet ryger alle mulige andre steder hen end til planten. Det samme gælder kvælstof og fosfor, som vi kan dosere præcist på planten, ligesom vi recirkulerer vores vand mange gange, siger han.

Udfordringen for indendørs landbrug er, at der skal bruges masser af el til at erstatte dagslys på planterne, hvilket fordyrer produktionen.

- Fødevareproduktion er afhængig af en miljøvenlig energiproduktion. Til gengæld kan vi uden problemer bytte rundt på dag og nat.

- Dermed kan vi bruge vindmøllestrøm, når resten af samfundet ikke bruger så meget el, siger Rasmus Bjerring.

Han peger på, at USA og Asien er langt mere fremme, når det gælder mod til at investere i miljøteknologi, mens Danmark trods en stærk historie som landbrugsland risikerer at miste den næste bølge i moderne fødevareteknologi.

- De næste 40 år skal verden producere lige så meget mad, som vi har gjort de sidste 10.000 år. Det er ikke muligt med de eksisterende teknologier, siger han.

Branchedirektør i Dansk Industri Fødevarer Leif Nielsen ser et stort potentiale i produktion af helt friske grøntsager, som i indendørs landbrug produceres helt tæt på forbrugerne.

- Noget af det spændende er, at klimaet pludselig kontrolleres fuldstændigt, og det er med til at påvirke smagen i den allerbedste retning. Men det kommer aldrig til at være noget, som eksporteres. Hele konceptet er lokalt forbrug, som da vi engang var selvforsynende hjemme på gården, siger han.

- Men idéen virker især for verdens voksende antal megabyer, som får stigende problemer med at sikre friske grøntsager til byerne. Potentialet er ikke størst i Danmark, hvor vi måske til gengæld kan bidrage med at udvikle de nødvendige systemer til produktionen, siger han.

Carl-Otto Ottosen, professor i plantefysiologi ved Aarhus Universitet, er skeptisk over for økonomien.

- Jeg tror ikke, at almindelige mennesker herhjemme vil betale den merpris, som der er for planter dyrket i indendørssystemer på grund af udgifterne til det kunstige lys, siger han.

Han peger på, at indendørs landbrug derfor især er egnet til steder med stor forurening i storbyer eller ringe fødevaresikkerhed som Kina.

- Jeg har svært ved at se økonomien i vertical farming i Danmark, fordi vi allerede har topeffektive drivhusgartnerier uden brug af mange sprøjtemidler og beliggende ret lokalt, siger han.

/ritzau/