Salmerne nærer håbet om, at det ender godt

Elof Westergaard, biskop over Ribe Stift, savner at komme rundt i stiftet og deltage i søndagsgudstjenester. Til gengæld skriver han små prædiketekster og lægger dem på sociale medier

Elof Westergaard, 58 år, har stor fornøjelse af at ro på Ribe Å og glæder sig samtidig over dyre- og fuglelivet inde på bredden. – Foto: Leif Tuxen.
Elof Westergaard, 58 år, har stor fornøjelse af at ro på Ribe Å og glæder sig samtidig over dyre- og fuglelivet inde på bredden. – Foto: Leif Tuxen.

Hvordan bevarer du livsmodet i denne tid?

Jeg har de første par måneder haft stor glæde af dagligt at læse i ”Bibelen 2020”. Jeg har især været optaget af at læse i Sørgesangene, også kaldet Klagesangene, og reflekteret over dette lille skrift i min dagbog. Det har været til stor glæde og opbyggelse for mig. Nu genlæser jeg et lille skrift af den byzantinske teolog Johannes Damaskenos, som er hans forsvar for billeder. Det bliver blot til nogle få vers om dagen, men hans ord holder også livsmodet oppe hos mig. Jeg skriver desuden små prædikener til hver søn- og helligdag, som jeg får optaget i domkirken. De bliver så lagt på stiftets hjemmeside og på Facebook. Arbejdet med søndagens prædiketekst gør altid godt. Endelig har jeg roet en del på Ribe Å de sidste uger. Jeg ror inrigger, to’er med styrmand. Mine romakkere er skønne at være sammen med, og det er samtidig utroligt livsbekræftende at se de små lam springe og hoppe rundt inde på bredden. Fuglelivet er rigt her i Ribe, og vejret forandrer sig hele tiden. Himlen er stor. Jeg er i denne tid dybt afhængig af rutinerne. Læsning, skrivning, roning og fællesskabet med andre hjælper mig til at bevare lisvmodet.

Hvordan bruger du din tid anderledes nu?

Jeg har fået et skypeliv. De talrige videomøder på Skype, Zoom og Teams er den store forandring i min tilværelse. Forleden dag havde jeg skypemøder fra klokken 7.30 til 14.30, og jeg besvarede derefter mails. Det bliver let til en otte skypemøder på en dag. Jeg plejer at være meget rundt i Ribe Stift og rundt omkring i landet til møder. Jeg savner søndagsgudstjenesterne, som jeg ellers deltager i rundt om i stiftet. Jeg savner nærværet med andre. Skype kan bruges til noget, for eksempel hurtige orienteringsmøder, men jeg synes ikke, de egner sig til idéudvikling. De har også en tendens til at skabe en mere hierarkisk mødekultur. Det er godt, at muligheden for disse samtaler på Skype, Teams og Zoom findes. Jeg ved ikke, hvad vi skulle have gjort uden, men de gør arbejdet mere kedeligt og upersonligt.

Hvilke råd til opmuntring vil du give medborgere, der er ramt af krisen?

Sluk computeren og gå en tur udenfor. Se himlen, hør fuglene og se på din næste. Nok er der afstandsregler, men det betyder ikke, at du skal lukke øjnene for den verden, du lever i. Hvis du trænger til håb, så læs i Bibelen. ”Bibelen 2020” er lige til at gå til. Eller læs nogle af salmerne i salmebogen. De nærer håbet i os om, at det ender godt.

Nævn tre håbstegn, der hvor du er.

Fuglenes sang i den tidlige morgen, spurvene i hækken og duerne på taget. Fuglene vækker håbet i mig. Der er noget sandt i ordene: ”Se til fuglene”. Men også gademusikanterne i gågaden i Ribe. En trio af musikere har spillet i byen de seneste lørdage. De får os til at trippe med fødderne og vækker glæde og lyst til en dans.

Hvordan vil krisen påvirke dit liv fremover?

Det tør jeg ikke udtale mig om. Det er for tidligt at sige.