I 38 danske kommuner kan de engagerede børn og unge i de lokale elevråd nu få deres synspunkter på skoleområdet direkte igennem til de kommunale magthavere. Landet over går stadigt flere kommuner og folkeskoler nemlig sammen om at oprette såkaldte fælleselevråd på tværs af kommunens skoler med repræsentanter fra de lokale elevråd. Et projekt, der blev begyndt af foreningen Danske Skoleelever i 2010, og som ifølge formand Jens Vase skal sikre de ofte oversete elevråd en egentlig politisk indflydelse:
”Vi ønsker, at man som elev bliver hørt på flere planer, og at vi får givet den enkelte elev lysten til at engagere sig og tale højt. Det sikrer vi ved at lade de lokale elevråd gå sammen i en slags demokratisk overbygning i de enkelte kommuner. For helt grundlæggende handler det om, at man bliver hørt af flere, hvis man står sammen.”
Og ifølge formanden er der basis for, at fælleselevrådene kan opnå en reel indflydelse, da de 38 kommuner har forpligtet sig over for elevrådene med mere end blot bevingede ord om nærdemokrati og medbestemmelse. For når en kommune melder sig til projektet, skriver de under på, at fælleselevrådet får høringsret i de kommunalpolitiske sager, der omhandler skoleområdet. Samtidig tildeler kommunen fælleselevrådene en fast kontakt i forvaltningen, der præsenterer dem for det kommunale system, arrangerer møder og hjælper dem med at udforme høringssvar til byrådsmedlemmerne. En struktur, der ifølge Jens Vase sikrer eleverne langt mere indflydelse end hos de traditionelle elevråd, hvor rådet skal igennem en skolebestyrelse, før dets synspunkter når frem til en politiker.
I 2015 indgik Hjørring Kommune et partnerskab med Danske Skoleelever, hvor repræsentanter fra de 16 lokale skoler gik sammen i et 25 mand stort fælleselevråd med elever fra sjette til niende klasse. Siden begyndelsen har elevrådet afholdt seks årlige møder med deres kommunale kontakt, afgivet høringssvar i forbindelse med den nyeste kontrolrapport på skoleområdet, og er netop nu i gang med at udvikle et nyt undervisningsforløb i samarbejde med det lokale zoologiske anlæg, Nordsøen.
Opgaver, de har udført sammen med deres kommunale kontakt, Michael Ahrentz, der er konsulent på børne- og undervisningsområdet i Hjørring Kommune:
”Centralt for det samarbejde, vi byder eleverne ind i, er, at de skal forholde sig til skoleområdet på tværs, til kommunens samlede skolepolitik – ikke hvad der foregår på ’min skole’ eller ’jeres skole’, og selvom det kan være en udfordring, møder jeg en utrolig velvilje og interesse fra eleverne.”
På institut for psykologi på Københavns Universitet er udviklingspsykolog og skoleforsker Pernille Hviid ”direkte imponeret” over projektet, som hun vurderer for alvor udbygger elevernes medbestemmelse på skoleområdet, som typisk har været minimal:
”Børns indflydelsesmuligheder har været meget beskedne i folkeskolen. Vi har selvfølgelig haft de traditionelle elevråd, og selvom der sikkert er undtagelser, så har de typisk været led i et rent skindemokrati, hvor elevernes indflydelse har begrænset sig til aldeles ligegyldige ting som at bestemme farven på urtepotteskjulerne og den slags.”
Indflydelsen er med andre ord stoppet, hvis den har rummet en kritik af de ydre omgivelser som skolen og undervisningen. Men fælleselevrådene rummer ifølge forskeren et potentiale til at gå i den modsatte retning:
”Folkeskolens formålsparagraf siger jo, at den som institution skal forberede eleverne til livet i et demokrati. Hidtil har det budskab ikke været meget andet end en værdi, men nu tyder det på, at formålsparagraffens budskab faktisk er ved at blive en praksis.”