Prøv avisen

Samfundet undervurderer sine vedligeholdere

Billedet er fra Kalø Slotsruin, hvis indre ringmur blev restaureret i 2011. Foto: Casper Dalhoff/POLFOTO

Forbedringer og nyudviklinger er vigtige for ethvert samfund. Men ifølge forskere er tidsånden lige nu mere optaget af innovation end af dem, der reparerer og opretholder det bestående

I december fik Danmark en minister for offentlig innovation. Vi har også et Center for Offentlig Innovation. Med skolereformen i 2013 blev innovation og entreprenørskab et fælles mål i skolen, og innovation er et valgfag i gymnasiet. Og mængden af politiske tiltag og managementbøger, der hylder det innovative menneske, vokser eksplosivt.

Faktisk er tidsånden så innovationsbegejstret, at forskere fra mange lande er gået sammen for at advare mod en overdreven tro på, at arbejdsgange og systemer skal fornys hele tiden.

I den kommende uge holdes i New York konferencen ”The Maintainers” – vedligeholderne – som fokuserer på alle dem, der holder hjulene i gang, drager omsorg for patienter, ældre og børn eller reparerer maskiner.

”Man overvurderer simpelthen innovation og fornyelse. Dels er der en tendens til, at man ser enhver fornyelse som positiv i sig selv, blot fordi den er ny. Dels overvurderer man både i den offentlige debat og i politik den betydning, innovation har for menneskers liv,” siger teknologihistoriker Andrew L. Russell, professor ved Suny Polytechnic Institute i New York og en af initiativtagerne til konferencen.

Han minder om, at ethvert menneske bruger en stor del af sin tid på at opretholde sig selv og sine systemer. Spise, sove, hente børn og så videre. Tilsvarende er det vigtigt at forstå, at det samme gælder i alle arbejdsfunktioner. Derfor bør man efter Andrew L. Russells opfattelse holde op med at tale om teknologi og innovation som to sider af samme sag, for derved overser man, hvor vigtig opretholdelse og vedligeholdelse er for enhver teknologi.

Han bakkes op af Marisa Cohn, som også deltager i konferencen. Hun er amerikaner, men har de seneste tre år arbejdet som forsker ved IT-Universitetet i København.

”Lige nu er der så meget hype omkring innovation, at planlagt glemsel bliver et ideal. I innovationens æra er man en god borger, hvis man er god til hele tiden at aflære det allerede lærte til fordel for noget nyt. Men dels gør vi os ikke altid klart, hvor mange ressourcer det lægger beslag på. Dels ser vi kun på, hvad de nye systemer lægger til det bestående, ikke hvad vi mister,” siger Marisa Cohn.

Hun forsker i værdien af at bevare og vedligeholde computersystemer og netop har offentliggjort en videnskabelig artikel i det internationale tidsskrift Continent, som påpeger svagheden i, at computersystemer vurderes i et øjebliksbillede, mens der er for lidt fokus på systemernes levetid.

Vincent F. Hendricks er professor i formel filosofi ved Københavns Universitet og medlem af Center for Offentlig Innovations innovationspanel. Han har stor respekt for innovation, men kun som et svar på en udfordring som for eksempel klima- eller flygtningekrisen. Vi skal ikke se innovation som et gode i sig selv.

”Jeg tror, det store fokus på innovation skal ses i sammenhæng med den globale økonomiske krise, der netop er overstået. Man mente, at innovation skulle føre til fornyet vækst, og det modsatte, stagnation, fik en negativ klang. Det er en misforståelse. De bedste innovationer resulterer jo i noget, der ikke lige med det samme kræver forandringer igen,” siger han.

Svend Brinkmann, professor i psykologi ved Aalborg Universitet, er enig i, at innovationsbegrebet trænger til et kritisk blik:

”Gennem de seneste år er der drevet rovdrift på ordet innovation i en grad, så meningen nærmest har ophævet sig selv. I jobannoncer efterspørger virksomheder og offentlige institutioner hele tiden innovative medarbejdere. Det er typisk også dem, vi som samfund bærer frem, men vi skal også huske at belønne dem, der sørger for at holde hjulene i gang,” siger Svend Brinkmann, som mener, der ligger en stor opgave i at vedligeholde og bevare det, vi anser for værdifuldt:

”Vi skal turde være kustoder for de traditioner, vaner og strukturer, der betyder noget for os som mennesker og samfund.”