De fleste familier har en hemmelighed. Det kan være farfar, der var utro, onkel, der var homoseksuel, eller oldemor, der var skizofren. Og det er i lovgivning, sociale normer og offentlige myndigheders praksisser, at man skal finde svaret på, hvorfor danske familier historisk set har holdt disse forhold hemmeligt, mens andet har været lettere at dele med omverdenen.
Det mener lektor på Københavns Universitet Karen Vallgårda, der forsker i moderne politisk kulturhistorie i følelsesteoretiske perspektiver.
”I min forskning i skilsmissens følelseshistorie i Danmark har jeg kunnet se, at familiehemmeligheder som utroskab, incest, børn født uden for ægteskabet og familievold ofte blev fortiet, og at viden om den slags forhold blev nøje administreret af familiens medlemmer, fordi disse emner var tabuiseret i samfundet. Familiehemmelighederne har dog forandret sig i takt med udviklingen i lovgivningen og de sociale normer i samfundet,” siger Karen Vallgårda.
I 1930’erne har en kvinde for eksempel levet med viden om, at ægtefællen har været utro, og det er først i forbindelse med parrets skilsmissesag, at det faktum bringes i spil over for omverdenen.
”Jeg har læst adskillige sagsbehandlingsdokumenter fra Københavns Overpræsidium, som engang stod for de familieretlige sager, og hvor størstedelen af skilsmisserne i København blev bevilget. I disse er det tydeligt, at både hemmeligholdelse og afsløring af hemmeligheder spiller en vigtig rolle,” siger Karen Vallgårda.
Men samfundets normer for utroskab har udviklet sig. For selvom den enkelte familie engang ville være tilbøjeligtil at skjule sidespringet for offentligheden, kan betydningen af slut-60’ernes opbrud i kønsroller og familiemønstre sagtens ses i familiernes skilsmissesager.
”Det interessante er også, om familiehemmelighederne ikke kun afspejler samfundets normer, men også den anden vej kan virke samfundsbevarende, eller om de kan skubbe til en liberalisering af de sociale normer. Selvom det er svært at påvise en kausal sammenhæng, kan man belyse dynamikkerne og diskutere mulige sammenhænge,” siger Karen Vallgårda.
Det er netop, hvad hun har tænkt sig at gøre. I et nyt studie skal Karen Vallgårda, der i dag modtager knap seks millioner kroner til projektet fra Danmarks Frie Forskningsfond, sammen med sin forskergruppe give et indblik i danskernes familiehemmeligheder, og hvordan de har udviklet sig. Her skal de dykke ned i hemmeligholdelse af tabuer som psykisk sygdom, homoseksualitet, adoption og børn uden for ægteskabet.
At der er en sammenhæng mellem samfundets love og familiehemmelighederne, er ifølge Karen Vallgårda et udtryk for, at familien er en grundsten i samfundet. Samfundet er bygget op af familier, hvis adfærd både styrer og er styret af samfundsudviklingen.
”Hvis vi tager homoseksualitet som eksempel, er det interessant at undersøge, hvordan man internt i familien håndterer det gennem tiden. Så længe homoseksualitet er tabuiseret, er der også et større incitament for at hemmeligholde det. Men lempelsen af de sociale normer, der er sket i siden 1920’erne, gør, at hemmeligholdelse på mange punkter er blevet mindre vigtig med tiden. Vi accepterer nu en bredere pallet af livsformer. Med 1970’ernes politiske bevægelse for åbenhed om homoseksualitet og flere rettigheder til homoseksuelle blev det formentlig gradvist mere acceptabelt at tale om homoseksualitet også inden for familien. Og med loven om registreret partnerskab i 1989 fik den udvikling yderligere et skub,” siger Karen Vallgårda.