Diyan Dimov står ved køkkenbordet og vender 240 krebinetter i et stort stålfad med rasp. På den hvide flisevæg foran ham hænger et alfabet med danske bogstaver. Den 47-årige Diyan Dimov fra Bulgarien øver sig ofte i de danske vokaler, for sproget er stadig hans store udfordring trods 10 år her i landet.
I et andet hjørne af køkkenet er den 31-årige syriske flygtning Amin Mohamad ved at skære agurker ud til salat, mens 26-årige Irina Mira fra Moldova, der er uddannet markedsøkonom i sit hjemland, tager sig af tomaterne. Ved en stor industrikaffemaskine gør den 67-årige Fatma Kesen, der er kurdisk indvandrer fra Tyrkiet, klar til at lave kaffe. Fatma Kesen, der foruden firmauniformen bærer et grønt tørklæde, arbejder stilfærdigt og effektivt. Hun har været ansat i køkkenet 10 år og har stort set aldrig haft en sygedag. Amin Mohamad kom til Danmark for fem år siden som flygtning fra den kurdiske by Kobane i Syrien og har arbejdet i teamet knap tre år. I modsætning til Fatma Kesen, der taler godt dansk, har Amin Mohamad svært ved at forstå det danske sprog. Udover chefen er teamets danske medarbejder den 53-årige Bettina Helene Jensen, der har som opgave at anrette fade med pålæg.
Køkkenholdet i firmakantinen i Vallensbæk er et af de såkaldt mangfoldige teams i servicevirksomheden ISS, der i Danmark har 7.500 ansatte, hvoraf godt halvdelen har ikke-vestlig baggrund.
Den 43-årige køkkenchef Henrik Seierø betegner det som både givende og udfordrende at få samarbejdet mellem ansatte fra fem forskellige nationer til at fungere. Og den største barriere er sproget.
”Jeg kan ikke bare sige til Amin, at han skal gøre juicemaskinen ren. Jeg må vise det ved maskinen flere gange med fagter og billedsprog. Og nogle gange bliver Diyan, Amin og Irina nervøse, når de bliver spurgt om noget af gæsterne i kantinen, selvom de er blevet meget mindre usikre end tidligere,” forklarer Henrik Seierø.
Den tidligere gourmetkok er både chef og social mentor, og han bruger også sin fritid på at hjælpe kollegerne.
Amin Mohamad har for nylig opnået familiesammenføring med sin kurdiske hustru, og parret har fået et barn. I forbindelse med familiesammenføringen var det Henrik Seierø, der hjalp med papirarbejdet. Han assisterer også, når en medarbejder skal have ændret årsopgørelsen.
For Bettina Helene Jensen, der i en årrække var på dagpenge og kontanthjælp, har et fleksjob i køkkenet gennem de seneste tre et halvt år givet hende et nyt livsindhold. Hun arbejdede som smørrebrødsjomfru i 30 år, men blev arbejdsløs i forbindelse med en ryglidelse.
”Før gik jeg bare hjemme. Det har været en stor hjælp for mig at komme i gang. Det eneste problem kan være, at de andre ikke altid forstår, hvis Henrik og jeg siger en vittighed eller noget andet sjovt. Men ellers er jeg vant til at arbejde med udlændinge, og det er uproblematisk,” siger Bettina Helene Jensen.
Henrik Seierø kan ikke forestille sig noget bedre end at lede et såkaldt mangfoldigt team.
”Vi har respekt for hinanden, et stort sammenhold, og vi ser også hinanden lidt privat,” forklarer Henrik Seierø, som har haft teamet på besøg i sit hjem, ligesom de har været til kaffe hos Fatma Kesen, da hun flyttede ind i en ny lejlighed.
Hjemme hos Fatma Kesen lykkedes det for første gang at grine sammen af den bulgarske vittighed, som Diyan Dimov fortalte.
Fatma Kesen, der trods sine 67 år vil fortsætte med at arbejde, forklarer, at hun føler sig værdsat i køkkenet. Hun bor alene, og teamet er en stor del af hendes sociale kontaktflade.
”Det er godt sted at arbejde, fordi vi kender hinanden, og Henrik er den bedste chef. Vi er også sammen til den årlige ISS-julefrokost,” fortæller Fatma Kesen, der er troende muslim. Ved julefrokosten får hun serveret halalkød og sodavand. Men hun har ikke noget problem med, at kollegerne spiser svinekød og drikker alkohol. Fatma Kesen holder også ramadan, og i den muslimske fastemåned forsøger hun så vidt muligt at få nogle fridage.
Til gengæld har Henrik Seierø talt med Amin Mohamad om, at det i hans tilfælde ikke er nogen god idé at faste under ramadan. Amin Mohamad bor med sin familie nær Slagelse, og den lange transporttid mellem Slagelse og Vallensbæk og hans mange ekstrajobs betyder, at det er uforsvarligt at være træt og uoplagt. Det har Amin Mohamad erklæret sig enig i. Den 31-årige kurdiske flygtning har arbejdet, siden han var 11 år og har været arbejdsmand inden for brøndborerfaget i Tyrkiet, Irak, Grækenland og Libanon. Den hårde opvækst har præget hans arbejdsdisciplin. Han kommer til tiden og er aldrig syg. Ja, på et tidspunkt måtte Henrik Seierø sende Amin Mohamad hjem, fordi han var for syg til at gå på arbejde.
Kommunikationschef Anne Anker fra ISS forklarer, at koncernen har arbejdet med mangfoldige teams i over 20 år. En uafhængig undersøgelse af de mangfoldige teams, udført af postdoc Lotte Holck fra Copenhagen Business School, viser, at de etnisk og kulturelt diverse teams skaber større medarbejdertilfredshed, fordi forskelligheden styrker tolerancen og blandt andet skaber mindre grobund for mobning. Samtidig har en anden undersøgelse fra ISS vist, at de kulturelt mangfoldige teams i snit tjener 3,7 procentpoint mere på bundlinjen end teams med mere ens medarbejdere.
”Vi kan se, at ledernes kompetencer bliver hævet af at arbejde med mangfoldige teams, fordi de skal kunne lede forskelligt, og at vi opnår meget trofaste medarbejdere,” forklarer Anne Anker.
Seniorforsker Frederik Thuesen fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive, har også undersøgt ny- og gammeldanskeres møde på arbejdspladsen. Han understreger, at de nydanskere, der kommer i arbejde, ofte er relativt velintegrerede, fordi den gruppe, der har svært ved at passe et job, er blevet sorteret fra. Hans undersøgelser viser, at en af de store barrierer på ufaglærte arbejdspladser er det danske sprog. Det kan være et problem, at nydanske kolleger ikke kan følge med i en samtale i frokoststuen og måske heller ikke forstår en arbejdsinstruktion.
”Det er almindeligt, at etniske grupper deler sig op på jobbet, og det er arbejdsgivere ofte ikke særlig glade for,” siger Frederik Thuesen.
De kulturelle forskelle kan ifølge Frederik Thuesen være en anden barriere.
”Hvis man for eksempel holder ramadan, har man måske en tendens til at søge sammen med andre, der holder ramadan. Det behøver ikke at være problematisk, men det kan være det,” siger Frederik Thuesen.
I kantinen i Vallensbæk er køkkenchef Henrik Seierø ikke i tvivl om, at det kræver en ekstraordinær ledelsesindsats at få det flerkulturelle team til at fungere. Men gevinsten er i hans tilfælde meget loyale medarbejdere, der næsten aldrig er syge.
”Jeg har været kok i mange år på højt niveau, men på grund af min familie har jeg fundet et job, der passer til familielivet. Jeg har altid godt kunnet lide at have med mennesker at gøre. Det har været fantastisk at se, hvordan medarbejderne bliver gladere og udvikler sig rent personligt ved at arbejde her. Det er alle anstrengelserne værd,” siger han.