Den 20. marts og den 28. april 2017 var to helt afgørende datoer ved et længe ventet samråd om tyrkisk overvågning i Danmark i går på Christiansborg.
For Socialdemokratiet, der havde indkaldt til samrådet, kunne ikke få to centrale udsagn fra disse dage til at passe. Lad os begynde med et diplomatisk møde mellem Tyrkiet og Danmark den 20. marts. Efter skriverier i pressen om, at borgere i Danmark angives til tyrkiske myndigheder på baggrund af kritiske ytringer over for regimet og præsident Erdogan, indkaldte Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) den tyrkiske repræsentation i Danmark til en samtale.
Herefter skrev ministeriet i en pressemeddelelse, at det fra den tyrkiske repræsentation blev forklaret, ”at man ikke registrerer personer, der er i opposition til eller kritiske over for regeringen”.
Men den 28. april indrømmede Adnan Bülent Baloglu, religiøs rådgiver ved den tyrkiske ambassade i Danmark, over for Kristeligt Dagblad, at en sådan overvågning og indsamling havde fundet sted. Det skete, imens rådgiveren blev forelagt et dokument fra den tyrkiske ambassade i Danmark, hvor navne på 4 dansk-tyrkere og 14 dansk-tyrkiske skoler var blevet nedfældet og efterfølgende sendt til den tyrkiske regering i Ankara.
”Må man ikke sige, at de efterfølgende omstændigheder har vist, at opsummeringen fra pressemeddelsen ikke var i overensstemmelse med de faktiske forhold,” spurgte Socialdemokratiets udenrigsordfører Nick Hækkerup, der havde indkaldt til samrådet efter Kristeligt Dagblads afsløring.
Men trods dette spørgsmål og flere lignende fra Enhedslisten ville Anders Samuelsen ikke svare på, om han så en uoverensstemmelse mellem de to udsagn, og om han på baggrund af oplysningerne i sagen vurderede det som sandsynligt, at der havde fundet tyrkisk overvågning sted i Danmark.
”Jeg kan godt se den fælde, man forsøger at lægge ud for mig, men jeg hopper ikke i den. Det, jeg har gjort, når jeg har vurderet, at der har været en usikkerhed omkring gældende danske regler, er, at jeg har indkaldt til en samtale med de tyrkiske myndigheder. Nu er det en sag for politiet,” sagde Anders Samuelsen blandt andet.
Men hvordan kunne udenrigsministeren stille sig tilfreds med, at højtstående repræsentanter fra den tyrkiske ambassade over for ham afviste og senere i pressen bekræftede den omtalte overvågning, der altså også foreligger på skrift?, ville Nick Hækkerup vide.
”Men med den fremstilling lyder det, som om det er ambassaden, der har bekræftet, men det er ikke tilfældet. Det er en imam, der har været ude at sige noget, som man igen i dag på et møde har taget afstand fra,” sagde Anders Samuelsen med henvisning til, at der i går i Ankara i Tyrkiet var afholdt et møde mellem den tyrkiske regering og Udenrigsministeriets politiske chef. Her havde emnet nok engang været på dagsordenen.
Men, påpegede Nick Hækkerup, den pågældende religiøse rådgiver var ansat af den tyrkiske stat.
”Når han udtaler sig, og han ikke gør det som privatperson, må man gå ud fra, at han udtaler sig som den tyrkiske stat. Det svarer til, at man tager kontakt til en kontorchef i Udenrigsministeriet for at bede om en vurdering af sagen, men at man så efterfølgende siger, at ’hun er også medlem af en frimenighed’, og at det, hun har sagt i sin kapacitet som kontorchef, så ikke gælder. Her har vi en ansat fra den tyrkiske ambassade, der siger ja til, at de har indsamlet disse oplysninger. Men udenrigsministeren siger, at det må vi lægge afstand til, fordi at han var imam. Ministeren bliver ved med at finde veje til ikke at ville ind til sagen kerne,” sagde Nick Hækkerup.
Udenrigsministeren fastholdt dog, at han havde gjort alt, hvad han kan.
”Jeg tager de initiativer, som enhver udenrigsminister, der vil agere offensivt i den her sag, vil tage. Når der så kommer en udtalelse i Kristeligt Dagblad fra den omtalte imam, så tager vi også det op, og fra tyrkisk side lagde man afstand til udtalelserne og bekræftede, at man ville følge loven i Danmark,” sagde Anders Samuelsen og henviste igen til Justitsministeriet.