Sankt Petri Skoles nazistiske fortid skal nu undersøges til bunds

Den dansk-tyske privatskole i det indre København spillede en absolut hovedrolle for det tyske nazistparti og Hitlerjugend på dansk grund i 1930’erne og 1940’erne, og skolens jødiske elever blev mobbet ud. Først nu igangsættes en uafhængig videnskabelig undersøgelse

Et portræt af Sankt Petri Skoles mangeårige rektor, H.W. Praetorius, hang i en lang årrække på væggen på skolen. I dag er det taget ned. På trods af, at han var medlem af det tyske nazistparti, og at skolen ifølge historikeren Ole Brandenborg Jensen udgjorde en ”nazirede”, fortsatte skolen sit virke under Praetorius’ ledelse i 30 år efter Befrielsen. –
Et portræt af Sankt Petri Skoles mangeårige rektor, H.W. Praetorius, hang i en lang årrække på væggen på skolen. I dag er det taget ned. På trods af, at han var medlem af det tyske nazistparti, og at skolen ifølge historikeren Ole Brandenborg Jensen udgjorde en ”nazirede”, fortsatte skolen sit virke under Praetorius’ ledelse i 30 år efter Befrielsen. – . Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix.

Det er nok de færreste nutidsdanskere, der genkender navnet H.W. Praetorius, men engang var han en ganske vigtig person i den københavnske skoleverden og også forholdsvis kendt i tyske lærerkredse. Igennem 40 år fra 1935 var han ansat på den dansk-tyske privatskole Sankt Petri Skole, de sidste 26 år som skolens rektor. Der eksisterer fortsat en fond opkaldt efter H.W. Praetorius, som ”yder støtte til kulturelle formål for elever ved Skt. Petri Skole”. Og der eksisterer et portrætmaleri af rektoren, som indtil for nogle år siden hang på væggen på skolen, men nu er taget ned.

H.W. Praetorius meldte sig ind i det tyske nazistparti i 1938 og forblev medlem indtil Nazitysklands kapitulation i 1945. Efter Befrielsen formåede skolen at fortsætte driften med ham som en af lærerne. Dermed blev Sankt Petri Skole den eneste tyske skole i Europa uden for Tyskland, som ikke blev lukket i 1945.

”Det er et stort spørgsmål, hvorfor Praetorius ikke blev fjernet i 1945. Han var selv medlem af nazistpartiet, men der er meget, der tyder på, at han også på nogle måder var en god skoleleder. Vi er meget interesserede i, at der nu bliver foretaget en historisk undersøgelse af, hvad der konkret skete på skolen i årene 1918-1955,” siger Philipp Alexander Ostrowicz.

Han leder som medlem af Sankt Petri Skoles skolekommission sammen med Lone Jeppesen fra Sankt Petri Kirkes menighedsråd en arbejdsgruppe, som har sat sig for at få kortlagt skolens og kirkens historie før, under og lige efter Besættelsen. Og det er magtpåliggende for dem at få det gjort af en videnskabeligt velfunderet og uafhængig forsker.

De hidtidige beskrivelser af skolens historie har nemlig mildt sagt ikke været uafhængige. Ved skolens 400-årsjubilæum i 1975 udkom en bog, som gik let hen over skolens forbindelse til det tyske nazistparti.

En senere udgivelse om samme emne fra 2015 føjer ikke nyt til fortællingen. Derfor var det frem til 2016 jubilæumsbogen fra 1975, der fungerede som hovedkilde til historien om skolen i 1930’erne og 1940’erne. Og den var forfattet af H.W. Praetorius selv i samarbejde med to andre lærere fra skolen, der også havde været nazi-medlemmer.

”Den fremstilling er fyldt med usandheder. Den fortier, at skolen var dybt involveret i nazistiske aktiviteter. Enhver, der bladrer igennem skolens egne årbøger fra denne periode, kan umuligt overse, at det var en nazistisk skole,” siger historikeren Ole Brandenborg Jensen.

I 2017 udgav han bogen ”Landesgruppe Dänemark – NSDAP’s udlandsorganisation i Danmark ca. 1932-1945”, som undersøgte alle de tyskere i Danmark, som var medlemmer af det tyske nazistparti. Og i sit arbejde med bogen fandt han ud af, hvad såvel skolen som dens omgivelser vidste i 1945, men valgte at skrive i glemme- bogen: at 27 ud af skolens 40 tyske lærere i årene 1934-1945 var medlemmer af det tyske nazistparti. At flere af de resterende tyske lærere var tilknyttet andre nazistiske organisationer. At flertallet af tyske elever var tilknyttet Hitlerjugend. Og at skolens jødiske elever gradvist blev mobbet ud af skolen i løbet af 1930’erne.

”Sankt Petri Skole spillede en absolut hovedrolle for NSDAP i Danmark, og det var Hitlerjugends første og vigtigste garnison i Danmark,” siger Ole Brandenborg Jensen.

Han tilføjer, at studier af skolens protokoller viser, at hvor der i hver eneste klasse på hvert klassetrin på skolen var mindst én jødisk elev, så blev disse elever gradvist ”mobbet ud” op gennem 1930’erne, så der ved Besættelsen den 9. april 1940 kun var én tilbage på hele skolen. Hver gang en jødisk elev forlod skolen, blev dette noteret i protokollen med en triumferende bemærkning. Ole Brandenborg Jensen har selv interviewet en jødisk tidligere elev, Erik Somer, som beskriver såvel elevers som læreres behandling af de jødiske elever som ”forfærdelig”. Mindst to af skolens jødiske elever omkom siden i kz-lejren Auschwitz.

”Det lader til, at man i de første år efter befrielsen tav om disse forhold. Både på skolen og blandt danskere med relation til den. Den fremtrædende politiker Hartvig Frisch omtalte den som et mønstereksempel på en ikke-nazistisk skole,” siger Ole Brandenborg Jensen.

Præcis hvorfor historien skulle være fortiet også fra dansk side, kan han ikke dokumentere. Men han vurderer, at det spiller ind, at Sankt Petri Skole og Sankt Petri Kirke har haft en særlig kongelig udpeget patron, beskytter, siden Christian IV indstiftede dette i 1616. Under krigen var det den kongelige kabinetssekretær Gunnar Bardenfleth.

”Jeg forestiller mig, at relationerne til det danske kongehus har været et problem, så man dengang har tænkt, at det nemmeste ville være at glemme det hele. Det betyder, at skolens elever og forældre i dag ikke kender til historien,” siger Ole Brandenborg Jensen.

Ole Brandenborg Jensen har selv for nylig besøgt skolen og holdt et oplæg om sin bog, og han understreger, at han ikke betvivler, at skolens nuværende ledelse og bagland har et oprigtigt ønske om at få sandheden frem. Skolekommissionens formand Marc-Christoph Wagner og næstformand Philipp Alexander Ostrowicz har begge slået fast, at nu skal historien belyses ”ohne wenn und aber” – altså helt uden forbehold.

”Jeg er 43 år. Jeg er tysker. Jeg tror, at det jeg mener om denne sag, er det, som stort set alle akademisk dannede tyskere i min generation mener om dette spørgsmål: Alt skal frem. Hvad der er foregået i årene under Hitlers regime, har vi et ansvar for fremadrettet at få skabt kendskab til, så det ikke kan ske igen,” siger Philipp Alexander Ostrowicz.

Han tilføjer, at ønsket om at igangsætte en videnskabelig undersøgelse er noget, som har floreret på skolen i flere år. Det er bare først nu, man er nået til at nedsætte en forskerkommission under ledelse af professor, dr.phil. Per Øhrgaard og med skolehistorikeren Ning de Coninck-Smith, besættelseshistorikerne Joachim Lund og Henrik Lundtofte samt arkiv- og forskningschef Mogens Rostgaard Nissen fra Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig som de øvrige medlemmer. Kommissionen skal ikke selv udføre undersøgelsen, men skal finde den eller de personer, som fra i år og nogle år frem i tiden skal gøre det. Og de skal sikre, at den udføres på en videnskabeligt kapabel og uafhængig måde.

”Når vi har besluttet denne undersøgelse, er det faktisk noget, vi har talt om længe, og ikke kun en reaktion på, hvad der har været skrevet i medierne,” siger Philipp Alexander Ostrowicz.

Per Øhrgaard siger til Kristeligt Dagblad, at han har sagt ja til at stå i spidsen for kommissionen, fordi han finder emnet spændende og relevant, men da han kun kender sagen fra mediernes omtale, ønsker han ikke på forhånd at udtale sig om, hvad der foregik på Sankt Petri Skole før, under og lige efter krigen.

Rettet den 7. maj 2018: H.W.Praetorius' rolle på skolen efter 1945 præciseret.