Prøv avisen

Sareen: Sociale problemer tackles alt for sent

Manu Sareen (til venstre) sammen med den 26-årige beboerformand Said Hussein i boligområdet Tingbjerg i Københavns Kommune. I Tingbjerg har syv ud af ti beboere anden etnisk baggrund end dansk, og hver tredje voksne står uden for arbejdsmarkedet. – Foto: Paw Wegner Gissel.

Vi kan begræde, at der efter 40 års indvandring stadig er brug for integrationsprojekter, siger socialminister Manu Sareen (R), som Kristeligt Dagblad har sat stævne i københavnerbydelen Tingbjerg

Vi er trætte af integrationsprojekter, der udtænkes i fine, ovale kontorer. De er designet af embedsmænd og politikere, der rejser til lande som Holland og USA og bliver inspirerede, men uden at beboerne for alvor inddrages. Og efter nogle år lukker de igen.

Den 26-årige somaliskfødte Said Hussein, der kom til Danmark fra Mogadishu i Somalia som seks-årig og i dag læser offentlig administration på Copenhagen Business School, er en af seks beboerformænd i det sociale boligbyggeri Tingbjerg uden for København. Said Hussein lægger ikke fingrene imellem, da han sammen med social- og integrationsminister Manu Sareen (R), går tur mellem de lave gule rækkehuse og de treetages ejendomme med let slidte, hvide skodder. Den råkolde solskinsdag er der nærmest mennesketomt på hovedgaden Ruten, hvor ministeren har sagt ja til at møde Kristeligt Dagblad og Said Hussein til et interview om integration og sociale problemer.

Tingbjerg med idyllisk beliggenhed ved Utterslev Mose blev tegnet i 1950erne af arkitekt Steen Eiler Rasmussen. I dag er området, hvor der bor 1200 etniske danskere og 4500 indvandrere, med på regeringens liste over 40 udsatte boligområder. Hver tredje voksne beboer står uden for arbejdsmarkedet, men der er også lyspunkter. Andelen af unge, der får en uddannelse, stiger, og kriminaliteten falder, lyder det fra både det lokale politi og boligsociale medarbejdere.

De giver netop den såkaldt helhedsorienterede indsats med særlig jobvejledning, udvidede sundhedstilbud, lektiehjælp, fædregruppe, bydelsmødre og sportsklubber æren for, at udviklingen langsomt går den rigtige vej.

De fleste familier her lever fredeligt, og de ønsker, at deres børn skal klare sig godt. Der er en frustration over den måde, vi bliver beskrevet på i medierne. Og så føler vi os nogle gange som forsøgsdyr i forhold til alle de mange projekter, der bliver sat i gang, forklarer Said Hussein, mens han forsøger at holde trit med ministerens næsten løbende gang.

I behørig afstand af Manu Sareen går to civiltklædte politifolk.

Jeg bryder mig ikke om, at du bruger ordet forsøgsdyr, for det er ingen mennesker i dette land, replicerer Manu Sareen lynhurtigt.

Da den lille delegation er fremme på butikstorvet, byder Said Hussein, der i dagens anledning er iført nypresset blåt jakkesæt, skjorte, rødt slips og sorte spidse sko, ministeren på kaffe i sofahjørnet i Tingbjergs Beboercentrum, der fungerer som mødested og koordinerer flere af bydelens aktiviteter.

LÆS OGSÅ:
Hjælp til socialt udsatte skal måles

Said, du siger mange ting, og jeg er både enig og uenig. Projekter er alt fra bordtennis til pigeklubber og demokratiprojekter. Vi kan begræde, at der efter 40 års indvandring stadig er behov for projekter. Projekterne er udtryk for, at vi nogle gange får fat i de unge mennesker for sent. Men samtidig er kommunerne blevet bedre til at finde ud af, om indsatserne virker.

Jeg er enig i, at vi skal blive endnu bedre til at finde ud af, hvad der virker. Vi skal også blive bedre til at gribe ind langt tidligere. Integration er mangefacetteret. Der er rigtig mange succes-historier, men der er også eksempler på det modsatte. Hvis der er noget, vi er gode til i Danmark, så er det at forebygge og lave socialpolitik, og det skal vi bruge på integrationsområdet, siger Manu Sareen henvendt til den unge dansk-somalier.

Socialministeren gentager, hvad han de seneste dage har sagt i mange medier. Nemlig at integration også er den enkeltes ansvar.

Det er vigtigt, at vi i langt højere grad prøver at stille nogle hverdagskrav til hinanden. Det kan være noget så banalt som at sørge for, at Fatima kommer med til fødselsdagsfesten, for en børnefødselsdag er også en del af inkluderingen i et fællesskab, lyder det fra Manu Sareen. Han mener også, at det påhviler indvandrerforældre at fortælle deres børn, at de hører til i Danmark.

Hvis de får at vide, at hjem er 3000 kilometer væk, så slår de ikke rødder. Virkeligheden er, at de aldrig kommer hjem. Hvis ikke forældrene erkender det, mister de en fantastisk chance for, at børnene kan tilpasse sig det danske samfund og lære sproget, siger Manu Sareen.

Et af de spørgsmål, der i øjeblikket optager den nyudnævnte minister, er problemerne med social kontrol i indvandrerfamilier. Til marts lancerer ministeren en kampagne, der skal sætte fokus på problemet.

Over 90 procent af de unge i etniske minoriteter siger, at de oplever social kontrol. Der er også en stigning i antallet af unge, der søger rådgivning på krisecentrene. Jeg tror, at det er udtryk for et ungdomsoprør, som ikke kan stoppes, siger Manu Sareen.

Men kampagner mod social kontrol hjælper pigerne. Er det i virkeligheden ikke indvandrerdrengene, der har de største problemer. Flere end hver tredje får aldrig en ungdomsuddannelse, og nye tal fra Københavns Kommune viser, at indvandrerbørn er sakket yderligere bagud siden 2010?

Jo, og det problem tager regeringens skolereform også fat på. Da Said og jeg gik i 1. klasse, havde vi det fuldstændig som andre drenge: Vi ville gerne noget. Når man så kommer i 2. klasse og gerne skulle have brudt læsekoden, så oplever mange af drengene, at de har svært ved at læse. I stedet kan de så lave ballade og på den måde skabe en identitet. Derfor skal vi sætte ind tidligere, så vi får fat på drengene. I mit eget ministerium vil vi se på nye muligheder for at lave sprogstimulering for de mindre børn i vuggestuen og i børenehaven, siger Manu Sareen.

LÆS OGSÅ: Skygger personen Zornig for hjælpen til socialt udsatte?

De Radikale har traditionelt kritiseret, at familiesammenføring først kan finde sted, når man er fyldt 24 år. Hvad mener du om 24-årsreglen?

Jeg har aldrig nogensinde udtrykt mig kategorisk om den, for sandheden er, at den hælper nogle og gør livet surt for andre, siger Manu Sareen henvendt til Said, hvis kone bor i Malmø, fordi han blev gift som 23-årig og ikke kan få hende til Danmark:

Men det er uomtvisteligt, at 24-årsreglen rykker alderen for, hvornår de unge gifter sig, og det er ikke så skidt endda, lyder det fra ministeren, inden samtalen drejes over på en af den nye ministers absolutte topprioriteter de såkaldte sociale 2020-mål, der blev fremsat af forgængeren Annette Vilhelmsen (SF) sidste efterår.

Målene er ambitiøse. Mindst halvdelen af alle udsatte unge skal som 25-årige have en ungdomsuddannelse. Andelen af anbringelser, der bryder sammen, skal reduceres med en tredjedel. Det samme skal andelen af unge, der får en dom. Er det realistisk?

Jeg betragter 2020-målene som min største udfordring. På sundhedsområdet er det selvfølgeligt at have nogle mål. Målene kan kvalificere indsatsen, for vi bruger store summer på socialområdet. Noget af det, vi arbejder på, er at få en mere evidensbaseret tilgang til socialt arbejde.

Din forgænger lancerede en fattigdomsgrænse. Hvad vil du bruge den til?

Vi havde en stor fattigdomsdebat i Folketinget for nylig. Fattigdomsgrænsen er en indikation, men den giver ikke et retvisende billede af de materielle afsavn. Vi har derfor yderligere taget initiativ til en årlig fattigdomsrapport og en afsavnsundersøgelse, der bliver sat i gang i år. Når de undersøgelser er klar, kan vi komme med en mere målrettet indsats, lyder det fra Manu Sareen.

Danmark er fanget i en langvarig økonomisk krise. Hvor optimistisk er du, når det gælder om at afskaffe fattigdom og skabe en udvikling, hvor et område som Tingbjerg har markant færre sociale problemer?

Jeg er optimistisk. Den røde tråd i regeringens politik er, at mennesker skal gå fra passiv forsørgelse til at få et arbejde. Udover at et arbejde giver penge, så er det også identitetsskabende. Jeg har aldrig mødt et menneske, der ikke vil bruges og ikke vil anerkendes. Alle mennesker, uanset hvor dårligt de har det, har en drøm om at blive til noget. Vi har en etnisk underklasse, og nogle af problemerne er også religiøse, fordi religionen i nogle tilfælde bliver brugt som en markør til at skabe en identitet i Danmark. Jeg tror, at mange af de beslutninger, regeringen har truffet, vil betyde, at for eksempel flere indvandrerdrenge får en oplevelse af, at de føler sig inkluderet i samfundet.

Manu Sareen kigger på uret. Ministerbilen venter. Næste aftale med en journalist er om en halv time.

Said Hussein følger ham til døren. Den unge dansk-somalier er ikke uenig med Manu Sareen.

Jeg håber, at han kan tage det med herfra, at det vigtigste er at få inkluderet beboerne ogderes tanker, når der skal laves socialt arbejde herude. Vi har brug for at få støtte til initiativer, der starter blandt beboerne.