Prøv avisen

Sareen: Stop kønskampen og hjælp både mænd og kvinder

"Ser vi på tallene, tyder det på, at grupper af mænd i vores samfund har problemer. Det skal vi selvfølgelig handle på," mener Kirke- og Ligestillingsminister Manu Sareen (R) Arkivfoto Foto: Leif Tuxen.

Mænd i krise risikerer at miste et af blot to faste rådgivningssteder efter nytår, hvor bevillingen til Mandecentret i København rinder ud. Det er på tide med et stærkere fokus på kriseramte mænd, fastslår kirke- og ligestillingsminister Manu Sareen (R) i et mailinterview

Manu Sareen (R), hvorfor er der behov for et øget politisk fokus på mænd i krise?

Ser vi på tallene, tyder det på, at grupper af mænd i vores samfund har problemer. Det skal vi selvfølgelig handle på. Et par eksempler: Cirka 80 procent af de hjemløse er mænd. Tre gange så mange mænd som kvinder begår selvmord. Mænd klarer sig ofte dårligere end kvinder efter skilsmisser. På den baggrund skal vi se på de ydelser, som det offentlige giver mænd i krise. Rammer vi rigtigt? Taler det offentlige et sprog, som mænd i krise forstår?

LÆS OGSÅ: Mænd i krise ryger under den politiske radar

Mandecentret på Christianshavn er et af bare to mandekrisecentre i landet med fast bemanding, hvilket du selv beskrev i en kronik i Politiken i juni. Men Mandecentret er nødt til at lukke efter nytår, hvis ikke der kommer en ny bevilling. Bør centret sikres en fremtid? Eventuelt via fast finansiering på serviceloven som kvindekrisecentrene?

Der er stor forskel på de opgaver, kvindekrisecentrene og mandecentrene løser, og begge områder ligger på socialministerens bord. Når det er sagt, så ved vi jo, at mænd i krise på grund af for eksempel skilsmisse, arbejdsløshed eller andre sociale begivenheder er i større risiko end kvinder for at blive udsat for en social deroute, og det skal vi være meget opmærksomme på.

I kronikken skrev du også, at du først for alvor er blevet opmærksom på problemerne vedrørende mænd i krise i din ministertid. Hvorfor får mændene så forholdsvis lidt bevågenhed fra politisk side?

Mænd i krise er et tabuiseret emne. Vi snakker en del om mænd i krise, men det er meget vanskeligt at komme med de gode svar. Jeg tror, det hænger sammen med, at vi traditionelt har tænkt, at ligestillingsindsatsen skal rettes mod kvinder, og at mænd har haft svært ved at se sig selv som en gruppe, der skal støttes. Jeg tror ikke, at det skorter på den gode vilje rundt omkring, men det bliver let til en masse ord om, at den moderne mand er i krise. Det er fint med den debat, men jeg har som ligestillingsminister en forpligtigelse til at pege på andre løsninger end bare debat. Og det er jeg i fuld gang med.

LÆS OGSÅ: Kriseramte mænd er dårlige til at søge hjælp

Den 4. oktober er ministeriet vært for en nordisk ligestillingskonference, hvor mænd og drenge er udpeget som et af fire konkrete temaer. Hvorfor dette fokus?

Fordi ligestillingskonferencen forsøger at stille skarpt på nogle af de tendenser og udfordringer, der er for fremtidens ligestillingspolitik. Her er mænd og drenge meget relevant. Ligestilling handler i bund og grund om, at både mænd og kvinder, piger og drenge skal have lige muligheder. Jeg mener helt overordnet, at det er på tide at stoppe kønskampen og i stedet sætte fokus på, at der i moderne ligestillingspolitik er behov for at se på de særlige udfordringer for både kvinder og mænd. Vi er først i mål, når mænd og kvinder også dem i krise reelt har lige muligheder for at komme videre i deres liv og realisere egne drømme. Derfor er det vigtigt, at vi bruger ligestillingskonferencen til at se på mænds og drenges udfordringer i velfærdssamfundet.