Prøv avisen

Sass’ afgang ændrer kursen mod ny regering

Sass Larsen fortalte første gang offentligt om sin depression i februar i år og kritiserede i samme ombæring medierne – ikke mindst Ekstra Bladet – for at køre en heksejagt imod ham. På samme måde lod han forstå i går, at medierne havde en rolle i det knæk, han har lidt. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Mette Frederiksen (S) har mistet en af sine nærmeste sparringspartnere, efter partiets gruppeformand Henrik Sass Larsen i går sygemeldte sig. Men den hårde og kontante politikers afgang kan også gøre det nemmere for hende at nå i mål med en ren S-regering, lyder vurderingen

Det kunne næppe være et mere dramatisk tidspunkt, at Socialdemokratiet må sige farvel til en af partiets mest markante og magtfulde politikere. Gruppeformand Henrik Sass Larsen meldte i går ud, at han sygemelder sig med en depression og ikke står til rådighed som minister for en ny regering og desuden ikke ønsker at være kandidat længere.

Dermed står partiets formand Mette Frederiksen uden en af sine nærmeste sparringspartnere i det, der meget vel kan blive nogle langstrakte og hårde regeringsforhandlinger.

”Jeg vil ikke skjule, at Henrik for mig er en af sin generations vigtigste politikere, og få kan sin ideologi og vores fælles historie som han,” lød det i går fra Mette Frederiksen som en reaktion på sygemeldingen.

Hun tilføjede i et interview til DR Nyheder, at Sass Larsen også er en kontroversiel person, som siger, hvad han mener, og at hun syntes, han var ”skrækkelig”, første gang hun mødte ham.

”Det gør, at nogle er glade for ham, men andre er også blevet sure på han. Man skal bare ikke tage fejl af, at det, der driver ham, er social indignation,” siger hun.

Og netop det kontroversielle ved Sass gør, at hans afgang også kan udjævne nogle bump i regeringsdannelsen, vurderer Tim Knudsen, politisk kommentator og professor emeritus i statskundskab på Københavns Universitet.

”For at sige det mildt er Henrik Sass Larsen ikke kendt for at være en diplomatisk type. Han siger tingene på en kontant måde og har generelt en meget bastant stil. Ikke mindst har han kommet med flere ringeagtende udtalelser om De Radikale og er heller ikke populær i de øvrige partier i rød blok. Derfor er det oplagt at tro, at hans afgang vil gøre samarbejdet mellem partierne nemmere,” siger han.

Tim Knudsen tilføjer, at Sass Larsen desuden har været tilhænger af en hård topstyring af Socialdemokratiet. Men det vil næppe være gavnligt, hvis det skal lykkes partiet at danne en ren S-regering.

”I sådan et tilfælde er der brug for, at hver minister har en ret stor margen, når de skal søge et flertal i en sag. Og den frihed er svær at få til at harmonere med en streng topstyring,” siger han.

Politisk kommentator og vært på Radio24syv Jarl Cordua er enig i, at Sass Larsens afgang rydder nogle knaster af vejen i forholdet mellem Socialdemokratiet og De Radikale samt Enhedslisten.

”Det er dog ved at være lang tid siden, han sidst har sagt noget provokerende om de to partier. Så spørgsmålet er, hvor meget hans afgang reelt kommer til at betyde. Mette Frederiksen må have vidst, at det kunne risikere at gå denne vej for ham og have tænkt det scenarie ind,” siger han.

Jarl Cordua tilføjer, at Socialdemokratiet med Sass Larsens’ afgang mister en politiker, der både er en god strateg og en mand med en høj autenticitet, ikke mindst på grund af sin forhistorie som arbejderdreng, der på trods af en hård barndom formåede at kæmpe sig op.

Sass Larsen voksede op i Høje Taastrup i en belastet familie, hvor hans barndom var præget af både svigt, en voldelig stedfar og tvangsfjernelse til et børnehjem. Alligevel lykkedes det ham at bryde mønsteret. Han kom på universitetet og har brugt det meste af sit voksne liv i politik for Socialdemokratiet.

Her har hans rolle hovedsageligt bestået i at tænke strategisk og at holde styr på folketingsgruppen, siger Niels Wium Olesen, lektor i politisk historie ved Aarhus Universitet.

”Han har haft en central betydning, siden Poul Nyrup Rasmussen stoppede. Han har især haft indflydelse i forhold til at disciplinere partiet og til at tænke strategisk. Internt i partiet er han blevet betragtet som en udpræget højrefløjssocialdemokrat, især på værdipolitikken, men er dog rykket lidt til venstre på det seneste i fordelingspolitikken,” siger han.

Sass Larsen fortalte første gang offentligt om sin depression i februar i år og kritiserede i samme ombæring medierne – ikke mindst Ekstra Bladet – for at køre en heksejagt imod ham. På samme måde lod han forstå i går, at medierne havde en rolle i det knæk, han har lidt.

”Der er også en anden side af politik, og det er at være en offentlig person. Det er her, hvor der bliver gået hårdt og brutalt til den enkelte politiker. Og for mit vedkommende lader der til at være udmålt en meget langvarig og grundig tabloid behandling. Alle har en grænse og også jeg. Og den grænse er desværre for længst overskredet,” skrev han i går på sin Facebook-profil.

Sass Larsen var af flere medier blevet udpeget som den oplagte kandidat til posten som finansminister i den kommende regering. Det var han også i 2011 under Helle Thorning-Schmidts (S) regering. Dengang gik han også glip af posten, da PET ikke ville sikkerhedsgodkende ham, efter han havde haft et møde med en person fra rockermiljøet.