Saudiske konservative kontrollerer dansk halalkød

Den konservative bevægelse Muslim World League fra Saudi-Arabien skal sige god for halalslagtede kyllinger fra Danmark

Af hensyn til eksporten bliver 99 procent af danske slagtekyllinger slagtet til en lovprisning af Allah, mens godt 15 procent af det danske slagtekvæg må lade livet ved et tværgående halssnit og til lyden af en muslimsk bøn.
Af hensyn til eksporten bliver 99 procent af danske slagtekyllinger slagtet til en lovprisning af Allah, mens godt 15 procent af det danske slagtekvæg må lade livet ved et tværgående halssnit og til lyden af en muslimsk bøn. Foto: Mads Jensen.

Allah er den største. Sådan lyder ordene fra en muslimsk slagteriarbejder, inden danske kyllinger bliver slagtet af en roterende sav, der skærer halspulsåren over. Af hensyn til eksporten bliver 99 procent af danske slagtekyllinger slagtet til en lovprisning af Allah, mens godt 15 procent af det danske slagtekvæg må lade livet ved et tværgående halssnit og til lyden af en muslimsk bøn.

Det er danske imamer med tilknytning til Islamisk Kulturcenter, der overvåger, at slagteprocessen foregår efter Koranens forskrifter, så kødet kan sælges i Danmark og i udlandet. Hvis kødet skal eksporteres til Saudi-Arabien, kræver det et stempel fra Muslim World League, en organisation, der siden 1962 har arbejdet på at udbrede konservative religiøse værdier og sharialov i den muslimske verden.

LÆS OGSÅ: Sådan halalslagter man en ko

Organisationen Landbrug og Fødevarer varetager certificeringen, og imamens årlige inspektionsbesøg på et dansk slagteri koster 6700 kroner. Ifølge Landbrug og Fødevarer betaler de tre danske kyllingeslagterier skønsmæssigt tilsammen omkring 25.000 kroner om året til Muslim World League for godkendelsen af eksporten til Saudi-Arabien. Islamisk Kulturcenter modtager nogenlunde samme beløb fra de fire store kreaturslagterier. Omkostninger, der betales af danske og udenlandske kunder.

Lektor Martin Thomas Riexinger, Institut for Kultur og Samfund ved Aarhus Universitet forklarer, at Muslim World League fungerer som serviceorganisation for muslimer, der støtter Saudi-Arabiens politik, og at én af disse serviceydelser er certificering af halalslagtning. Han henviser til, at Muslim World League siden 1962 har arbejdet for at udbrede religiøse værdier i både Mellemøsten og Europa.

Muslim World League blev dannet på et tidspunkt, hvor der var en stor konflikt mellem den nationalistiske socialistiske fløj repræsenteret af Egyptens daværende præsident Gamal Abdel Nasser støttet af Sovjetunionen, og på den anden side de mere konservative religiøse strømninger støttet af USA. Saudi-Arabien forsøgte at samle konservative wahabister (en ultrakonservativ tolkning af sunni-islam og statsreligion i Saudi-Arabien, red.) og enkeltpersoner fra blandt andet Det Muslimske Broderskab i en fælles kamp mod den arabiske socialisme, fortæller Martin Riexinger.

Udover kampen mod de sekulære kræfter i Mellemøsten har Muslim World League blandt andet støttet opbygningen af moskéer og kulturcentre i Vesteuropa som for eksempel det islamiske center i München.

Muslim World League har også spillet en rolle for udbredelsen af den religiøse intolerance i den muslimske verden. De har for eksempel modarbejdet den reformistiske Ahmadiyya-islam som ikke-islamisk. Det er ikke helt forkert, at det er en organisation, der støtter yderligtgående muslimer. Men organisationen har ikke så stor betydning som for 20 år siden, lyder det fra Martin Riexinger.

Venstres fødevareordfører Erling Bonnesen finder det principielt problematisk, hvis danske forbrugere skal betale til en organisation som Muslim World League.

Det er ikke acceptabelt, at danske forbrugere kommer til at støtte en ekstrem, religiøs organisation. Fødevarevirksomhederne må sørge for at få adskilt produktionen og mærket produkterne, så forbrugerne får et reelt frit valg, siger Erling Bonnesen.

Konsulent og dyrlæge i Landbrug og Fødevarer Flemming Thune-Steffensen forklarer, at hans organisation betragter Muslim World League som et certificeringsorgan på linje med McDonalds, hvis repræsentanter også jævnligt kontrollerer, at det kød, burgerkæden køber, lever op til bestemte standarder.

Når vi skal ind i engelske supermarkeder, skal vi igennem en certificering, når vi handler med McDonalds skal vi igennem en anden, og når vi skal handle med Saudi-Arabien, skal vi igennem en tredje. Vi sætter os jo heller ikke ned og gør os til dommer over, om McDonalds forretningsmoral er acceptabel, lyder det fra Flemming Thune-Steffensen.

Landbrug og Fødevarer afviser en halalmærkning af kød med den begrundelse, at det vil forvride konkurrencen i forhold til udenlandsk importeret kød, der ikke har halalstempel.