Per Schultz Jørgensen: Efterskolen kan give unge den nødvendige trædesten at sætte af fra

Efterskolerne repræsenterer et alternativ til det opdragelsestomrum, der ellers gennem de seneste 40 år har taget unges robusthed fra dem, mener børneforsker Per Schultz Jørgensen

Per Schultz Jørgensen kalder efterskolerne en lysende stjerne, når det kommer til at styrke robustheden hos unge mennesker.
Per Schultz Jørgensen kalder efterskolerne en lysende stjerne, når det kommer til at styrke robustheden hos unge mennesker. . Foto: Niels Ahlman Olsen.

Vi lever i en præstationskultur - og du skal selv finde dit ståsted.

Hvis man spørger Per Schultz Jørgensen, børneforsker og tidligere formand for Børnerådet, så repræsenterer ovenstående sætning den tid, vi lever i.

LÆS HELE E-AVISEN OM EFTERSKOLER HER

For hvor vi tidligere havde et traditionssamfund, som krævede lydighed af borgeren, så har vi siden 1950'erne bevæget os hen mod større og større individualisering. I dag er vi hver især fritstillede eller, alt efter, hvordan man ser på det, tvunget til selv at finde ud af og tage ansvar for... ja, det hele, mener Per Schultz Jørgensen.

Og det er ifølge ham et problem. For det er paradoksalt nok samme udvikling, der samtidig gør det svært for den enkelte at blive rustet til den opgave.

"Mange unge oplever i dag, at de står usikkert på benene, og at de mangler den indre ballast, som kan hjælpe dem til at stå fast i tiden og være lidt mere robuste," siger han.

Men hvor blev robustheden af? Jo, den forsvandt dels med de forpligtende fællesskaber og dels som udslag af opdragelsesform, der vandt indpas i familierne i 1970'erne, forklarer Per Schultz Jørgensen. Her blev opdragelsen en forhandlingssituation, hvor barnet blev inddraget i alle beslutninger, og den har sat sine spor op gennem årtierne.

"Men jeg tror, vi bevæger os i retning mod en erkendelse af, at vi har smidt for meget ud med badevandet. At vi bliver nødt til at erstatte den opdragelsestomhed med noget nyt, at børn må have noget troværdigt med sig i deres opvækst."

Og det er netop her, efterskolerne de seneste år har fået fornyet betydning for det danske samfund. De har nemlig en gylden mulighed for at styrkekarakterdannelsen hos de unge samfundsborgere, mener Per Schultz Jørgensen:

"Efterskolerne kan ikke give de unge mennesker en færdigsyet løsning på deres liv - det kan ikke lade sig gøre. Men de kan give en af de trædesten, som er nødvendige, for at det unge menneske selv kan lægge flere senere i livet."

På den måde kan efterskolen blive den første i en række af trædesten, som efterhånden bliver et spor for den unge. Et spor, der giver den unge en mulighed for at se en retning, forklarer Per Schultz Jørgensen og tilføjer:

"Den trædesten vil de mange gange vende tilbage til og sige: Her kom starten på noget, som blev mit liv."

Men hvad er trædestenen mere konkret?

"Det kan være mødet med en lærer, det kan være et kulturfællesskab, eller det kan være en oplevelse af at holde ud, når man var lige ved at give op," siger børneforskeren og forklarer, at robustheden skabes i elevens møde med efterskolens kultur, værdisæt og normer.

For det giver den unge en struktur at manøvrere efter og overtage. Og det er overtagelsen, der er helt central, for det er den, der giver eleven robustheden, det er den, der bliver trædestenen videre ud i livet, mener han.

Ifølge Per Schultz Jørgensen skyldes efterskolens gyldne mulighed for at gøre den unge robust tre forhold. Det første er det forhold, at den unge kommer på efterskole med åbne vinduer for at modtage et budskab.

"De har en utrolig parathed i forhold til at tage imod nye værdier, nye kammerater og en ny tro på sig selv," siger han.

Det andet er det forhold, at efterskolen har eleverne hele døgnet rundt modsat grundskolen og daginstitutionerne. Det giver dem ifølge Per Schultz Jørgensen en helt særlig mulighed for at videregive skolens kultur til de unge.

Det tredje forhold er det, at efterskolen har en ikke-fragmenteret tilgang til de unge mennesker. Det betyder, at efterskolen som form også inden for den almindelige faglighed har indlejret en mulighed for at lære eleverne om værdier og relationer.

"Efterskolens holistiske tilgang rummer barnet med hud og hår og krop og sjæl," siger han.

Ifølge Per Schultz Jørgensen har mange efterskoler grebet muligheden for at blive trædesten i de unges liv.

"Der er masser af ting i verden at græmmes over, men det her er for mig at se en klar succeshistorie. Der er behov for efterskolerne."