Små bitte spædbørn, som allerede har trukket sig socialt tilbage, er det mest almindelige problem, der møder en sundhedsplejeske, som kommer på besøg hos en nybagt, men udsat familie.
Men i Hjørring Kommune har man gennemført projektet ”Kom godt i gang” med systematisk screening af alle gravide for at finde de, der har brug for hjælp med forældreskabet, allerede inden barnet blev født. Over fire år fra 2013 til 2016 blev opsporet i alt 170 udsatte gravide mod stort set ingen førhen, står der i en slutevaluering af projektet, der har vist sig at have så god effekt, at hele Region Nordjylland pr. 1. november sidste år indførte obligatorisk screening af alle gravide.
Lene Skjelbo er ledende sundhedsplejerske i Hjørring Kommune og blandt lederne af projektet, som Tidsskrift for Jordemødre har beskrevet i seneste nummer.
”De foranstaltninger, vi sætter i værk, bliver langt mindre indgribende og tryggere for både forældre og barn, når vi finder de udsatte familier allerede tidligt i kvindens graviditet, frem for når barnet er født. Et barn har ikke tid til at vente på, at forældrene lærer at mestre det her, og når vi først har et barn med social tilbagetrækning, så har det et dårligere udgangspunkt i livet,” siger hun og pointerer:
”Tidlig screening er i den grad med til at udligne social ulighed i sundhed, fordi de udsatte ofte udebliver fra de jordemoderkonsultationer, der er et fast tilbud til alle gravide.”
Social arv slår igennem allerede i graviditeten ifølge Sundhedsstyrelsens rapport ”Ulighed i sundhed – årsager og indsatser” fra 2011. Spædbarnsdødeligheden er således dobbelt så høj blandt børn født af mødre med højst 10 års uddannelse som blandt børn af mødre med over 12 års uddannelse. Lav fødselsvægt og for tidlig fødsel forekommer også hyppigere blandt forældre med kort uddannelse.
Hjørring Kommune har cirka 600 fødsler om året, og i projektet så fagfolkene til deres overraskelse, at udsathed har mange udtryk og kan være svær at gennemskue uden en systematisk tilgang.
”Det er ikke kun, fordi man er socialt udsat, at man kan have et problem. Kriser, traumer og depressioner kan også gøre, at man ikke kan mestre situationen,” siger Lene Skjelbo.
Blandt de kommende forældre, der blev spottet, havde 62 procent af mødrene og 35 procent af fædrene psykiske problemer. 89 procent af mødrene og 72 procent af fædrene havde haft udfordringer i deres egen opvækst.
”Umiddelbart vurderes parret til at være ekstra udsatte, idet far har haft et stort alkoholforbrug som har ført til, at han er gået på antabus... Mor er på grund af tidligere fødselsdepression i øget risiko for at udvikle fødselsdepression igen,” lyder én vurdering af et par.
”Begge har og har haft mange og store udfordringer i forbindelse med deres ADHD, blandt andet i forhold til forudsigelighed, brug for struktur, brug for rusmidler, rusmiddelafhængighed samt udfordringer i forhold til deres parforhold, nu hvor far er indlagt til afvænning,” lyder en anden.
I Hjørring Kommune blev de udsatte, som blev opsporet, visiteret til 5-6 samtaler af halvanden times varighed med et team af jordemoder og sundhedsplejerske. I få tilfælde indgik myndigheder og de kommende forældre en aftale om, at barnet skulle fjernes allerede ved fødslen. I andre tilfælde blev myndighederne koblet på, så støtteforanstaltninger var på plads, inden barnet blev født. Andre igen blev henvist til eksisterende behandlingstilbud eller til det regionale familieambulatorium, der er målrettet gravide, der har eller har haft et forbrug af alkohol og andre rusmidler under graviditeten, og børn, som har været udsat for det i fosterlivet.
En sidste kategori blev hjulpet tilstrækkeligt af samtalerne under graviditeten.
I dag er screening udbredt til alle gravide i Region Nordjylland, og det samme er den første samtale for de, der opspores. Derefter er der øremærket penge i hver kommune til, at man kan overgå til eksisterende tilbud.
”Den opsporing burde man have i hele landet, for det er ikke let at opspore udsatte gravide. Det kræver en fælles systematik og forståelse i region og kommune for, hvornår du er sårbar, og hvilken hjælp situationen skal give adgang til,” siger Lene Skjelbo.