Når Danmarks første minaret i dag bliver rejst ved stormoskéen på det yderste Nørrebro i København, er der først og fremmest tale om en vigtig symbolsk manifestering. Minareten får nemlig ingen praktisk betydning, oplyser Dansk Islamsk Råd, der står bag byggeriet af Danmarks første stormoské og første minaret.
Minareten betyder, at vi endelig bliver accepteret i det danske samfund. Det er en form for anerkendelse for dansk-muslimerne. Psykologisk spiller det en stor rolle for os, siger Mohamed Al Maimouni, formand for medieudvalget i Dansk Islamisk Råd.
Minareten bliver godt 20 meter høj og bygget i hvidt beton. Normalt bliver en minaret brugt som et muslimsk bønnetårn, hvor der bliver kaldt til bøn fra. Men man kommer ikke til at høre muslimske bønner blive sunget ud fra tårnet i København.
LÆS OGSÅ: Imam i ny stormoské har rødder i Det Muslimske Broderskab
Vi har slet ikke søgt om tilladelse til at bruge det til at kalde til bøn fra. Vi har været overbevist om fra starten, at det ikke var det, minareten skulle bruges til, siger Mohamed Al Maimouni.
Det har desuden været en betingelse fra Københavns Borgerrepræsentation lige fra begyndelsen, at hvis der skulle gives tilladelse til at bygge en minaret, skulle der ikke blive kaldt til bøn fra den.
Og den beslutning har man forståelse for hos Dansk Islamisk Råd:
Det ville meget let kunne blive opfattet som meget provokerende og generende for folk i lokalsamfundet. Islam skal tilpasses det samfund, den er i. Og i Danmark vil det være upassende at kalde til bøn, siger Mohamed Al Maimouni.
Minareten består af tre dele, hvor kun den øverste del tydeligt bærer præg af at være et muslimsk monument. Her sidder der en kuppel med en halvmåne på. Resten af tårnet fremstår hvidt og enkelt og uden hverken mosaikker eller farver, man ofte vil se på minareter i Mellemøsten.
Det har været vigtigt for os, at minareten vil passe ind i den enkle, danske arkitektur, Mohamed Al Maimouni.
LÆS OGSÅ: Stormoské markerer nybrud i religiøs byggestil
De to nederste dele af minareten er bygget på Bornholm, mens toppen med halvmånen og kuplen er fremstillet i Tyskland. Tårnet er hult inden i, men det er ikke muligt at komme op i det.
Nogle store kraner vil i løbet af dagen få stablet de tre betondele oven på hinanden, og i morgen bliver der holdt en fest for stormoskéens kommende brugere med musik og mad ved moskéens midlertidige lokaler lige ved siden af byggeriet.
Den helt store åbningsfest sker dog om et par måneder, hvor selve stormoskéen skal indvies. Her bliver både dronning Margrethe og statsministeren og alle de politiske ledere i Danmark inviteret samt en række prominente ledere fra Mellemøsten.
Desuden regner Dansk Islamisk Råd med, at emiren fra Qatar også vil deltage ved indvielsen. Moskébyggeriet på den godt 6.800 kvadratmeter store grund er blandt andet blevet til på baggrund af store donationer fra netop Qatar.
LÆS OGSÅ: Arkitekt: Nordisk og muslimsk arkitektur mødes i ny stormoské
Dagen efter den officielle indvielse vil der være en stor en folkelig åbningsfest i moskéen, hvor der også vil blive afholdt fredagsbøn. Den endelige dato for indvielsen er endnu ikke offentlig.
Video: Se Dansk Islamisk Råds præsentationsvideo af den nye stormoské
