Se en oldgammel version af De Ti Bud

En lang række enestående dokumenter er nu blevet digitaliseret og lagt på nettet, så du selv kan få fornemmelsen af at have fingrene nede i kilderne ligesom forskerne.

Takket være The Cambridge Digital Librarys indsats - og med støtte fra bl.a. Polansky Foundation til digitaliseringen - er en række enestående skrifter nu tilgængelige for enhver
Takket være The Cambridge Digital Librarys indsats - og med støtte fra bl.a. Polansky Foundation til digitaliseringen - er en række enestående skrifter nu tilgængelige for enhver.

Tusinder af oldgamle papirer ligger nu parate til, at du i detaljer kan granske dem via din computer hjemme i din dagligstue. Det drejer sig, ifølge LiveScience, blandt andet om en 2.000 år gammel kopi af De Ti Bud - en kopi, som også er kendt som Nash Papyrus.

Navnet kommer af, at manuskriptet blev kendt for verden, da ægyptologen Walter Llewellyn Nash i 1902 købte dokumentet af en antikvitetshandler. Dengang var Nash Papyrusen det ældste kendte manuskript, som indeholdt tekstbidder fra den hebræiske bibel.

Alderspræsidenten er sidenhen blevet indhentet af de såkaldte dødehavsruller.

Det gamle dokument med den kristne guds ti bud, kan du nu finde på nettet takket være The Cambridge Digital Librarys indsats. De har fået støtte fra bl.a. Polansky Foundation til at digitalisere de enestående skrifter, så de nu er tilgængelige for enhver.

»Vi har sjældent mulighed for at vise disse dokumenter frem. Og når vi udstiller dem, så kan vi kun vise en side eller to, fordi dokumenterne er så skrøbelige,« siger universitetsbiblitekar Anne Jarvis i en pressemeddelelse.

Hun fortsætter:

"Nu kan enhver med forbindelse til internettet finde det værk, de søger, bladre i manuskriptet og undersøge det i detaljer".