Prøv avisen
Billedserie

Utryghed, ensomhed og fremtidsdrømme: Seks unge fortæller om livet som hjemløs

"Jeg drømmer ikke længere, for alle de drømme, jeg har haft tidligere, er blevet knust – og nu er jeg voksen," fortæller den 27-årige hjemløse. Foto: Iben Gad

Selvom antallet af unge hjemløse er faldende, lever omkring 2000 danskere mellem 18-29 år stadig på gaden eller søger ly for natten på herberger. Kristeligt Dagblad har talt med seks af dem

For første gang i 12 år er antallet af unge, der ender på gaden eller på herberg, faldet. Det viser en ny rapport fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive), der for syvende gang har kortlagt hjemløsheden i Danmark.

Der findes dog stadig knap 2000 unge mellem 18-29 år, der ikke har et sted at bo. En del af dem får tag over hovedet på værestedet Hellebro i Valby og herberget RG60 på Nørrebro i København.

Kristeligt Dagblad har talt med seks af de unge hjemløse. Bliv klogere på deres hverdag her.

Mand, 27 år, hjemløs i seks måneder

"Jeg droppede min uddannelse for at se, om jeg kunne få en musikkarriere. Det gik dårligt, og så fik jeg forskellige jobs for at komme videre med livet. Jeg lærte, at musik skal være min hobby og ikke mit liv. Jeg drømmer ikke længere, for alle de drømme, jeg har haft tidligere, er blevet knust – og nu er jeg voksen. Jeg har en søn, som bor hos sin mor. Jeg savner ham, og jeg håber ikke, at hans liv bliver, som mit har været. Men det gør det ikke, det kan jeg sagtens sige, for han har en god mor."

Kvinde, 19 år, hjemløs i to måneder

"Jeg drømmer om at læse til dyrlæge eller sygeplejerske. Eller til skuespiller. Jeg vil egentlig bare gerne læse. Som pige kan du ikke bare sove på gaden om natten. Det er overhovedet ikke sikkert, så man er nødt til at finde et sted, man kan sove. Jeg har taget mange chancer, forsøgt at lære nye folk at kende, fordi jeg ikke havde andre muligheder. Nu har jeg mange gode venner, som jeg har mødt på gaden, de har hjulpet mig med ting, penge, mad eller tøj, de har været der for mig, og jeg ved, at det er gode mennesker, dem her. Nu har jeg fem forskellige steder at sove hver nat."

Mand, 25 år, hjemløs i et år

"Jeg troede ikke, jeg nogensinde skulle være hjemløs. Det påvirker én helt vildt, når man ikke har noget andet valg end at tage på gaden. Men nu er jeg her. Og jeg har været en af de heldige, for jeg har fået en lejlighed, som jeg snart flytter ind i. Det er ikke en særlig fed følelse ikke at have noget sted at bo. Jeg følte, jeg nassede på folk, og jeg har ikke lyst til at være til besvær. Men jeg har lært, at mennesker er mennesker, vi begår fejl, vi er svage og bliver fristet meget let, lige meget hvem vi er."

Kvinde, 23 år, periodevist hjemløs siden 2014

"Det gik skævt, fordi jeg ikke tog mit liv seriøst. Jeg ville ønske, systemet havde behandlet min sag hurtigere, så jeg ikke var gået i stå af at sidde og vente. Om 10 år er alt forhåbentligt gået, som det skulle: Jeg bor med min søn igen, og så har jeg sikkert fået et job som socialpædagog. Jeg vil være en af de socialpædagoger, der er large og går i dybden med situationerne. Mange af de pædagoger, jeg har haft i min barndom, har ikke været de bedste. De har snakket grimt og ikke forstået mig."

Mand, 25 år, hjemløs i et halvt år

"Før jeg flyttede på herberg, sov jeg i tog og busser. Det var ikke sjovt. Jeg var helt færdig, når jeg kom på arbejde, og jeg var bange for at blive fyret. Mit arbejde var det sidste faste, jeg havde tilbage i hverdagen – og hvis jeg mistede det, ville jeg blive helt skør. Så havde det slået klik for mig. Det at have et fast sted at være nu er virkelig rart, selvom jeg nogle gange føler mig ensom her. Her er jeg sammen med folk, men jeg ved, at vi nok ikke ville være blevet venner, hvis vi havde mødt hinanden udenfor."

Kvinde, 19 år, hjemløs i cirka et halvt år

"Jeg kommer fra en stor familie, hvor der har været travlt, og hvor der blev brugt mest tid på de yngre børn. Jeg har skullet klare mig selv, og derfor tog jeg aldrig i skole. Jeg var sammen med mine venner hele tiden – de har nærmest været min familie. Jeg har følt mig overset af min familie og min skole. Min mor ved godt, jeg bor på et herberg, men jeg tror ikke, hun helt ved, hvad et herberg er. Hun tror vidst bare, det er en masse venner, der bor her. Hun må godt komme og se, hvordan jeg bor, men det er ikke det, jeg helst vil have. Jeg bringer det i hvert fald ikke selv på banen!"

De unge hjemløse er anonymiseret af hensyn til deres fremtidsmuligheder. Deres navne er redaktionen bekendt.

Foto: Iben Gad
Foto: Iben Gad
Foto: Iben Gad
Foto: Iben Gad
Foto: Iben Gad
Foto: Iben Gad