Seksualundersøgelse sætter lys på omskæring

Godt fem procent af alle omskårne mænd giver udtryk for utilfredshed med indgrebet. En utilfreds er en for meget, lyder det fra forening mod omskæring, mens formanden for Det Jødiske Samfund i Danmark ser tallet som en bekræftelse af, at der ikke er noget problem med omskæring af drengebørn

I rapporten Projekt Sexus, der belyser danskernes seksualliv, fremgår det, at 5,5 procent af de adspurgte mænd, der er omskåret på grund af religiøse traditioner, er utilfredse eller særdeles utilfredse med at være omskåret. Foto: Iris/Ritzau Scanpix

Debatten om drengeomskæring er langtfra ny. Men i den nye rapport Projekt Sexus, der kortlægger danskernes seksualliv, fremgår det, at 5,5 procent af de adspurgte mænd, der er omskåret på grund af religiøse traditioner, er utilfredse eller særdeles utilfredse med at være omskåret. Kristeligt Dagblad har fået to stemmer i debatten til at forholde sig til tallet.

Lena Nyhus, forkvinde for Intact Denmark, som kæmper mod rituel omskæring af børn under 18 år.

Er det overraskende?

”Jeg havde ikke en forventning til, at tallet skulle være højere eller lavere. Men jeg synes, det er mange mennesker, der skal gå rundt og være utilfredse over noget, som de ikke selv har valgt og som ikke er nødvendigt. Set i det lys, så synes jeg, det er et stort tal.”

Hvad er tallet et udtryk for?

”Med det forbehold, at jeg ikke har læst rapporten, tænker jeg, at der er nogle mennesker, der ikke er glade for deres krop.”

Hvad tænker du om en lovændring, så man først kan blive omskåret, når man er 18 år, ud fra tallene?

”Jeg mener, at en rask person, der er blevet omskåret, og som går rundt og er ked af det, er en person for meget. Derfor mener jeg, at man skal være 18 år, før man kan blive omskåret. Enhver skal kunne omskære sig, hvis de har lyst og mener, det er meningsfuldt og vil løbe de risici, der er som ved ethvert andet kirurgisk indgreb. Hvis der så kommer en komplikation, som man er gået ind i med åbne øjne – som hvis man har fået lavet nye bryster – så må man tage det med. Men at gøre det på et andet menneske burde ikke være lovligt.”

Det er jo forældre, der beslutter, at deres børn skal omskæres. Skal man ikke stole på, at de ved, hvad der er bedst for deres børn?

”Jo, men man skal være påpasselig med at tro, at man ved, hvad der er bedste for andre. Jeg har snakket med mange forældre, og jeg er sikker på, at de handler i bedste overbevisning og kærlighed til deres børn.”

Kan du forstå, det er en vigtig del af en religiøs praksis?

”Absolut. Jeg er ikke selv religiøs, men jeg kan sagtens se, at et valg, der kan virke meningsfuldt for den ene person, kan virke uforståeligt for den anden. Men derfor er det også så vigtigt, at man lader den enkelte selv vælge, for man kan ikke vide, hvad der opleves rigtigt for andre mennesker. Og den eneste, der lever med konsekvenserne, er den, der er i modtagerenden af den skalpel.”

Henri Goldstein, formand for Det Jødiske Samfund i Danmark og læge.

Er du overrasket over tallet?

”Nej, det bekræfter mig i, at der ikke er noget til hinder for omskæring af drengebørn. For det er jo 95 procent, der ikke er utilfredse. Det resultat er jeg tilfreds med.”

Hvad er tallet et udtryk for?

”Det er et udtryk for, at den lille dreng, der blev omskåret som dreng, ikke har et problem med det som voksen.”

Hvad er idéen med omskæringen?

”Bekræftelse på en pagt mellem gud og menneske. Det er et meget vigtigt element i traditionel jødedom, som gælder også for jøder, der ikke er meget religiøse. Og som læge ser jeg ikke noget problem i det her.”

Kan du forstå, hvis der er nogen, der synes, det er mærkeligt?

”Ja, det kan jeg. Men traditioner og tro er jo forskellige. Og vi er jo slet ikke interesserede i at omskære andre, vi vil bare gerne have lov til at omskære vores egne drengebørn. Jeg kan sagtens se, hvis det kan virke specielt. Jeg kan jo også finde skikke hos andre religioner, som jeg synes er mærkelige. Men enten har vi et demokratisk samfund, hvor der er plads til forskellighed, eller også har vi et, hvor vi skal gå i takt. De danske jøder har været i Danmark i 400 år, og i al den tid har vi omskåret, og mig bekendt er det aldrig gået galt.”

Hvad tænker du om argumentet, at man ikke skal gå ind og ændre andre menneskers kroppe, uden at de har givet samtykke?

”Det argument holder ikke. For forældrene har i vidt omfang rådighed over barnet i de første år af deres liv. Jeg er meget betænkelig over, at staten skal regulere forældrene. For hvad med alle de forældre, der ryger, mens de har små børn? Det kan jo have konsekvenser for barnet, men det er der ingen, der tænker på at forbyde. Jeg køber selvstændighed i voksenlivet, men ikke i børnelivet.”

Hvad mener du om et forbud?

”Jeg tror ikke, at der i længden er plads til et jødisk liv i Danmark, hvis man ikke må omskære. Jødedommen ville ikke være den samme religion uden den tradition. Den er 3500 år gammel. Det ville svare til at forbyde at holde gudstjeneste i synagogen.”