Seksualundervisning under lup på kristne friskoler

På flere kristne friskoler sættes seksualundervisningen nu under tilsyn. Men det må være tilladt at mene, at der kun findes to biologiske køn, siger sekretariatsleder

Det virker, som om man er gået efter de kristne friskoler i Undervisningsministeriets tematiske tilsyn med friskoler, mener Hans Jørgen Hansen, sekretariatsleder hos Foreningen af Kristne Friskoler, fordi de ofte har et andet syn end ikke-religiøse friskoler på seksual- og kønsspørgsmål.
Det virker, som om man er gået efter de kristne friskoler i Undervisningsministeriets tematiske tilsyn med friskoler, mener Hans Jørgen Hansen, sekretariatsleder hos Foreningen af Kristne Friskoler, fordi de ofte har et andet syn end ikke-religiøse friskoler på seksual- og kønsspørgsmål. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Seksualundervisningen på fire kristne friskoler er netop nu i gang med at blive gransket.

Undervisningsministeriet har nemlig for første gang iværksat et tematisk tilsyn med i alt ni friskolers seksualundervisning, og tre af dem hører under Foreningen af Kristne Friskoler. Derudover figurerer også en friskole med et katolsk-kristent værdigrundlag. Det viser en aktindsigt, som Kristeligt Dagblad har søgt.

Men det store antal kristne friskoler under tilsyn møder nu kritik og undren fra både forening og friskoler, som føler sig presset på deres frihed i seksualundervisningen.

Det virker, som om man er gået efter de kristne friskoler, mener Hans Jørgen Hansen, sekretariatsleder hos Foreningen af Kristne Friskoler, fordi de ofte har et andet syn end ikke-religiøse friskoler på seksual- og kønsspørgsmål.

”Forklaringen, jeg har fået, er, at ministeriet har udvalgt ni forskellige kommuner. Og at i den ene kommune var der kun én friskole, og det var en kristen friskole. Men de er jo også gået efter nogle skoler, der selv har formuleret deres egne læseplaner for faget. Det er klart, at det er sådan nogle som os, fordi vi har et andet grundsyn på det fag, end andre friskoler har. Og så er det jo ikke tilfældigt længere,” siger han og giver et eksempel på, hvor de kristne friskoler skiller sig ud i seksualundervisningen:

”Hvis vi som kristne friskoler har en holdning til hele kønsproblematikken, er vi nødt til at formulere den og stå ved den. Vi har ifølge friskoleloven ret til at have vores egne læseplaner. Nogle vil sige, at køn er en konstruktion og noget, du selv vælger, men vi vil holde os til den klassiske holdning, at vi er født som mænd og kvinder,” siger Hans Jørgen Hansen.

Friskolerne har vide rammer til at tilrettelægge deres egen seksualundervisning. Men Hans Jørgen Hansen er bekymret for, om Undervisningsministeriet i tilsynene på de mange kristne friskoler læner sig for meget op ad foreningen Sex og Samfund og dennes syn på seksualundervisning. Tidligere har Sex og Samfund i denne avis kritiseret et materiale til seksualundervisning fra Indre Mission, der ikke anerkender eksistensen af mere end to køn.

”Jeg kan være nervøs for, at ministeriet og politikerne i forhold til det her fag har bundet sig meget op på Sex og Samfunds agendaer og deres opfattelse af tingene. De efterlader jo ikke plads til, at man kan have et andet syn end det, de har. Den ensretning er vi selvfølgelig noget nervøse for – om vi simpelthen mister noget af den frihed, vi hidtil har haft til at formulere os på en anden måde. Problemet er jo, at det ikke bliver generelt, når de udvælger på den måde her,” siger Hans Jørgen Hansen.

Udover seksualundervisningen er formålet med tilsynet at kontrollere undervisning i sundhed og familiekundskab, såkaldt SSF-undervisning.

I Danmark findes 550 friskoler, og 34 af disse hører under Foreningen af Kristne Friskoler. På en af skolerne, Peterskolen på Bornholm, føler leder Hans Ulrik Munk sig mistænkeliggjort på grund af tilsynet. Han mener, at det indikerer, at skolens frihed til at udforme seksualundervisningen, som den ønsker, er sat under pres, og også han peger på kønsspørgsmålet.

”Når sådan et tilsyn opstår, kan vi godt føle, at vi bliver presset på netop vores frihed. Vi har lov til at opretholde den skole, som forældrene ønsker, de skal have. De ønsker, at deres børn skal gå på den type skole, som lige præcis vores er. Og når forældrene har det ansvar, er det så rimeligt, at det er andre fronter, der presser på, og at vores type skole nu også skal rette ind på det og det sted?”, siger Hans Ulrik Munk.

En anden af de bekymrede kristne friskoler under tilsyn, er Gideonskolen i Vallens- bæk vest for København, hvor skoleleder Henrik Due Jensen erklærer sig enig i kritikken.

”Jeg synes, det er lidt underligt, at ud af 550 friskoler, er det lige fire kristne skoler, der bliver udvalgt. De er selvfølgelig hjerteligt velkomne, vi har haft dem på besøg, og de har stillet en masse spørgsmål omkring, hvordan vi underviser i faget. Det skal ikke være en hemmelighed. Men vi skal også bevare friheden til at tilrettelægge undervisningen på en måde, vi nu synes er godt i forhold til de forældre, der har valgt denne skole til,” siger Henrik Due Jensen.

Det er Styrelsen for Undervisning og Kvalitet under Undervisningsministeriet, der står for tilsynet, og her oplyser man, at der er blevet foretaget en geografisk udvælgelse, så friskolerne kommer fra alle dele af landet. Derefter har man screenet skolerne i de forskellige områder og udvalgt dem på baggrund af skolernes elevtal, værdigrundlag, og om de har opstillet egne mål eller følger fælles mål fra Undervisningsministeriet. Styrelsen har i udtagelsen haft en særlig interesse i skoler, der har taget særlig stilling til undervisningen i SSF-undervisningen, eksempelvis ved at udarbejde egne undervisningsplaner eller supplerende planer til ministeriets vejledende læseplaner.

Men Hans Ulrik Munk hæfter sig ved, at ministeriet har valgt at udpege de kristne friskoler i forbindelse med seksualundervisningen, ikke eksempelvis matematik og engelsk.

”I sådan et fag får du forskellige holdninger ind. Her er der jo tydeligvis nogen, der har en eller anden intention om at se, hvordan det står til, og om skolerne nu også lever op til det, man i samfundet vil have. Så bliver vores frihed sat under pres. På en eller anden måde kan man føle, at man bliver mistænkeliggjort,” siger Hans Ulrik Munk.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet ønsker ikke at kommentere sagen.

Læs her Kristeligt Dagblads specialhistorie om 200 års seksualundervisning.