Seksuel kulturkamp udfordrer den perfekte krops tyranni

”Der er i dag flere sangerinder, som gør op med normerne ved at tage deres kroppe på sig på en ny måde. Ikke kun den ældre Grace Jones, men også den unge svenske popsangerinde Tove Lo (billedet), der blotter sine bryster på scenen. Ikke for at posere for drengene, men for at vise pigerne, at det er i orden, selvom de ikke er specielt store eller pæne," siger kønsforsker Christian Groes. Foto: Ditte Valente/ritzau

Ifølge kunsthistoriker udfordrer de nutidige kunstnere, som kæmper for seksuel frigørelse, ikke de gamle idealer om sædelighed, men derimod pop- og pornokulturens dyrkelse af de unge, smukke og slanke

I 1928 var den kulturradikale debattør Poul Henningsen overvældet, da han så den dengang 22-årige afroamerikanske sanger og danser Josephine Baker optræde i København kun iført et skørt af bananer.

Den kristelige sædelighedsforening Vigilia var derimod dybt bekymret for den skadelige effekt, de nøgne bryster kunne have på ungdommen. Ni år efter fik den surrealistiske kunstner Wilhelm Freddie tvangslukket sin udstilling af politiet på grund af værket ”Sexparalyseappeal”, der forestillede hovedet af en ung, smuk kvinde med et reb om halsen og et mandligt kønsorgan afbildet på kinden.

I dag er Baker og Freddie for længst skrevet ind i dansk kulturhistorie. Men det virkede lige så overvældende på Northside Festival i Aarhus i 2015, da den dengang 67-årige jamaicanske sanger og model Grace Jones optrådte omtrent lige så afklædt som Josephine Baker 87 år før. Og den nutidige danske kunstner Maja Malou Lyse har flere gange oplevet at få sine værker censureret bort fra internetmediet Instagram, fordi det er fotografier af hende selv, der blotter sine bryster eller sit skød.

Fælles for de nævnte kunstnere er, at de indgår i kulturkampe for seksuel frigørelse. Men hvor mange kunstneres kamp tidligere stod imod traditionelle og religiøse forestillinger om sædelighed og samfundsorden, udkæmpes nutidens kamp især mod forestillingen om, at fri seksualitet kun er for de unge, smukke og slanke, siger Camilla Skovbjerg Paldam, lektor i kunsthistorie ved Aarhus Universitet og leder af universitetets nye enhed for seksualitetsstudier, der er den eneste af sin art i Danmark og er oprettet for at skærpe forskningens blik på samspillet mellem seksualitet og kultur.

”Der er sket en kæmpe kulturel ændring de seneste 15-20 år. Det er ikke nyt, at kunst og kultur handler om sex. Når man som jeg har arbejdet med 1920’ernes og 1930’ernes surrealistiske kunst, ved man, at der allerede dengang blev lavet noget, som selv i dag fremstår ret vildt. Men det blev ikke set af særlig mange. I dag har internettet ført til, at porno af enhver slags altid kun er ét klik væk, og også film, tv-serier og reklamer bidrager til en udbredt seksualisering af hverdagen,” siger hun.

Den mediemæssige revolution har ført til, at mange afbildninger af sex er i omløb, men ifølge Camilla Skovbjerg Paldam er der en hovedstrømning, som er præget af idealer om skønhed, perfektion og præstation. Det mindre flatterende bliver retoucheret bort, også når almindelige danskere offentliggør billeder af sig selv i bikini på sociale medier.

På den baggrund fremhæver kunsthistorikeren Maja Malou Lyses foto ”Hang in there, baby” som et kunstværk, der slås for seksuel frigørelse. Billedet forestiller en ung kvinde med mere synlige urenheder i huden og mere sul på kroppen end på gængse modelbilleder. Hun er iført et par usexede underbukser og en gennemsigtig, lyserød bh, som dækker det ene bryst, mens det andet er blottet.

”Ved at vise en barm, hvor det ene bryst bliver formet af bh’en, mens det andet hænger frit, skriver hun sig klart ind i en opfordring til selvaccept, som er et meget vigtigt tema i tiden,” forklarer Camilla Skovbjerg Paldam.

Selv har Maja Malou Lyse i et interview med Berlingske sagt om sit projekt: ”Vores kultur pålægger en hel masse skam på de kroppe, som afviger fra den såkaldte norm. Det er vigtigt, at vi er åbne og stolte af realiteterne af vores kroppe.”

Ifølge Christian Groes, kønsforsker og lektor ved Roskilde Universitet, er tiden både præget af seksualisering og kropsforskrækkelse. Det var ham, der var overvældet over at se Grace Jones vise sin ældede, uperfekte, nøgne krop frem for to år siden i Aarhus, fordi dén oplevelse i dag er lige så uvant som synet af den unge, smukke Josephine Baker var for PH i 1928:

”Der er i dag flere sangerinder, som gør op med normerne ved at tage deres kroppe på sig på en ny måde. Ikke kun den ældre Grace Jones, men også den unge svenske popsangerinde Tove Lo, der blotter sine bryster på scenen. Ikke for at posere for drengene, men for at vise pigerne, at det er i orden, selvom de ikke er specielt store eller pæne.”