Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Selv små børn skal kende sandheden om forældres stofmisbrug

Robert Kuby (til venstre) og Mieke Leuring oplever, at det har været en lettelse for deres 10-årige søn at få talt åbent om faderens hashrygning. – Foto Leif Tuxen.

Behandlingsstedet Dit Rum i Glostrup hjælper børn og unge mellem tre og 25 år med at få sat ord på de følelser, som forældres stofmisbrug udløser. Mieke Leurings og Robert Kubys 10-årige søn er et af de børn, der er blevet hjulpet

”Hvorfor er far så tit syg? Skal han dø?”. Sådan lød et af de bekymrede spørgsmål fra den 10-årige Magnus, da han sidste efterår kom hjem til sin mor efter en uges samvær med sin far. Ja, egentlig ville Magnus helst være hos sin far hele tiden for at passe på ham, og han talte om at give faderen sine sparepenge. Magnus’ mor, Mieke Leuring, følte ikke, at hun kunne hjælpe sin søn. En aften ringede hendes ekskæreste, den 46-årige Robert Kuby, og fortalte, at han havde fået et tilbagefald i sit misbrug og røg hash hver dag. Pludselig gav sønnens reaktion mening.

Den 42-årige Mieke Leuring, der er selvstændig inden for rengøringsbranchen og bor i København, er selv opvokset i en familie, hvor hendes mors alkoholmisbrug i mange år var familiens hemmelighed. Hun tænkte situationen igennem og fandt frem til, at forældrene burde fortælle Magnus, at faderens opførsel hang sammen med hashrygningen.

”Jeg ville ikke lyve over for min søn. Jeg kan selv huske, hvordan jeg omkring otte-års alderen blev opmærksom på min mors alkoholmisbrug. Jeg blev en lille voksen, der skulle passe på min mor. Min mors misbrug gik ud over mit sociale liv. Jeg tog ikke så tit venner med hjem, og jeg kunne ikke lide, når min mor blev fuld til familiesammenkomster. Det betød, at jeg ikke kunne være et barn som alle andre, men bar rundt på mange bekymringer,” fortæller Mieke Leuring.

Robert Kuby kontaktede en ven, der er psykolog og flere familiemedlemmer. De mente ligesom Robert Kuby ikke, at det var forsvarligt at fortælle en 10-årig om faderens misbrug. Mieke Leuring holdt fast i sin vurdering og tog kontakt til behandlingscenteret Dit Rum i Glostrup. Efter flere samtaler med Dit Rum mødtes de to forældre og Magnus med en psykolog på stedet. Psykologen fortalte Magnus, at faderens til tider korte lunte og sløve adfærd hang sammen med, at han røg hash.

Robert Kuby, der er selvstændig, har røget hash i 23 år. I begyndelsen røg han sammen med venner, men efterhånden udviklede han en afhængighed, der betød, at han røg alene hver dag. For ni år siden kom han i behandling, og i fire år var han helt stoffri. Siden har han haft flere tilbagefald i kortere perioder.

Robert Kuby og Mike Leuring gik fra hinanden i 2009. De har god kontakt, og Magnus bor skiftevis hos sin far og mor.

Behandlingsstedet Dit Rum er indrettet i en etplansvilla bag hospitalet i Glostrup. I huset med kokostæpper og moderne møbler er der gruppe- og samtalerum, fælles køkken og en stor have med bålplads og et lysthus af glas. Ud over at fungere som et behandlingssted for misbrugeres børn er huset også et mødested for forældre og børn, der blandt andet holder fællesspisning og danner netværk. Der er desuden dannet en gruppe af unge, som tager rundt og holder foredrag om konsekvenserne af deres forældres og søskendes misbrug af hash, stoffer og alkohol. I løbet af de seneste to år har 89 børn og unge mellem 3 og 25 år været i behandling. Halvdelen er over 18 år, mens den anden halvdel er under 18 år. 80 procent kommer, fordi deres far misbruger stoffer.

”Flere af de familier, vi møder, holder hemmeligheden om stofmisbruget inden for familien og har aldrig talt med andre om det. Stofmisbrug er måske i endnu højere grad end alkoholmisbrug stigmatiserende, fordi stoffer er ulovlige. Vi møder kvinder, der, når de fortæller om deres mænds stofmisbrug, får at vide, at de bør forlade manden. Men mange gange håber de at kunne holde sammen på familien. Vores erfaring er, at børn og unge, hvis forældre har et stofmisbrug, kan have svært ved at koncentrere sig i skolen og på den lange bane kan få problemer i uddannelsessystemet. Mange af de unge, der kommer i Dit Rum efterlyser, at nogen havde reageret, da de var mindre,” siger lederen af Dit Rum, Tine Lydolph.

Hun fortæller, at behandlerne møder familier fra alle samfundslag. Både lægen, psykologen, skolelæreren og den ufaglærte.

Marie Munch er sundhedsplejerske og familieterapeut i Dit Rum og taler igennem leg med børn helt ned til tre år om en fars eller mors stofmisbrug. Når børnene er helt små, er der altid en forælder – typisk moderen – med til samtalen, men børn fra otteårsalderen får individuelle samtaler eller gruppesamtaler med andre børn.

”Et barn er altid påvirket af misbrug i familien. Børnene får ofte en forstørret radar, hvor de bliver mere opmærksomme på stemninger. Når børn af alkoholmisbrugere når en vis alder, siger de ofte:’Jeg kan lugte, at far eller mor har drukket.’ Når det gælder stoffer, så ser børnene som regel ikke stofferne, men de ser en ændret adfærd. Børnene fortæller, at far er lidt underlig, eller at han hurtigt bliver sur og vred og forsvinder. En dreng på otte år sagde for eksempel: ’Min far er nogle gange sjov på en mærkelig måde’,” fortæller Marie Munch.

Hun oplever ofte, at forældre vil beskytte deres børn ved ikke at fortælle sandheden om en fars eller mors stofmisbrug.

”Du kan selvfølgelig ikke fortælle en femårig, at far sniffer kokain. Men man kan tale med barnet om, at far tager noget, som gør, at han sommetider opfører sig underligt. For hvis vi ikke taler med barnet og kommer tæt på sandheden, så gør barnet sig sine egne forestillinger og risikerer at føle skyld eller føle sig forkert, og det er et meget ensomt sted at være. Børnene lever under alle omstændigheder med konsekvenserne af misbruget, også selvom de ikke ser eller forstår det,” siger Marie Munch.

Hun har for eksempel haft to børn i fire-års alderen i behandling. Deres far sad i fængsel på grund af kriminalitet i forbindelse med stofmisbrug. Moderen fortalte børnene, at deres far var ude at rejse.

”Jeg talte med moderen om, at børnene blev nødt til at få at vide, at deres far var i fængsel,” fortæller Marie Munch.

Hun byggede et fængsel af duploklodser sammen med børnene, og i løbet af legen fik børnene fortalt om deres seneste besøg i fængslet, som de havde troet var hans arbejdsplads. De fik sat ord på nogle af deres følelser og fik hjælp til at forstå nogle vigtige sammenhænge i deres liv.

Marie Munch forklarer, at børn af misbrugere reagerer forskelligt: Nogle bliver udadreagerende. Andre forsøger at beskytte forældrene ved at påtage sig et ansvar i familien. En anden typisk reaktion kan være at afværge den triste stemning i hjemmet ved at lave sjov og ballade.

Derudover reagerer mange børn ved at vende problemerne indad og bliver indesluttede og ensomme. Marie Munch oplever, at mange af de lidt større børn giver udtryk for, at det er en lettelse at få sat ord på misbruget.

Robert Kuby og Mieke Leuring kan også mærke, at Magnus er mere afslappet, efter han har deltaget i omkring seks samtaler i Dit Rum. Han bekymrer sig ikke så meget om faderen som tidligere. Forældrene har fortalt Magnus’ skolelærer om forløbet i Dit Rum, og reaktionen var positiv.

For Robert Kuby har det været godt, at han kunne komme på behandlingsstedet og tale åbent med sin søn og hans mor.

”Jeg er ikke blevet holdt uden for døren som misbruger, men er tværtimod blevet accepteret som far,” siger Robert Kuby, der blandt andet har holdt oplæg for en gruppe mødre i Dit Rum om, hvordan misbruget påvirker ham.

Robert Kuby har været stoffri i lange perioder, og hans mål er helt at kvitte hashen. Han kigger på en app på sin mobiltelefon. Den viser, at han ikke har røget hash de seneste 123 dage.

Magnus’ navn er opdigtet efter ønske fra hans forældre.