I forbindelse med Aarhus Kommunes store sparerunde for seks år siden ville kommunen gøre alle institutioner kommunale og fusionere dem i store klynger. På den måde kunne der rationaliseres og spares blandt andet på administration og ledelse.
Det har lagt et stort pres på de selvejende institutioner, der ikke kan eller vil opfylde de mange nye krav og derfor er blevet presset til at lukke.
LÆS OGSÅ: Plads til positiv forskellighed i daginstitutioner
For seks år siden var der 45 selvejende institutioner i Aarhus Kommune. I dag er der kun 25 tilbage, fortæller institutionsleder Birgitte Kammer fra Børnegården Sct. Anna, der ligger på Frederiksberg i det centrale Aarhus og er en af de selvejende institutioner.
Hun er ærgerlig over udviklingen. De selvejende institutioner er et vigtigt supplement til de kommunale, mener hun.
Vi er ikke konkurrenter. Vi vil gerne vise, at man kan drive institutioner på en anden måde, hvad vi gør med stor succes.
Det er ikke kun i Aarhus Kommune, at pilen vender nedad for selvejende institutioner. Det er en generel tendens på landsplan, at de selvejende institutioner bliver presset af kommunerne.
21 procent af landets institutioner er i dag selvejende. Det svarer til godt 900 institutioner på landsplan. For 20 år siden var mere end halvdelen selvejende, men det går stærkt ned ad bakke, og hvert år bliver mellem 50 og 100 selvejende enten lukket eller omdannet til kommunale pasningstilbud. Det viser en Rambøll-undersøgelse fra 2011.
Lektor Camilla Sløk fra CBS har i flere år forsket i ledelse af institutioner og skoler. Hun mener, at de selvejende institutioner bidrager med vigtig viden og erfaring om pædagogik og ledelse, og derfor er det beklageligt, at antallet af institutioner falder:
De selvejende institutioner bygger på nogle grundlæggende værdier, der adskiller sig fra kommunale institutioner. De har en anden frihed til at lave institution, og det giver en større ansvarlighed, end man sommetider kan opleve i det kommunale system, siger Camilla Sløk.
En konsekvens er, at de selvejende institutioner ofte er meget søgte blandt både børn, forældre og pædagoger:
Rapporter viser, at de selvejende institutioner topper karakterlisterne, og tilbagemeldinger i evalueringerne er meget positive, siger Camilla Sløk, der mener, at det ofte hænger meget sammen med, at ledelsen af institutionen ligger lokalt hos forældre og pædagogerne.
Hos Børnegården Sct. Anna er det en brugerdrevet forældrebestyrelse, der står i spidsen, og ikke en central kommunal ledelse. Der er korte beslutningsprocesser og en sund økonomi.
Hvis der er nogen, der får en god idé, kan man hurtigt sætte den i søen og prøve den af. Vi har mulighed for at eksperimentere og udvikle vores pædagogik. Det giver meget motiverede og tilfredse medarbejdere og glade børn, siger institutionsleder gennem 22 år Birgitte Kammer.
Vi har meget gode resultater i vores tilfredshedsundersøgelser både blandt forældre og personaler. Og vi skal ikke bruge penge på dyre vikarer, for vi har ikke nævneværdig sygdom blandt medarbejderne. Det giver os mulighed for at investere i vores lokaler og pædagogik, siger institutionslederen, der har de samme midler pr. barn som kommunale institutioner.
For at komme nedgangen i selvejende institutioner i møde har Menighedernes Daginstitutioner fået midler fra finansloven til frem til 2014 at gennemføre et storstilet pilotprojekt, der skal ruste de selvejende institutioner til fremtiden. Projektet bliver gennemført sammen med 120 institutioner, København, Svendborg og Aarhus Kommuner samt Copenhagen Business School, CBS.
Idéen med det treårige pilotprojekt er at udvikle en ny ledelsesmodel, der kan flytte de selvejende daginstitutioner fra at være små og sårbare til at indgå i forpligtende, bæredygtige netværk med hinanden, så de står stærkere ledelsesmæssigt, økonomisk og pædagogisk, siger generalsekretær Charlotte Biil fra Menighedernes Daginstitutioner, der organiserer 200 selvejende institutioner i hele landet.
Projektet tager blandt andet udgangspunkt i erfaringerne fra de store sparerunder i Aarhus og det netværk, som en række institutioner dér skabte for at overleve kommunens krav.
Projektet er tænkt som et modelprojekt for en ny ledelsesmodel, der kan danne fundamentet for en ny måde at samarbejde på mellem selvejende daginstitutioner og kommuner. Derfor bliver projektet også fulgt af en meget bred gruppe af politikere og institutionsfolk fra mange kommuner samt Ministeriet for Børn og Undervisning, siger Charlotte Biil.
I Aarhus Kommune har man haft vanskeligt ved at indpasse de selvejende institutioner i kommunens administration, og dagtilbudschef Ole Kiil Jacobsen finder derfor det nye projekt meget prisværdigt. Han mener nemlig, at mange selvejende institutioner trænger til at blive moderniseret.
Mange selvejende institutioner har en lang historie med en høj selvforståelse og identitet. Derfor har det været vanskeligt for dem at fusionere med andre institutioner og at tilpasse sig de nye vilkår og krav, vi bliver nødt til at stille som kommune for at få økonomien til at hænge sammen, siger Ole Kiil Jacobsen.
Udfordringen for mange af de selvejende institutioner er, at de stikker ud og er anderledes end de fleste andre dagtilbud, mener Ole Kiil Jacobsen, der prøver at behandle dem på lige fod med de kommunale institutioner.
Men tiden og den økonomiske udvikling gør, at vi må effektivisere vores ledelse og administration ved at skabe større institutionsenheder. Det har gjort det vanskeligt for de selvejende, der ofte sætter en ære i at være små og deres egne, siger dagtilbudschefen.