Prøv avisen

Selvkørende biler på nordjyske landeveje rejser etisk dilemma

Hov, hvor er rattet? Foto fra cockpittet på en delvist førerløs lastbil. Foto: Miriam Dalsgaard/ritzau

De første selvkørende biler kører dette efterår ud på danske landeveje, men vi mangler den vigtige debat om bilernes etiske programmering, mener forskere

På vejene omkring byen Aars i Nordjylland kan man snart se biler køre rundt uden fører. Teknologien har været klar længe, men nu er lovgivningen også på plads, og tilbage er kun at finde ud af, hvilke kriterier de første forsøg med selvkørende biler skal overvåges ud fra.

Bilerne skal mindske antallet af ulykker og nedsætte de store udgifter til offentlig transport i Vesthimmerlands Kommune, hvor der kan være langt mellem byerne. De skal altså køre der, hvor befolkningen lever, og det rejser spørgsmålet: Ud fra hvilke moralske principper skal bilerne tage beslutninger? Er det eksempelvis den ældre fodgænger, det lille barn på cyklen eller bilens passagerer, der skal skånes, hvis et uheld er uundgåeligt?

Den debat er helt afgørende for, hvilket ansvar vi kan give de selvkørende biler, mener blandt andre Thomas Ploug, professor i moralfilosofi og etik ved Aalborg Universitet.

”Vi står over for en på mange måder definerende beslutning, for kunstig intelligens vil dominere udviklingen i de kommende årtier, så det er helt afgørende, hvordan vi indretter deres tankegang,” siger han.

Det bliver en stor udfordring at finde en hensigtsmæssig måde at tage debatten på, pointerer han, for hvordan vægtes hvilke holdninger og hensyn? Og skal vi diskutere, hvilken type moral bilerne skal have, eller om de overhovedet skal have en moral? Men netop fordi diskussionen er så kompleks, er den vigtig, mener han.

Debatten om moralske robotter er ikke blot blevet relevant, fordi selvkørende biler for alvor er på vej ud på verdens veje, men også, fordi det denne sommer lykkedes et forskerhold fra Osnabrück Universitet i Tyskland at skabe den første moralske algoritme. Altså at sætte menneskets moral – i en bestemt sammenhæng – på formel. Den formel kan man så overføre til robotter, men det skal vi lade være med, mener lektor Raffaele Rodogno fra Aarhus Universitet. Han forsker netop i moral og algoritmer i selvkørende biler og ser for sig, at det bliver endnu sværere at placere ansvaret for trafikulykker.

”Den slags ansvarsløshed kan være med til at ødelægge vores menneskelige relationer,” siger han.

Det er fonden Autonomous med den anerkendte robotforsker Henrik Schärfe som direktør, der står bag forsøget med de selvkørende biler i Aars. Her har man valgt at designe bilerne, så de altid overholder lovgivningen, men har ikke udstyret dem med en egentlig moral. For det vigtigste formål med selvkørende biler er at reducere antallet af ulykker mest muligt, og langt de fleste ulykker sker netop, fordi man gør noget ulovligt, ikke fordi man tager et moralsk forkert valg, forklarer fondens kommunikationschef, Peter Thomsen.

”Lad os nu se, hvad forsøgene viser. Men man skal generelt være påpasselig med at menneskeliggøre maskinerne, for så giver vi dem egenskaber, de ikke kan bære. Vi er desuden ikke enige om, hvad den ’perfekte’ moral er, så hvorfor give maskinerne uperfekt data? Når det er sagt, er vi selvfølgelig nødt til at få ordentligt gang i debatten om, hvad moral egentlig betyder for os. Det tror jeg, bliver noget nemmere, når de selvkørende biler først kører på vejene, og vi kender de reelle problemstillinger,” siger han.