Prøv avisen

Forskere konkluderer: Selvmord koster samfundet milliarder

Foto: Nima Stock/ritzau

Forskere har beregnet omkostningerne ved selvmord og selvskade. Både menneskeligt og økonomisk er der grund til at optrappe indsatsen, siger læge

Et selvmord er først og fremmest en tragedie for personen selv og de pårørende, men selvmord, selvmordsforsøg og selvskade har også omfattende samfundsøkonomiske konsekvenser. Samfundet har ekstra omkostninger på 3,6 milliarder kroner årligt alene på grund af tabt produktion blandt personer, som har begået selvmord, forsøgt at begå selvmord eller udøvet selvskade i forhold til personer, som ikke har. Dertil kommer blandt andet 7800 somatiske indlæggelser samt 140.000 ekstra lægekontakter og 250 ekstra førtidspensioner.

Det fremgår af en rapport om sygdomsbyrden i Danmark af Statens Institut for Folkesundhed (SIF) for Sundhedsstyrelsen, der udkom tidligere i år.

”Tallene er et yderligere argument for at prioritere forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg højt. De menneskelige omkostninger ved et selvmord er værst, men det har altså også samfundsmæssige omkostninger af betydeligt omfang, og selvmord blandt unge er forbundet med særlig store omkostninger,” siger Merete Nordentoft, klinisk professor og overlæge ved Psykiatrisk Center København.

I 2015 begik 564 mennesker selvmord i Danmark, og mindst 10 gange så mange forsøgte ifølge de seneste tal at begå selvmord. Herunder tog 40 mænd og 10 kvinder under 30 år deres eget liv.

Selvmord udgør mellem 5 og 20 procent af alle dødsfald i aldersgruppen 16-44 år, siger Knud Juel, professor emeritus ved SIF, som fremlagde rapportens resultater ved en konference i anledning af Verdensdagen for Selvmordsforebyggelse i denne uge.

”Selvmordsforsøg for mennesker i 30’erne og 40’erne koster svimlende beløb, når man begynder at regne på det,” sagde han til konferencen og konkluderede:

”Det mest markante i vores beregninger er, at der er et markant produktionstab knyttet til selvmord og selvskade, fordi en del af disse mennesker er så relativt unge.”

Tallene tjener samtidig som information til sundhedspersonalet – og hele samfundet – om, at selvmord og selvmordsforsøg sjældent opstår ud af det blå; at det måske er muligt at gribe en del af disse mennesker i deres krise, siger Lene Halling Hastrup, seniorforsker og sundhedsøkonom ved Psykiatrisk Forskningsenhed i Region Sjælland.

”Sådan en rapport giver en baggrundsviden om, at det her er mennesker, man ser i sundhedsvæsenet på forskellige niveauer. Nogen henvender sig til deres praktiserende læge, andre ser man i psykiatrien. De optræder faktisk hos sundhedsvæsenet, og derfor er det vigtigt at afprøve interventioner, der kan forebygge selvmordsforsøg og hjælpe selvmordstruede mennesker.”

Merete Nordentoft betoner, at de samfundsøkonomiske omkostninger aldrig må blive det vigtigste argument for indsatsen mod selvmord.

”Giver man et økonomisk argument alt for stor vægt, kan man ende i en situation, hvor man tænker, at der er mennesker, som vi ikke har råd til at redde, for eksempel folk på overførselsindkomst. Sådan bør et civiliseret samfund jo ikke se på det,” siger hun.

Indsatser til forebyggelse af selvmord har fået tilført 33,8 millioner kroner i satspulje-midler over de kommende fire år.