Lørdagens terrorangreb i Afghanistan var så blodigt, at selv Taliban fordømte det. Mindst 63 personer blev dræbt og mindst 182 såret, da en selvmordsbombe sprang ved en bryllupsfest i det vestlige Kabul. Det var årets mest dødelige angreb i landet, og i går påtog terrororganisationen Islamisk Stat sig ansvaret for gerningen.
Angrebet kommer på et tidspunkt, hvor der sker markante fremskridt i fredsforhandlinger mellem USA og Taliban, der i praksis kontrollerer halvdelen af Afghanistan. En sådan aftale vil medføre en betinget tilbagetrækning af amerikanske styrker fra landet og bane vejen for fredsforhandlinger mellem Taliban og den afghanske regering.
Disse fredsforhandlinger kan få endnu mere vind i sejlene efter weekendens terror, vurderer Mona Kanwal Sheikh, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS). Hun beskæftiger sig blandt andet med forsvars- og sikkerhedspolitik i Mellemøsten og Asien, og peger på, at angrebet tydeliggør, at de to forhandlingsparter har en fælles fjende i Islamisk Stat.
”Angrebet er et tegn på Islamisk Stats fremgang i regionen. Det vil betyde, at amerikanerne vil være interesserede i at få afsluttet fredsforhandlingerne med Taliban hurtigst muligt, så de kan koncentrere sig fuldt ud om Islamisk Stat. Der er et interessesammenfald her i og med, at både USA og Taliban ønsker at få nedkæmpet Islamisk Stat,” siger hun.
Bombeangreb er langtfra et sjældent syn i Afghanistan. Så sent som i forrige uge blev 14 dræbt af en bilbombe placeret af Taliban uden for en politistation i Kabul. Og tidligere på måneden viste en FN-opgørelse, at antallet af civile ofre i konflikten i Afghanistan i juli nåede det højeste niveau i over to år. Flere end 1500 civile blev dræbt eller lemlæstet – over halvdelen af dem i bombeangreb, lyder det i rapporten.
Men selvom tab af civile ikke er usædvanligt i Afghanistan, skiller weekendens angreb sig alligevel ud på grund af det høje dødstal. Det siger David Vestenskov, der er konsulent ved Forsvarsakademiet og forsker i den sikkerhedspolitiske udvikling i Afghanistan.
”Kabul er hårdt ramt af terrorangreb, men de er som oftest målrettet regeringsbygninger, sikkerhedsstyrker og politistationer, hvis det er Taliban, der står bag. Taliban har ikke for vane, at gå efter bløde mål, som en bryllupsfest må siges at være. Jeg er derfor ikke overrasket over, at Islamisk Stat går ud og tager ansvaret for dette angreb,” siger han.
David Vestenskov tilføjer, at flere aktører i og uden for Afghanistan ønsker at forpurre muligheden for en fredsaftale mellem USA og Taliban. Der er dog ikke noget, der som sådan peger på, at weekendens selvmordsangreb skulle have relation til forhandlingerne.
”Det primære formål, som jeg kan se med dette angreb på civile, må være at skabe utryghed og usikkerhed og tiltrække maksimal international opmærksomhed. Man vil signalere, at det ikke er trygt at bo i Kabul, og at regeringen ikke kan levere sikkerhed til borgerne. Konflikten i Afghanistan er kompleks, og den har mange interessenter både i Afghanistan og uden for landets grænser,” siger han.