Selvmordskandidater slog ihjel for at slippe for Helvede

I 1700-tallet slog potentielle selvmordere andre ihjel frem for at tage deres eget liv. Dermed håbede de på at kunne komme i Himlen i stedet for at ende i Helvede

Selvmordsmordere eller "melankolske mordere" som de blev kaldt i 1700-tallet, frygtede at ende i helvede, hvis de tog deres eget liv. Selvmord blev nemlig anset for at være en alvorlig synd, der automatisk lukkede vejen ind i himmeriget, mens et mord omvendt sikrede morderen en henrettelse, samtidig med at han eller hun endte med en bedre skæbne i efterlivet. -
Selvmordsmordere eller "melankolske mordere" som de blev kaldt i 1700-tallet, frygtede at ende i helvede, hvis de tog deres eget liv. Selvmord blev nemlig anset for at være en alvorlig synd, der automatisk lukkede vejen ind i himmeriget, mens et mord omvendt sikrede morderen en henrettelse, samtidig med at han eller hun endte med en bedre skæbne i efterlivet. -. Foto: Wikimedia Commons.

I 1700-tallets København kæmpede myndighederne med et makabert fænomen, der sidenhen er forsvundet helt ud af de kriminelle statistikker og næsten er blevet glemt af eftertiden.

Adskillige uskyldige mennesker – især børn – blev slået ihjel af potentielle selvmordskandidater, der af religiøse årsager ikke turde tage deres eget liv, men i stedet hellere tog andres med efterfølgende henrettelse for øje.

Selvmordsmordere eller "melankolske mordere" som de blev kaldt i datiden, frygtede at ende i helvede, hvis de tog deres eget liv. Selvmord blev nemlig anset for at være en alvorlig synd, der automatisk lukkede vejen ind i himmeriget, mens et mord omvendt sikrede morderen en henrettelse, samtidig med at han eller hun endte med en bedre skæbne i efterlivet. Det fortæller dr.phil. Tyge Krogh, der er seniorforsker ved Rigsarkivet. Han forsker i de såkaldte selvmordsmordere og arbejder på at udgive en bog om emnet.

– I den evangelsik-lutherske tro lagde man meget vægt på, at man kom himlen ved tro og erkendelse af egen syndighed. Luther havde gjort op med idéen om, at man kunne opnå frelse ved gode gerninger. Nåden bestod i, at Gud ville tilgive én, når man troede og af hjertet angrede sine synder i sit livs sidste øjeblik, siger Tyge Krogh til Politiken.

Selvmordsmorderne var især yngre kvinder, der var kommet i "ulykke", og soldater, der ikke kunne klare det barske liv i hæren.

Over en 90-årig periode var der 83 sager om selvmordsmord og 40 mordforsøg alene i København. Og det vel og mærke i en tid, hvor der kun levede 60.000 mennesker i byen.

I 1767 vedtog myndighederne en lov, hvor mordere i stedet for døden blev straffet med pisk, tvangsarbejde og brændemærkning. Og det hjalp tilsyneladende lidt efter lidt.

I slutningen af 1700-tallet dør fænomenet med selvmordsmordere ud.

revsbech@kristeligt-dagblad.dk

Forberedelse til en henrettelse ved hængning. – Arkivfoto.
Forberedelse til en henrettelse ved hængning. – Arkivfoto.