Over de seneste fem år er antallet af unge drenge, der henvender sig til Børns Vilkårs rådgivningstjeneste BørneTelefonen for at tale om selvmordstanker og selvmordsforsøg, tredoblet. Selvom det er en bekymrende udvikling, at et stigende antal helt unge drenge har selvmordstanker, rummer tallene også en positiv tendens. Drengene er nemlig blevet bedre til at søge hjælp:
”Det er meget positivt, at flere drenge kontakter os. Det har typisk været pigernes domæne at tale om følelser, og mange af vores undersøgelser viser, at drenge generelt er dårligere til at søge hjælp, når de bliver udsat mobning og vold,” siger Rasmus Kjeldahl, der er direktør for Børns Vilkår, som står bag BørneTelefonen.
Antallet af drenge, der henvender sig til BørneTelefonen med selvmordstanker og selvmordsforsøg, er steget fra 143 i 2013 til 426 sidste år, altså knap en tredobling. Blandt pigerne er antallet steget fra 1470 til 2344 over den fem-årige periode, hvilket er lidt mindre end en fordobling.
Ifølge Rasmus Kjeldahl er forklaringen, at der er sket en generel kulturændring i samfundet, som gør det mere tilladt at søge hjælp:
”Jeg tror i det hele taget, at samfundet er blevet bedre til at bede om hjælp. Vi ser jo også, at flere voksne går til psykolog, og det er blevet normaliseret. Det er gammeldags at tænke, at andre ikke kan hjælpe en, og det afspejler sig efterhånden også i drenges tal.”
Specialist i klinisk børne-psykologi Kim Juul Larsen mener i tråd med Børns Vilkår, at der er sket en samfundsændring på flere punkter. Generelt er psykiske lidelser blevet mere acceptable, forklarer han, hvilket kan have betydning for, at flere selvmordstruede drenge søger hjælp:
”Der er flere organisationer, der hjælper børn, som mistrives. Politisk og fagligt sidestiller man også i højere grad psykiske lidelser med de fysiske lidelser, og psykiske lidelser er således generelt blevet mere acceptable. Det er en kombination af mange ting, der gør det mindre farligt for drengene at søge hjælp,” siger han.
Med ”farligt” mener Kim Juul Larsen, at det kan være forbundet med skam og ubehag for drengene at søge hjælp.
”Det ser vi også i høj grad hos de midaldrende mænd. Så måske der sker en ændring i mønsteret, når nu flere drenge søger hjælp i en ung alder. Hvorvidt det får en effekt i fremtiden, kan vi dog ikke se endnu,” siger han.
Forskellen på antallet af selvmordstruede drenge og piger, der søger hjælp hos BørneTelefonen, ses allerede fra en tidlig alder.
”Så snart de er gamle nok til gribe telefonen og kontakte os, er der forskel på kønnene,” fortæller Rasmus Kjeldahl fra Børns Vilkår og peger på en række undersøgelser, der viser, at piger i højere grad end drenge opdrages til at italesætte deres følelser.
En anden forklaring kan være, at drengene ofte har en masse krav til, hvem de vil modtage hjælp fra. Det har man længe oplevet hos BørneTelefonen:
”Man skal være ’berettiget’ til at hjælpe dem ved eksempelvis at have været igennem lignende oplevelser eller have en professionel baggrund. Omvendt er det ikke så vigtigt for pigerne, hvem de taler med, bare de har nogen at tale med. Drengene er også mindre tålmodige og har tendens til at lægge på, når der er kø på telefonlinjen herind,” fortæller Rasmus Kjeldahl.
Selvom flere selvmords- truede drenge søger hjælp, går udviklingen generelt den forkerte vej. Antallet af selvmordsforsøg blandt mænd er samlet set faldende, men kigger man specifikt på de unge mænd fra 15-29 år, er antallet stigende, viser en undersøgelse fra Center for Selvmordsforskning. Der findes ingen sikre opgørelser over antallet af selvmordsforsøg blandt børn under 15 år.