Prøv avisen

Selvskade skaber afhængighed

Når man har skadet sig selv gentagne gange, kan personen udvikle fysiologisk afhængighed. Modelfoto Foto: MARCO DI LAURO/ritzau

Ni ud af ti svært selvskadende patienter er afhængige af selvskade på samme måde, som en misbruger er afhængig af sit stof, viser ny undersøgelse

Én patient amputerede en muskel i sin underarm som konsekvens af tiltagende selvskade. En anden fjernede sit øje.

Et dansk undersøgelse har som den første i verden dokumenteret hos voksne psykiatriske patienter, at selvskade skaber fysisk afhængighed på linje med alkohol- eller stofmisbrug. Såkaldt toleranceøgning, hvor patienten med tiden skader sig selv oftere og mere alvorligt, er blandt de fund, der påviser afhængigheden.

Det samme er en stærk trang til selvskade og abstinenser ved ophør, siger Lotte Rubæk, psykolog ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Bispebjerg, som står bag undersøgelsen sammen med Bo Møhl, psykolog og professor ved Aalborg Universitet.

”Det har længe været en klinisk fornemmelse, at selvskade er afhængighedsskabende, men nu er vi i Danmark først til at dokumentere blandt voksne psykiatriske patienter, at der er tale om en afhængighed ligesom for en alkoholiker og stofmisbruger. Det giver nye udfordringer, når det gælder behandling, og det kan være med til at forklare, hvorfor vi ser den epidemiske vækst i selvskadende adfærd, som også gælder i den almindelige befolkning,” mener hun.

En Epinion-undersøgelse fra 2015 for Videnscenter om spiseforstyrrelser og selvskade viste, at 11 procent af alle danskere mindst én gang har skadet sig selv. En undersøgelse fra 2016 fra Børnerådet viser, at 22 procent af elever i 9. klasse har skadet sig selv. 58 voksne psykiatriske patienter indgår i undersøgelsen om afhængighed, og de er altså mere alvorligt syge end flertallet af selvskadende personer.

”Tingene sættes på spidsen, når man undersøger selvskade i psykiatrien, fordi graden af lidelse er større. Men det fortæller os også med større tydelighed, hvad der er på spil i den øvrige befolkning. Vi kan til en vis grad generalisere, fordi afhængigheden handler om almenmenneskelige, fysiologiske reaktioner i kroppen,” siger Lotte Rubæk og peger på, at tilsvarende mekanismer også er påvist hos mennesker, der gennem længere tid har fået påført smerte af andre.

Man kan skelne mellem en psykologisk og en fysiologisk afhængighed af selvskade. Psykologisk er selvskadens formål at lindre svære følelser.

Når man har skadet sig selv gentagne gange, kan personen udvikle fysiologisk afhængighed.

Den opstår, fordi smerte udløser et morfinlignende stof i kroppen, endorfiner, der dæmper smerten og giver en rusoplevelse. Rusen sammenlignes af nogle med rusen fra opiater som for eksempel heroin. Sammenligningen med et narkotisk stof duer også, hvad angår afhængighed: I undersøgelsen opfyldte 88 procent af patienterne Verdenssundhedsorganisationens (WHO) kriterier for et afhængighedssyndrom.

De har blandt andet en stærk trang til selvskade. Mange bærer et barberblad på sig eller har redskaber til selvskade gemt rundt omkring som sikkerhed for, at trangen kan stilles. De udvikler tolerans, hvor rifter bliver til dybe sår, brændemærker og – i ekstreme tilfælde, typisk i forbindelse med en psykose – amputationer, brækkede knogler og andre alvorlige skader. Patienterne får absistenser med rysteture, koldsved og angstanfald, hvis de stopper.

”Det giver god mening, for kroppen er afhængig af sit eget stof, af endorfinerne. Af samme grund har man en stor tilbagefaldsrisiko,” siger Lotte Rubæk.

Det skal behandlingen tage højde for:

”Det er vigtigt at forstå afhængighed som en del af problematikken. Selvskade er både en psykologisk mestringsstrategi, der kan nedregulere negative følelser. Det er også en fysiologisk afhængighedstilstand. Derfor er en tidlig indsats afgørende, for forløbet kan blive meget alvorligt, hvis man først udvikler afhængighed”. Steen Andersen Ledsager er generalsekretær i Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade. Han understreger, ”at selvskade er et alvorligt og stigende problem blandt almindelige unge”. Men:

”Patienterne i undersøgelsen har en alvorlig grad af selvskadende adfærd og desuden andre psykiatriske diagnoser. Jeg mener ikke, en forælder til en teenager, der har skåret i sig selv en eller få gange, skal være bange for, at deres barn pludselig er afhængig.” Ifølge Børnerådets undersøgelse har 14 procent af de drenge, der har skadet sig selv, gjort det over 20 gange det seneste år. Det samme gælder for 7 procent af pigerne. De fleste skader altså ikke sig selv regelmæssigt.

”Disse få skal man finde i god tid. I dag skal man være selvskadende i alvorlig grad eller selvmordstruet for at få hjælp. Så længe, det er så svært at få hjælp, er der en rimelig sandsynlighed for, at man bliver mere selvskadende,” siger han.